TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Samsung Galaxy Alpha

Kompakt kvalitetsmobil

Endelig en hurtig og tynd Galaxy, der føles luksuriøs snarere end plasticagtig.

Af / 06/11/2014 - 16:59
Samsung Galaxy Alpha

Home mener

  • Ordentlig kvalitetsfølelse og et formsprog, der skiller sig ud. Fantastisk ydeevne for en så lille og let telefon. Hurtigt kamera med god HDR-indstilling.
  • Begrænset lagerplads og ingen mulighed for at udvide med hukommelseskort. Prisen er lige lovlig høj i forhold til andre kompakte smartphones i topklassen.

En af de ting, vi altid klager over ved Samsungs Galaxy S-modeller, er at de trods prissedlen aldrig rigtig føles som premium-modeller. Men nu ser det endelig ud til, at Samsung har lyttet, for den nye Alpha-model er imponerende. Den har en gedigen metalramme og høj ydeevne, men er samtidig lille, let og meget tynd. Det eneste, der mangler på tjeklisten, er hvis den var støv- og vandafvisende som visse andre nye mobiltelefoner.

Samsung-Galaxy-Alpha-04_SM-G850F_009_white-crop

Udseende og konstruktion
Da vi første gang hørte om Alpha, troede vi, at det ville blive en Galaxy S5 med metalskal. Men Alpha er faktisk en helt ny telefon og overrasker på flere måder. Skærmen er “kun” på 4,7 tommer, hvilket er marginalt mere end S5 Mini og samme størrelse som Sony Xperia Z3 Compact og iPhone 6. Men den er betydelig lettere end disse to og så tynd, at Z3 Compact nærmest føles klodset i sammenligning.

Sammenligning af størrelse: iPhone 6, Samsung Galaxy Alpha, Sony Xperia Z3 Compact
Sammenligning af størrelse: iPhone 6, Samsung Galaxy Alpha, Sony Xperia Z3 Compact

Rammen er for en gangs skyld af metal og gør telefonen så vridstærk, at man ikke skal være bange for at komme til at bøje den. Selv om kanterne er affaset, føles de stadig lidt skarpe, ligesom på de første Xperia Z-modeller.

Den minder ikke så lidt om iPhone 5S i størrelsen og den måde, den føles på. Bortset fra bagsiden, der stadig er af plastic. Men på en behagelig måde, ligesom på Note-modellerne. Det gør også, at man kan komme til batteriet, men mærkeligt nok er der ikke nogen SD-kortplads.

Annonce
Galaxy Alpha er tyndere end iPhone 6 og BETYDELIGT tyndere end Xperia Z3 Compact.
Galaxy Alpha er tyndere end iPhone 6 og BETYDELIGT tyndere end Xperia Z3 Compact.

Skærm
Selv om opløsningen ikke er Full HD, er den et godt match til skærmstørrelsen og det samme som på konkurrenterne i 4,7 tommers klassen. Punkttætheden er helt acceptable 312 ppi, hvilket er skarpt nok til, at Apple ville kalde det Retina.

Heldigvis har Samsung brugt det samme fantastiske Super AMOLED-panel som i Galaxy S5. Det giver betydelig bedre lysstyrke end almindelige OLED-skærme, samtidig med at kontrast og farvegengivelse er fremragende.

Samsung-Galaxy-Alpha-comparison-front

Kamera
For en gangs skyld har Samsung ikke forsøgt at klemme endnu flere megapixel ind med skohorn. I stedet er de fornuftigvis gået et skridt tilbage til 12 megapixel, hvilket er mere rimeligt for en mobilsensor.

Der er som sædvanlig en række motivprogrammer til forskellige forhold samt særlige funktioner som Dual Camera. Men menuen er meget rodet med alt for mange valg. Ryd op, tak, Samsung! Der er ikke nogen udløser, men man kan tage billeder med volumenknappen. Det går også stærkt at tænde kameraet og fyre et billede af takket være den hurtige autofokus.

