TEST: Shunyata Hydra Delta D6

Vi så på hinanden. Geirs blik var ikke til at tage fejl af: Det var ikke det, han ønskede. Jeg slap et stille “f…”, som ingen hørte, og tænkte, det her ville blive dyrt.

Det bliver det også. I hvert fald hvis man skal have seks strømkabler ud over et hovedstrømkabel og en Shunyata Hydra Delta D6. Som er et strømudtag slash netfilter med seks udgange, pakket ind i en boks, der ligner en forstærker.

Egentlig er det mere end et strømudtag. Hydra Delta-boksen er også et strømfilter i den forstand, at den dæmper højfrekvent støj op til 50 dB ifølge Shunyata, og samtidig kan den fjerne det meste af den interferens, der kan opstå, når tilsluttede komponenter sender støj tilbage via strømkablet.

Det kan virke som voodoo, at man kan forbedre lyden ved at koble en boks til stikkontakten i væggen, men Shunyata mener, at de med målinger kan bevise, hvilken indflydelse uren strøm og påvirkninger fra alle de andre enheder i strømnettet kan have på lydkvaliteten.

Shunyata laver ikke kun strømudtag som Hydra Delta-boksen. Clear Image Scientific er et søsterselskab, der fremstiller kabler og strømstyring til medicinsk udstyr, hvor det er afgørende, at man kan aflæse data som hjerterytme uden interferens eller støj på signalet.

Derfor er flere af Shunyatas strømkabler næsten identiske med de CIS-produkter, der bruges på hospitaler, bare betrukket med en sort strømpe på ydersiden.

Shunyata mener, at det, der gælder for medicinske apparater, også kan overføres til forstærkere og lydkilder, og laver en række strømkabler, strømudtag og signal- og højttalerkabler i high-end-klassen.

For det her er virkelig high-end. Hydra Delta-boksen og Shunyatas tilhørende strømkabler er ikke opfundet ud af den blå luft; de er ifølge dem selv udviklet på baggrund af objektive målinger, og det har ført til flere patenter på teknologien bag og konstruktionen af både kabler og strømboks.

Teknologien bag støjdæmpningen af tilsluttede enheder kaldes CCI-filtre (Component-to-Component Interference), mens teknologien bag reduktionen af højfrekvent støj kaldes NIC (Noise Isolation Chamber).

Der er selvfølgelig meget mere, såsom GP-NR, støjdæmpning af strøm fra lysnettet, og omfattende brug af dæmpematerialer, der dæmper vibrationer, ledere af OFE C10100-kobber, elektromagnetisk og hydraulisk overspændingsbeskyttelse, og desuden kan strømboksen udstyres med ekstra dæmpefødder i rustfrit stål.

Allerhelst bør boksen stå på en hylde, adskilt fra gulvet, siger Daniel Månsson fra importøren Audionord.

Vi prøvede begge dele, men før vi kom så langt, sluttede vi en Hegel H360 og en CD-afspiller til stikkontakten i vores testrum med generiske, sorte jordede strømkabler. De samme, som man finder i æsken, når man pakker et nyt produkt ud.

Mere end subtile forskelle

Efter at have repeteret forskellige musiknumre skiftede vi det sorte kabel til forstærkeren ud med et Shunyata Delta NR V2, som er et relativt dyrt jordet strømkabel med samme type OFE C10100-kobber, som bruges i strømboksen, samt kobberkontakter i stikket og sølvledere inde i midten af kablet, der er omgivet af en kobberkappe med fluorkarbon som isolering.

Det nye kabel fik os begge op af stolen. Hvad fanden var det lige, der skete? Vi har testet strømkabler før. Geir har testet og skrevet om strømrensning, og vi husker begge dengang, vi tog et billigt mikroanlæg og skiftede både strømkabel og højttalerkabler ud og nærmest tabte kæben.

Det samme skete her. Men forskellene var ikke så subtile. I stedet fik det enlige Shunyata-kabel musikken til at vokse i format, og den strammede bassen op, forbedrede den dynamiske kontrast og sleb små sibilanter i lydbilledet af.

