: Rega RP40

Det hele startede med en pladespiller. Roy Gandy fik som 14-årig valget mellem en pladespiller eller et tv af sin mor. Han valgte det første. Det skulle blive den første i en lang række af pladespillere, som den unge Gandy pillede fra hinanden for at modificere dem. Som regel til det bedre.

I 1973 førte det til etableringen af ​​et lille firma kaldet Rega. Efter de to første bogstaver i efternavnet på partneren, Tony Relph, og Roy Gandy selv.

Dermed var et lille hi-fi-eventyr i sin vorden. Rega-pladespillere blev hurtigt anerkendt som rigtig gode grammofoner i en prisklasse, hvor de fleste kunne være med. De simple grammofoner skjulte det faktum, at teknologien efterhånden blev temmelig avanceret. Især var Regas tonearme velansete. Så meget faktisk, at andre producenter begyndte at bruge Rega-arme på deres pladespillere.

Håndtrimmet perfektion
40 år senere er status, at Rega stadig laver pladespillere. Vinylplader har fået en renæssance, og i hjemlandet England blev der solgt over en halv million lp’er sidste år. Så det er naturligt, at der er efterspørgsel efter pladespillere. Hvilket der nok også bliver i dette tilfælde. For Regas 40 år skal ikke gå upåagtet hen, og de har selvfølgelig lavet en jubilæumsmodel: Rega RP40.

Den er lavet i samme ånd som firmaets originale Planet- og Planar-grammofoner og er baseret på den meget velprøvede Rega RP3.

For den kommer med en hvid specialudgave af Rega Elys 2 – Elys 40, en fremragende MM-pickup, der klæder Regas tonearm RB303 rigtig godt. Armen har fået en balancevægt i stål, og pladespilleren har aluminiumfødder i bunden. Derudover har den Regas separate TT PSU strømforsyning. Som er specielt tilpasset til motoren i grammofonen og justeret i hånden. Ligesom Rega gør på deres dyreste modeller, RP8 og RP9.

De små kosmetiske ændringer omfatter en rød filtmåtte, jubilæumslogo på pladespiller og strømforsyning – og en ny rød drivrem i silikone. Som er lavet, så den har en ensartet diameter, for at reducere flutter (se nedenfor) under afspilning.

Stor og fyldig lyd
Rega RP40 kan godt betragtes som en “pimpet” RP3. Som også kan opgraderes med en separat TT PSU strømforsyning. Med separat strømforsyning følger ikke kun elektronisk hastighedsomskifter, men også mere stabil rotationshastighed og dermed mindre wow og flutter, dvs. langsomme og hurtige frekvensændringer. Som man f.eks. tydeligt kan høre på en klavertone, der klinger langsomt ud.

Det oplever man ikke med RP40, som er en klippe af stabilitet. Selv bassen – der ofte kritiseres på Rega-pladespillere for at have en begrænset rækkevidde i de allerlaveste oktaver – oplever jeg som stram og kontrolleret. Men også med Regas varemærke: Tempo og rytme. Det opvejer langt hen ad vejen, at der ikke er så meget at hente fra f.eks. kirkeorglers allerlaveste frekvenser med RP40.

Så har man bl.a. brug for en bedre pickup, og al erfaring med Regas tonearme viser, at de kan bruges med en bred vifte af pickup’er, næsten uanset type og prisklasse. Det er altså muligt at få endnu mere ud af RP40 med en dyrere pickup.

Pladespilleren har et usædvanlig tilgivende sindelag. Man kan lægge hvad det skal være på tallerkenen, fra Beethoven til Bieber, og stadig sidde tilbage med et stort, fyldigt lydbillede. Den har næsten præcis samme sprudlende dynamiske kontrast som den 1.000 kroner dyrere RP6. Ligesom de fleste andre af Regas pladespillere formår den at få dårlige optagelser til at lyde bedre.

Men virkelig godt bliver det selvfølgelig på indspilninger med god lyd. Såsom Still Live med Keith Jarrett Trio, hvor små detaljer er en meget hørbar del af det åbne lydbillede, og Gary Peacocks kontrabas driver musikken fremad med fuldstændig rytmisk kontrol. Pladeselskabet 2L’s udgivelse Living med den norske jazzpianist Jan Gunnar Hoff har en endnu klarere og mere detaljeret lyd. Det samme har en japansk presning af Dire Straits’ Love Over Gold, hvor jeg synes, at detaljerigdommen kommer fornemt frem.

Hvis jeg skulle ønske mig noget, så var det en lidt mere luftig diskant. Balancen i lydbilledet er varm med masser af plads og herlige klangnuancer, men gengivelsen af ​​bækkener og kvindevokaler kunne vinde lidt på en mere udstrakt diskant. Stereoperspektivet er ikke så bundsolidt som på Regas RP8, men i det store og hele får man 95 procent af ydelsen fra ​​RP6.

Ned i butikken
Jeg kan ikke komme på et bedre pladespillerkøb i denne prisklasse. Faktisk kan jeg ikke komme på et bedre pladespillerkøb. Punktum. Regas jubilæumsmodel er en sjælden mulighed for at anskaffe sig analog lyd i topklassen til en pris, der hører til i mellemklassen. Den spiller med større dynamisk kontrast end RP3 og byder på et lydbillede, der minder om meget dyrere pladespillere, vi har testet. Hvis det skal være bedre end det her, kommer det helt sikkert til at koste meget mere.