Luksuriøst træ, lækre detaljer og glødende rør fra forstærkeren giver retro-følelse og indtryk af kvalitet. Men det føles ikke bare eksklusivt, den har også mængder af finesser og tilslutninger. På bagsiden sidder et dobbelt docking-stik til iPod og – usædvanligt nok – Samsungs Galaxy- og Tab-mobiler. Trådløst kan man køre Bluetooth med AptX for bedre lyd, AirPlay eller Samsungs AllCast Play. Og med ledning findes der både AUX og USB. Den fungerer også som trådløs højttaler til Samsungs tv-apparater. Imponerende!
Installationen er beundringsværdigt simpel, da en iPhone kan dele netværksindstillingerne via USB. Et tryk på en knap, så er det klaret. På oversiden sidder knapper til valg af kilde og justering af volumen. Man kan også gøre det med fjernbetjeningen, men eftersom også statuslamperne er vendt opad, er man nødt til at læne sig ind over apparatet for at se, hvilke kilder der er valgt. Nogen Apple-apps findes der ikke, men derimod en Android-app, som tilfører funktioner og afspilningsmuligheder.
Man mener jo, at man får en varmere, mere analog lyd med rørforstærkere end med transistorer, og selvfølgelig er lyden fyldig og tiltalende. Lydbilledet er åbent og luftigt, og bas-elementet giver en god dybde, selv om den ikke går helt langt ned og kan lyde lidt ukontrolleret. Hvis man skal være lidt hård mod Samsung, så lyder den ikke helt naturligt, hvilket bliver tydeligere med mere krævende musik. Det er næsten, som om rørene er tilføjet af æstetiske årsager snarere end som en integreret del af den lyd, man vil opnå.
Konklusion
Med deres nye docking-højttalere har Samsung satset på design, og det her er flagskibet. Et eksklusivt ydre med fint materialevalg og gennemtænkte detaljer. Det er dog gået ud over anvendeligheden. Men funktionerne kan man ikke klage over. Med dobbelte docking-stik til Apple- og Android-mobiler, trådløs afspilning fra begge verdener og standardtilslutninger har man alle valgmuligheder. E750 har desuden en meget tiltalende lyd, som kun de mest krævende kan have noget at indvende imod.
Også i denne test:
Loewe AirSpeaker
Form over funktion
En pæn og vellydende højttaler, der dog ikke lykkes så overbevisende, at den er prisen værd.
Bose SoundLink Air
Sober men ekstrem
Selv for dem, der kan lide meget bas, bliver det her lidt for meget af det gode.
Pioneer A4
Baskonge til lavpris
Imponerende basressourcer og usædvanlige tilslutninger gør Pioneers højttalere specielt interessante.
Libratone Zipp
Praktisk og sjov
Vil man have trådløs musik, som alle på picnic’en kan nyde, så er Zipp sagen.
B&O Beolit 12
Bærbar designhøjttaler
Eksklusive materialer og fremragende lyd gør Beolit til et godt valg for dem, der har råd.
Sony SA-NS510
Bærbare partyhøjttalere
En sjov batteridrivet højttaler med rundstrålende lyd, som kan spille fra mange kilder.
B&W A5
Kompakt vellyd
Bag et simpelt ydre gemmer der sig avancerede højttalere med overraskende lydkvalitet.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Der er lukket for kommentarer.