Vi skiftede tilbage til det almindelige strømkabel, og selv om det bestemt også lød rigtig godt med det, savnede vi den opløsning og ro, som Shunyata-kablet gav. Så vi skiftede igen. Og lyttede igen. Der var ingen tvivl. Det dyre kabel løftede så at sige musikken ud af boksen og satte den fri i rummet.

På den ene side var det en lettelse. Det her er trods alt svinedyrt. På den anden side var det ikke helt det, vi havde håbet på, for vi vidste begge to, at hvis forskellene var mærkbare, ville vi gerne kable hele anlægget med kabler fra Shunyata. Og det ville blive dyrt.

Derfor var det med en blanding af gru og glæde, at vi koblede Delta NR V2-kablet til strømboksen, som igen blev sluttet til lysnettet med et andet Shunyata-kabel. En Delta XC med det større C19-stik, som ikke følger med, men er nødvendigt ekstraudstyr til Hydra Delta-boksen.

Nirvana

Hvis det ene strømkabel kunne give os så store subjektive forskelle i lydkvalitet, hvad kunne to strømkabler og Hydra Delta-boksen så udrette?

En ret opsigtsvækkende forbedring af lyden, er svaret.

Det, der havde været en positiv oplevelse af en hørbar opgradering af alt i lydbilledet, rykkede pludselig op i en højere division. Det virkede, som om de store Sonus faber-højttalere forsvandt i den blå luft, og rummet udvidede sig. Klaverlyden hang kraftigt midt i rummet, og vokaler flød vægtløst rundt, mens basdynamikken naglede os til Ekornes-stolene.

Vi så på hinanden igen, Geir slog ud med armene, og jeg sank resigneret ned i den orange stol. For fanden da.

Geirs kommentar

“At sidde og lytte til strømkabler og netfiltre er noget, jeg vægrer mig imod. Både chefredaktøren og jeg var ret skeptiske, da vi riggede op i testrummet, og vi var fast besluttet på, at hvis forskellene var marginale, ville vi ikke skrive om det, men lade det passere i tavshed.

Men forskellene var ikke marginale. De var snarere dramatiske. Det var underligt, hvordan en indspilning af Kari Bremnes gik fra at lyde rigtig godt gennem Hegel H360 og Sonus faber Olympica III, til at klangen voksede sig gigantisk, når strømudstyret fra Shunyata blev koblet til.

Den store efterklang omkring Bremnes strakte sig pludselig godt opad og udad, mens baggrunden blev kulsort. Selv sad jeg for det meste i en stol lidt til siden for midten, og med de almindelige sorte strømkabler direkte i stikkontakten hørte jeg mest den højre højttaler, og der var ikke nogen nævneværdig holografi. Men med Shunyata-kablerne og netfilteret forlod lydbilledet højttalerne og hang i stedet vægtløst i rummet foran mig.

Først var vi lidt i tvivl om, om det virkelig kunne være sandt, men da vi koblede tilbage til de almindelige strømkabler, kollapsede lydbilledet for ørerne af os. Det, som vi først syntes lød rigtig godt, var nu blevet gråt og kedeligt.

Jeg havde lidt på fornemmelsen, at det ville være sådan, efter mine egne erfaringer med det overkommelige webfilter EVO3 Corvus fra IsoTek. Men det er stadig lidt irriterende at konstatere, at det har så meget at sige. På den ene side er det altid fedt at høre et nyt lag detaljer for første gang. Men egentlig er det mest irriterende. Det her er en hvepserede, jeg kunne have været foruden.”

Konklusion

Efter nogle uger med kablerne og netfilteret fra Shunyata er vi tilbøjelige til at hævde, at en opgradering af anlægget bør starte med strømmen. Jeg har hørt større lydmæssige forbedringer med strømkabler og strømfiltre, end jeg har hørt med højttalerkabler. Hvilket også var tilfældet med Shunyata Hydra Delta D6 og Delta XC- og NR V2-kablerne.

Man kan komme langt med hensyn til at forbedre lyden med bare et enkelt strømkabel, men hvis man vil løfte lydkvaliteten – og udgifterne – til himmels, kan Hydra Delta D6-boksen gøre underværker for et anlæg.