TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Panasonic Series 900+ ES-LS9A-K

En samurai på badeværelset

Panasonic Series 900+ ES-LS9A med seks blade er stor og dyr men også vanvittigt effektiv.

Af / 07/09/2024 - 11:50
Panasonic Series 900+ ES-LS9A-K

Home mener

  • Seks knivskarpe blade, tæt og behagelig barbering, kraftig motor.
  • Meget høj pris, kun 50 minutters batteritid.

Er du klar til noget seriøst grej til den daglige barbering, bør du overveje Panasonics topmodel med ikke mindre end seks knivskarpe blade af japansk samuraistål. Kombiner dette med japanernes ekspertise og mangeårige erfaring inden for forbrugerelektronik, og du står tilbage med en ægte sværvægter.

De seks blade på det gigantiske barberhoved på Panasonic Series 900+ fordeler sig således: Du får to blade belagt med titanium til de tykke og lange stubbe, som blandt andet ligger fladt på kæben og omkring halsen. Så får du to løfteblade, der løfter og skærer hår, der ligger fladt mod huden. Sidst får du to efterbehandlingsblade i tyndt rustfrit stål, der kommer helt tæt på huden og efterlader en glat overflade. Tilsammen giver de 84.000 skærehandlinger i minuttet. Det er et monstrøst setup, og man kan let få tanken, om det nu også er nødvendigt. Især fordi de ekstra skær giver et klodset udseende og øger pris og vægt. Vi kommer dog ikke uden om, at det også er yderst effektivt.

Panasonic Series 9000 ES LS9A K
Panasonic Series 900+ ES-LS9A har et lidt klodset udseende, men emmer alligevel af luksus og kvalitet. (Foto: Mikael Hansen)

Som på tidligere Panasonic-modeller, kan barberhovedet vippe frem og tilbage og fra side til side, ligesom de enkelte blade også er monteret på fjedre og derfor kan bevæge sig en anelse. Det giver et utroligt alsidigt barberhoved, som har let ved at komme ordentligt rundt og tilpasser sig dine ansigtskonturer. En indbygget skægsensor justerer løbende effekten op, når der skal ekstra kræfter til de genstridige hår, mens kraften reduceres i andre områder for at forhindre hudirritation.  Bryder man sig ikke om det bevægelige hoved, kan det låses med slideren på bagsiden, som også rummer den indbygge trimmer til bakkenbarterne.

Panasonic Series 9000 ES LS9A K closeup
Jeg foretrækker normalt tør barbering, men med Panasonic opnåede jeg de bedste resultater med skum. Det tager lidt længere tid, men det er en fornøjelse at lade Panasonic Series 900+ glide rundt i ansigtet, som efterlades blødt som en barnerumpe. (Foto: Mikael Hansen)

Med denne model følger en ladestation med rensefunktion, der fjerner hår og steriliserer barbermaskinen. Det presser naturligvis prisen op, men betyder også, at du får en grundigere rengøring af maskinen, end du får ved blot at skylle den under vandhanen. Maskinen er vandtæt og kan bruges til både våd og tør barbering. Batteriniveauet kan aflæses på håndtaget, der er beklædt med gummi på bagsiden.

Konklusion

Det er svært ikke at være tilfreds med Panasonic Series 900+ ES-LS9A, der grundet sine imponerende seks rustfri klinger giver en både tæt og behagelig barbering. Hovedet smyger sig elegant om ansigt og hals og den smarte teknologi efterlader et blødt og behageligt resultat. Batteriet måtte godt holde lidt længere og prisen er i den høje ende, men vi kommer ikke uden om, at japanerne ved, hvad de laver, og er gode til det.

Annonce
Karakter
Panasonic Series 900+ ES-LS9A-K
High End

Også i denne test:

Braun Series 9 Pro+ (9560cc)

Fars foretrukne

Braun Series 9 Pro+ (9560cc) udstråler tysk kvalitet og godt håndværk. Denne maskine er bygget til at holde længe.

Behagelig og tæt barbering, Solid byggekvalitet, god indbygget trimmer.
Høj pris, begrænset bevægelighed på barberhovedet.
Læs hele testen

Philips Series 9000 Prestige (SP9872/15)

En blød barbering i futuristisk indpakning

Philips' Series 9000 Prestige er hurtig og stille og giver en tæt barbering uden alt for megen irritation.

Lækkert design og solid byggekvalitet, giver tæt og glat barbering uden skrammer. Kan bruges til både tør og våd barbering.
QI-opladeren er bøvlet at tage med på farten.
Læs hele testen
Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Et effektivt farvel til snavs og dyrehår

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god