Trust er især kendt som leverandør af tilbehør til gaming og computere generelt. Men de barslede for kort tid siden med en serie af LED-dekoration.
Trust 5m Neon Rope Light er en LED-strip i “neonrør” design. Lysdioderne er kapslet ind i en slange af mat hvid silikonegummi, hvilket hjælper til at give en effekt af én sammenhængende lyskilde i stedet for en stribe af separate LED’er. Der er i øvrigt 72 dioder pr. meter, og de er af RGBIC-typen, hvilket betyder, at alle farverne er samlet i én chip. Det giver også mulighed for glidende farveovergange. Hvad man også vil forvente som en naturlig ting i den prisklasse.
Trust 5m Neon Rope Light leveres i en længde på fem meter. Lysnetadapter og kontrolboks med indbygget mikrofon til lydstyring er med. Kontrolboksen har kun én knap, der skifter mellem programmerne i en rækkefølge, jeg ikke umiddelbart kunne gennemskue. Der medfølger også en separat infrarød fjernbetjening. Fjernbetjeningen ligner dem, man får med til de billigste RGB-strips fra supermarkedet. Bare mindre. Og den vil blive væk, hurtigere end man kan sige ”sofapuder. ”
Strip’en kan forkortes men ikke forlænges.
Opsætning og app
Ligesom det var tilfældet med Govees neon-strip, kræver det lidt evner som slangetæmmer at få Trust 5m Neon Rope Light til at sidde i den ønskede form på væggen. Der medfølger en stak monteringsbøjler i plastic til formålet.
Trust 5m Neon Rope Light understøtter ikke Matter, hvilket gør opsætningen lidt mere omstændelig, men det krævede kun et par forsøg og sammenlagt under 10 minutter at få den til at finde sig til rette på det trådløse netværk. For at indlemme neonrebet i Google Home skal man bruge app’en til at fremskaffe en kode fra Trust, men det tog kun et øjeblik og virkede i første forsøg.
Brugertest
Trust 5m Neon Rope Light giver et nydeligt, men ikke særlig kraftigt eller intenst lys. Kæden er ikke blandt de mest lysstærke, men neonrør er normalt beregnet til dekoration, nærmere end rumbelysning.
Farverne virker forholdsvis pastelagtige, selv når man vælger de rene farver langs omkredsen af farvehjulet. Det gør effekten mindre neonrørsagtig, men har en egen æstetik. Og Trust-kæden klarer til gengæld nedtonede blandingsfarver bedre end de fleste.
Trust har en fælles app til sine lysprodukter, kaldet Trust WiFi. Den dækker behovet, og man kan vælge mellem forskellige færdige farveovergange eller definere sine egne. Og man kan også lave et musikstyret lysshow. Men mulighederne er lang færre, og app’en virker mindre gennemført end konkurrenternes.
Konklusion
Trust 5m Neon Rope Light er en udmærket lysslange, der kan formes til vægdekoration á la neonreklamer. Og du kan sætte lyset i bevægelse til musikken. Det er den billigste fem meters neonslange i testen, men man kan for kun en smule få bedre og kraftigere lys. Det, der for alvor lader Trust i stikken, er dog deres app.

Også i denne test:
WiZ Smart LED Strip
Simpel strip med masser af lys
WiZ’begynder-strip er fantastisk lysstærk.


Govee Strip Light S (H612A)
Billig Matter-strip til dekoration
Hvis du har brug for lidt farvet lys i skjulte hjørner, er Govees billigste LED-strip perfekt.


Govee Neon Rope Light 2 (H61D5301)
Skal jeg bøje det i neon for dig?
Slip kreativiteten løs og bøj en lysfigur med Govees bøjelige neonslange.


WiZ Smart Neon Flex Strip
Byens lys på stuevæggen
Hvis du vil bøje dine budskaber i neon, har WiZ en lysslange til dig.


Govee COB Strip Light Pro (H61E53D1)
Fremtidens LED-type
LED’erne på COB-strip’en sidder så tæt, at du ikke kan skelne dem fra hinanden. Det er overlegen teknologi – med en høj meterpris.


Ledvance Flex 2m RGB + Tunable White
Simpel løsning på simple behov
Ledvances simple strip er egnet til installationer, hvor du skal bruge lidt ensfarvet stemningslys.


Philips Hue Lightstrip Plus
Fleksibel strip med godt lys
Hvis du køber den mellemste Philips Hue-strip, får du god lyskvalitet og mere smidig montering.


Trust Wall Light Bars (GXT905)
Lysskulptur i moduler
Klik modulerne sammen i den form, du har lyst til.


Philips Hue Solo Lightstrip
Lysstærk strip til hverdagsbrug
Den simpleste LED-strip fra Philips Hue er lysstærk og har gode farver til en rimelig pris.


Philips Hue Ambiance Gradient Lightstrip
Magisk stemning til luksuspris
Philips Hues mest avancerede LED-strip giver dig flot lys og smukke farveovergange. Men det er app’en, der er stjernen.


Govee Strip Light 2 Pro (H61F53D1)
Solid og lysstærk Matter-strip
Masser af lysstyrke og stærke farver i Govees bedste konventionelle LED-strip.


Ledvance Flex 3M Magic RGB
Magi i alle regnbuens farver – men kun det
Ledvances ”magiske” strip leverer nydeligt effektlys til døgnets afslappede timer.


Læs videre med LB+
TILBUD Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer