TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Hombli Smart Doorbell 2

Meget for pengene

Testens billigste dørklokke imponerer

Af / 24/05/2023 - 09:33
Hombli Smart Doorbell 2

Home mener

  • Skarpe billeder og velfungerende app.
  • Bevægelsessensoren registrerer alt for meget.

Der findes produkter, som bare føles så lækre, at man har lyst til at røre ved dem. Der er ikke umiddelbart nogen logisk grund til, at en dørklokke skal have den kvalitet, men det har Hombli Smart Doorbell 2 altså. 

Den er lavet af en slags sort plast, der føles som velour. Blødt og taktilt. Den sælges sammen med en ‘klokke’, kaldet Chime 2, der har samme æstetik som en række af Googles produkter med runde former og lysegråt stof. Med den i en stikkontakt kan alle i huset høre, når der bliver ringet på døren, uanset om de er i nærheden af en telefon eller ej.

Hollandske Hombli tilbyder et bredt udvalg af smarte produkter til hjemmet, både velkendte produkter som dørklokken og LED-pærer, men også mere usædvanlige ting som en smart water controller, der kan sørge for, at din have bliver vandet, mens du er på ferie.

Installeres som en leg

Tilbage til dørklokken. De gode folk hos Hombli har ikke kun arbejdet med designet, men også med funktionaliteten. (Tak for det). Det tager ganske få øjeblikke at få app’en installeret og koblet sammen med dørklokken. Også Chime 2 bliver forbundet på under et minut. Det her er den type produkt, som ALLE kan finde ud af at installere. 

Dørklokken fra Hombli er den eneste i testen, som både kan kobles sammen med Google Assistant, Alexa og Siri. Vi forbinder den med Google og kan dermed bruge vores Google Nest Hub til at se, hvem der ringer på og besvare opkald. Det går til gengæld ikke helt så glat med stemmestyringen som med Googles egen dørklokke, Nest Doorbell.

Annonce

Der er mulighed for at opsætte scenarier i app’en. For eksempel at lyset skal tændes, når nogen ringer på om aftenen, eller at ringeklokken skal opføre sig forskelligt alt efter, om du er hjemme eller ej. Nogle af dem er beta-funktioner, hvilket betyder, at Hombli udvikler videre på produktet, selv om det er i handelen.

Homblibillede
Hele 160 graders vidvinkel skyder denne ringeklokke i. (Foto: Pernille Redder)

Yderst sensibel

Hombli Smart Doorbell 2 er utroligt tjenstvillig. Den vil virkelig gerne give dig besked, hver gang den registrerer den mindste bevægelse i sit synsfelt. Det bliver meget hurtigt mere end en smule enerverende.

I app’en kan den gøres mere eller mindre følsom, så vi skruer den hurtigt ned på ‘low’. Men da det bliver mandag morgen, og der er livlig trafik af skolebørn på fortovet og cyklister på cykelstien, går telefonen nærmest amok i notifikationer. Der kan ikke skrues længere ned for følsomheden, så for at få ro slukker vi for den. Og glemmer selvfølgelig at tænde igen før om aftenen. 

Der skal med andre ord findes en placering til ringeklokken, hvor den ikke kan kigge direkte ud på fortovet, for så insisterer den altså på at bimle og bamle ved den mindste bevægelse.

Kameraet skyder i vidvinkel, hele 160 grader, så der er rig mulighed for at udløse sensoren.

Homblinatbillede
Night vision på Hombli Smart Doorbell 2 har god kontrast. (Foto: Pernille Redder)

Tyverisikret

En sidste lille detalje, som imponerer, er, at Hombli har indbygget tyverisikring. Ringeklokken kan forholdsvist nemt fjernes fra sin holder på muren, men så snart det sker, begynder den at bippe højlydt og insisterende.

Men ikke nok med det. Den er også låst til den person, som har installeret den. Så selv om tyven stikker af med det højlydt bippende monstrum, kan han ikke bruge den til noget hjemme hos sig selv. Genialt.

Konklusion

Man får virkelig meget for pengene med denne dørklokke. Det er næsten ikke til at tro, at den er så meget billigere end Nest Doorbell. Men den kan ikke vinde testen, da vi ikke løser problemerne med bevægelsessensoren tilfredsstillende. 

Karakter
Hombli Smart Doorbell 2
Basic

Også i denne test:

Philips WelcomeEye Link

Basal dørklokke

Philips’ bud på en smart dørklokke er knap så smart.

Klassisk design og indbygget SD-kort.
Dårlig app og svær at montere.
Læs hele testen

Google Nest Doorbell (med batteri)

Google har gjort det igen

Dørklokken fra Nest er faktisk sjov at bruge.

Flest funktioner og fremragende billede.
Filmer i højformat, hvilket kun er et minus, hvis du gerne vil overvåge et større område. Desuden er abonnementet på Google Nests cloud-løsning temmelig pebret.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Plads til det hele

Robotstøvsugere med kunstig dumhed

Nu rykker AI også ind i vaskerummet

Passer godt ind i et Yale-smart home

Dine terrassedøre fortjener denne lås

Smidig suger går helt til kanten

Juletræskæde til hele året

Skarp og praktisk videodørklokke

Nem rengøring

Disko i køleskabet

Mytedræber i vaskerummet

Når små forhindringer bliver for store