Kameraets brugerflade byder på lige lovligt mange usorterede valgmuligheder.
Kameraets brugerflade byder på lige lovligt mange usorterede valgmuligheder.

Indeni sidder den samme ISOCELL-sensor som i Galaxy S5. Det giver de samme fremragende resultater i godt lys, godkendt farvegengivelse og en rigtig god HDR-indstilling til vanskelige motiver. Sensoren gør ganske vist et godt stykke arbejde med at holde farvestøj nede under dårlige lysforhold, men her har kameraet svært ved at finde fokus, så man ofte få slørede billeder med udtværede detaljer.

Samsung-Galaxy-Alpha-sushi-bright

Samsung-Galaxy-Alpha-low-light

Lyd
Det er rart, at den indbyggede højttaler er flyttet fra bagsiden til bunden, så man kan høre den, selv om telefonen ligger på et bord. Alpha har mere end tilstrækkelige volumenressourcer, men kvaliteten er langtfra lige så god som på f.eks. HTC’s modeller med BoomSound.

Med hovedtelefoner bliver det meget bedre, men vi er stadig overrasket over, at Samsung, som har så mange lydprodukter i sortimentet, ikke satser mere på mobil lydkvalitet.

I brug
Ligesom Galaxy S5 har Alpha en fingeraftrykslæser indbygget i hjemknappen. I modsætning til iPhone, hvor man bare skal sætte fingeren på knappen, skal man her stryge fingeren hen over den. Det er ikke nær så praktisk og virker ikke helt så godt, men er stadig betydelig bedre end mange andre løsninger, vi har prøvet i årenes løb. Desværre har den et meget begrænset anvendelsesområde ud over at låse telefonen op. PayPal virker ikke så sejt i sammenhængen.

Fingeraftrykslæseren sidder i hjemknappen, mens pulsmåleren sidder under blitzen.
Fingeraftrykslæseren sidder i hjemknappen, mens pulsmåleren sidder under blitzen.

Der er ligeledes pulsmåler på bagsiden, som i kombination med app’en S Health skal hjælpe dig med at holde dig sund. Den skulle også kunne måle blodets iltindhold og dit stressniveau. Ulempen er, at man skal være i ro, når man holder fingeren på sensoren, så man kan ikke måle sin puls, mens man træner. App’en er desuden bare en log; den giver ikke nogen råd, og der er meget få trænings-apps, som den kan dele sine data med.

At teste mobiler er stressende arbejde...
At teste mobiler er stressende arbejde…

Ydelse
Til forskel fra de fleste andre Android-telefoner, som anvender Qualcomms quad-core Snapdragon-processor, er Alpha udstyret med Samsungs egen ottekernede Exynos 5. I realiteten er det to quad-core processorer med forskellig clock-hastighed, hvilket betyder, at den ene kan slukkes for at spare på strømmen, når man ikke laver noget krævende. Dermed får man trods det temmelig lille batteri en acceptabel batterilevetid.

Samsung-Galaxy-Alpha-Geekbench

Der er heller ikke mangel på hestekræfter, når det behøves. Geekbench afslører, at Alpha i single-core præsterer på niveau med de bedste Android-telefoner (932) og i multi-core sætter ny præstationsrekord (3.098). Derimod bliver den slået af mange af konkurrenterne i Browsermarks test af browser-ydeevne (1.367), og den ikke er blandt de hurtige til tung grafik. På den anden side vil folk, der spiller actionspil, nok ikke anskaffe sig sådan en lille telefon.

Konklusion
Samsung Galaxy Alpha er ikke blevet den luksusversion af Galaxy S5, som vi forventede. I stedet blev det den minimodel med premium-følelse, som vi savnede fra Samsung. Byggekvaliteten er fremragende, og den er imponerende tynd og let. Alligevel er ydelsen fremragende, og skærmen lige så strålende som på S5. Der er endda blevet plads til fingeraftrykslæser og pulsmåler.

Hvis du vil have en kompakt mobiltelefon og ikke har brug for, at den er vandtæt, så er det Alpha, du skal vælge.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke

For godt til at være sandt?