TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Samsung The Premiere – short-throw-projektorer

Samsungs biografpremiere

Med Samsungs nye projektorer kan man få et enormt billede direkte på væggen hjemme i stuen.

Af / 22/02/2021 - 08:23
Samsung The Premiere – short-throw-projektorer

Samsung er kendt for at levere TV’er i alskens størrelser og faconer, og nu vil de også ind på hjemmebiomarkedet. The Premiere er deres første rigtige projektorer til kræsen hjemmebiobrug.

Selv om TV’erne bliver stadig større og bedre, er projektorer fortsat det foretrukne værktøj for hjemmebio-entusiaster, der vil have et kæmpestort billede uden at betale en formue. Derfor er det måske ikke så underligt, at Samsung vil have et stykke af biografkagen.

Med 4K-opløsning og kraftige laserlyskilder lover de nye modeller LSP7T og LSP9T knivskarpe og lysstærke billeder på op til 130 tommer. Og det bedste af det hele? Installationen skal angiveligt være såre simpel – bare stil dem på TV-møblet!

Samsung Premiere projektorer SoMe scaled
Samsung-projektorerne er beregnet til at placeres tæt op ad væggen (ned til 11 cm). LSP7T kan projicere et billede på op til 120 tommer, mens topmodellen LSP9T kan klare et billede på op til 130 tommer. (Foto: Audun Hage)

Nærfeltsprojektorer

Samsung er gået uden om den traditionelle type projektorer, hvor JVC, Sony og Epson er blandt de markedsledende. I stedet har de valgt at udvikle en projektor, der kan placeres lige op ad væggen og alligevel skabe et massivt stort billede.

Samsung The Premiere LSP7T og LSP9T er såkaldte Ultra Short Throw-projektorer, eller nærfeltsprojektorer. Selve kategorien er ikke ny, men udvalget har hidtil været ret begrænset – og den smule, vi har set indtil videre, har ikke været særlig imponerende. Derfor er det spændende at se, hvad Samsung kan bidrage med.

Annonce

Begge de nye projektorer anvender en billedchip af DLP-typen. Disse chips har ikke ægte 4K-opløsning, men bruger i stedet såkaldt pixel shift til at skabe et tilsvarende skarpt billede. Det er en udbredt teknik i dag, da DLP-chips med fuld 4K-opløsning er fysisk store og meget dyre.

Derimod er det mere usædvanligt at se laserbaserede lyskilder i denne prisklasse. LSP7T bruger en enkelt laser med farvehjul og opnår en lysstyrke på op til 2200 ANSI lumen, mens LSP9T bruger en kraftigere tredobbelt RGB-laser for at opnå hele 2800 lumen.

Fordele ved laserlys

Du tænker måske, at laserprojektor lyder lidt farligt. Bare rolig – der skyder ikke laserstråler direkte ud af projektoren. Laseren bruges i stedet for at belyse selve billedchippen, hvorpå billederne reflekteres ud af projektoren via et spejlarrangement.

Ud over kraftig lysstyrke har laserprojektorerne en række fordele. En af dem er lyskildens lange levetid: Den såkaldte halveringstid opgives til 20.000 timer i Samsungs tilfælde. Det betyder, at man kan forvente at bruge projektoren i nogle år, før lysstyrken reduceres til det halve af, da den var ny.

En anden fordel er, at projektoren kan tændes og slukkes hurtigt, omtrent som et TV, uden lang opvarmnings- eller nedkølingstid. En anden åbenlys fordel er lavere varmeproduktion, hvilket igen betyder mindre behov for køling og dermed mindre blæserstøj.

Indbygget smart-system – og lyd

Samsung betegner de nye projektorer som “smart-projektorer”: De er udstyret med brugerfladen Tizen, som vi kender fra producentens TV-modeller. Det betyder, at man får en fiks fjernbetjening og et menusystem fuld af apps med i købet, så de i princippet kan erstatte en ekstern medieafspiller.

De nye projektorer har også indbyggede højttalere, så de kan give en komplet lyd- og billedoplevelse. Vi har dog en mistanke om, at de fleste vil parre dem med et større surround-anlæg eller i hvert fald en Atmos-soundbar.

De to Samsung-modeller er begge teknisk avancerede projektorer. Prisforskellen er derimod ret stor: LSP7T koster 27.000 kroner, mens man må punge ud med 50.000 kroner – altså næsten det dobbelte – for storebror LSP9T. Spørgsmålet er, om projektorerne opfylder vores krav til billedkvalitet og generel brugervenlighed, og hvilken af de to der er det bedste køb. Lad os teste og se!

Sådan testede vi

Vi har testet projektorerne over længere tid, både under ideelle forhold i et mørkt biografrum og “direkte på væggen” i lysere omgivelser. Som videokilder har vi brugt 4K Blu-ray såvel som projektorernes indbyggede streaming-tjenester.

I testen har vi vurderet lyd- og billedkvaliteten såvel som brugervenligheden. Erfaringen var, at nærfeltsprojektorerne kan give fin billedkvalitet, men at installationen nok er lidt mere kompliceret, end mange forventer …

Samsung The Premiere LSP7T

Stort billede på kort afstand

Samsung LSP7T er det bedste køb i Premiere-serien: Med en lille indsats kan man få ægte biograffølelse hjemme i stuen!

LSP7T giver et stort og knivskarpt billede med lysstyrke nok til at fungere fint i en (dæmpet) dagligstue.
Samsung-projektoren kan være lidt bøvlet at sætte op og indstille – vi savner motoriseret optik.
Læs hele testen

Samsung The Premiere LSP9T

Fantastiske farver, men …

Topmodellen i Premiere-serien skaber et stort og lyst billede med spektakulære farver. Desværre har LSP9T også nogle farveproblemer, som gør, at den skyder lidt over målet.

LSP9T har væsentlig højere lysstyrke og et bredere farvespektrum end lillebror LSP7T.
Samsung-projektoren har nogle optiske udfordringer – deriblandt farveforskydning – som kan være distraherende for nogle.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar