TEST: Primare R35

Man behøver ikke at være vinylsamler eller audiofil for at se behovet for et phono-trin. Det er nok, at man har en pladespiller, der lyder lidt fladt og kedeligt, eller at man simpelthen ikke har noget sted i anlægget at tilslutte en pladespiller.

Så har man brug for et phono-trin. Også kaldet et RIAA-trin.

Nogle pladespillere har indbygget phono-trin, hvilket løser problemet, hvis forstærkeren – eller receiveren – ikke har et indbygget. Ellers er løsningen at købe et separat phono-trin, der matcher den pickup og pladespiller, man har.

I så fald kan svaret findes hos Rega, NAD eller Pro-Ject, for nu at nævne de mest oplagte producenter af gode, overkommelige phono-trin. Men hvis man har bekostet en pladespiller med en svinedyr pickup, er der meget at vinde ved at bruge et par tusind på et endnu bedre phono-trin.

Blandt de bedste i klassen mellem 5.000 og 15.000 kroner finder vi Rega Aria, den nyligt lancerede Hegel V10 og Electrocompaniet ECP-2 MK II. Det er her, man skal lede, hvis f.eks. en Rega Fono eller Pro-Ject Phono Box ikke holder samme niveau som pladespilleren og pickuppen.

Men svenske Primare har også et alternativ, som ligger midt i prisklassen.

Ekstremt fleksibel

De kalder den R35, og den koster mindre end Hegel V10, men er ligesom Hegels phono-trin lavet til både MM- og MC-pickupper.

Primare R35 er bygget som en fuldstændig symmetrisk dual mono-forforstærker med separate komponenter på indgangene, som sender signalet via relæer til RIAA-trinet med op-amps, hvorefter det ender i et balanceret kredsløb på udgangene. Strømforsyningen med ringkernetransformator sidder afskærmet til venstre inde i R35 (set forfra).

Et solidt kabinet i fuld størrelse bringer vægten op på næsten 10 kg, og kvalitetsindtrykket er meget tillidsvækkende. Phono-trinet – der fås i sort eller sølvgrå – har kun én knap på fronten, og det er standby-knappen, der er diskret placeret midt i Primare-logoet. Strømafbryderen sidder ved siden af stikket til strømledningen på bagsiden.

R35 har intet mindre end 21 trins tilpasning af belastningsmodstand for MC-pickupper, fra 10 ohm til 47 kilo-ohm, og to til MM, som også har fået fire trins kapacitans fra 100 til 400 pF – og justérbar gain i tre trin.

Som med så mange andre phono-trin skal man om bagpå for at lave alle tilpasninger til pickuppen. Dér finder man vippeknapper til basfilteret med -3 dB dæmpning ved 12 Hz, en MM/MC-omskifter og en knap til gain.

Tilpasning af impedans og kapacitans gøres med små dip-switches placeret under to dæksler ved siden af stikkene til kablet fra pladespilleren. Lidt længere til højre (set bagfra) kan man vælge imellem balancerede XLR-udgange og de sædvanlige ubalancerede udgange.

Alt dette gør R35 til et af de mest fleksible phono-trin, vi har testet, hvor man kan bruge næsten alle pickupper, fra MM- og MMC- til MC-pickupper med høj og lav spænding.

Primare leverer i øvrigt R35 med en tuschlignende polsøger, som kan bruges til at tjekke, hvilken af lederne på strømkablet der er plus, hvor det måtte være relevant.

Set and forget

Hvis man ikke skifter pickup ofte, er tilpasningen af phono-trinet og pickuppen noget af en proces. Det smarteste er – hvis man kan komme til det – at vende phono-trinet om, så man har nem adgang til bagsiden. Så er det lettere at finde den optimale indstilling til ens pickup.

Det er nemlig ikke sikkert, at producentens anbefalede belastning er den, man bedst vil kunne lide. Hvis der står, at en MC-pickup skal have en belastning på 100 ohm, kan det være smart også at prøve med 50 og 200. Hvis man så finder ud af, at det lyder bedre med 200, vil jeg anbefale også at prøve 150 ohm. Hvis det er endnu bedre, så prøv 180 ohm, så er man rimelig sikker på at ramme rigtigt til sidst.

Derefter skal man bare sætte dækslerne over dip-switchene, vende forstærkeren og slutte den til igen. Færdigt arbejde.

Hvis man bruger en MM-pickup med normal udgangsspænding – typisk mellem 4 og 6 mV – kan man sætte gain til det laveste niveau, mens en MC-pickup, der typisk har mellem 0,2 og 0,5 mV ud, har brug for maksimal gain. Såkaldte high-output MC-pickupper ligger gerne mellem 2 og 4 mV og behøver kun moderat gain.

Lyden

Når den er tilsluttet og tændt, er den tavs som graven. Der er ikke nogen hørbar suses eller noget støj fra R35, som danner et begsort bagtæppe for musikken. Som strømmer ud af højttalerne med masser af detaljer i et dybt og tredimensionelt lydbillede.

Den silkeglatte præsentation af Radka Toneffs “My Funny Valentine” minder om den langt dyrere Rega Aura MC, og den luftige åbenhed i lyden sender tankerne hen på Audio Research PH9, som koster ti gange så meget. Primare R35 lyder ikke så finmasket, men i denne prisklasse sætter den standarden for indsigt og detaljegengivelse.

Klaverklangen fra Keith Jarretts tiljublede solokoncert fra 1974 har lidt mere bundklang på R35 end på Hegel V10, men Electrocompaniets phono-trin har mere varme i klangen. Som ikke skal forveksles med fylde, for det har de alle tre.

Hvor Hegel V10 opleves som stram, detaljeret og med superkontrolleret dynamik, har R35 mere sprælsk dynamik og federe bas; der er mere dybde i lydbilledet og et lidt større spektrum af klangfarver med R35.

Begge har strammere bas end ECP-2 MK II, men trommerne på Dire Straits’ “Private Investigations” lyder allerfedest på Electrocompaniet, som også giver vokaler lidt mere klangdybde og varme.

I den henseende hælder Primare R35 mere mod lyden fra ECP-2 MK II end Hegel V10, den ligger ikke midtimellem. I yderenderne er det V10, der strækker sig dybest i bassen, men R35 giver trommerne lidt mere format og dybde, og er også den, der opleves som mest luftig øverst i diskanten.

Konklusion

Hvis du leder efter et fleksibelt phono-trin, der kan bruges til alle pickupper, og som spiller himmelsk uden at sprænge budgettet helt, er Primare R35 et af de bedste valg i prisklassen under 15.000 kroner.

De bruger-uvenlige dip-switches er selvfølgelig en pine, men med brugsanvisningen i den ene hånd og en lille skruetrækker i den anden får man omsider tilpasset phono-trinet til pickuppen. Så er der lagt an til et veritabelt løft i lydkvalitet, hvis man er vant til simplere sager, som de indbyggede phono-trin ofte er.

Lydkvaliteten er der meget lidt at udsætte på, og til syvende og sidst er det jo dét, der betyder noget.