Schweiziske Jura har gennem mange år været en fast del af premium-markedet for fuldautomatiske espressomaskiner. Jura Z10 er ikke virksomhedens dyreste model, men den større Jura GIGA 10 er, som navnet antyder, absurd stor, den er målrettet kontorarbejdspladser frem for køkkenet derhjemme. I praksis er Z10 topmodellen til hjemmet.
Designet er konservativt, og materialerne er i top. Der er især kælet for de områder, man ofte rører ved. Metallet udenpå er tykt, og låget til bønnebeholderen er tungt på den gode måde. Vandtanken er behageligt oplyst af lyseblå lamper, og magneter holder toppen på plads. Det er med til at give en følelse af gammeldags luksus, når man bruger maskinen. Den bruger ca. 43 sekunder på at varme op og rense, før man kan brygge dagens første kop kaffe.
På udstyrsfronten virker Z10 også mere konservativ end konkurrenterne i gruppetesten. Man får kun én bønnebeholder, og der er ingen kopvarmer at finde. Er man ikke fan af at stikke mælkeslangen direkte ned i kartonen, må man betale ekstra for en mælkebeholder. Der er kun én udgang til mælk, så hvis man vil lave to kopper kaffe på en gang, skal den være sort. Man får fornemmelsen af, at de mange penge, man har betalt for maskinen, er gået til noget helt andet end alt det udstyr, man får hos konkurrenterne. Og det er de. Men mere om det, når vi når til espressoen.
God hvor det gælder
Jura Z10 byder både på en 4,3” touchskærm og et metaldrejehjul. Er man ikke interesseret i skærmen, kan man bruge hjulet til at bladre gennem de tilgængelige opskrifter. Maskinen viser endda kun de opskrifter, som er mulige at lave. Så hvis der ikke er tilsluttet mælk, og bønnebeholderen er tom, kan man kun vælge varmt vand til te.
Bruger man derimod touchskærmen, møder man en grænseflade, der bestemt ikke er sidste skrig inden for brugeroplevelse. Billederne er flotte, men skærmen er både meget følsom og meget langsom. Når man forsøger at bladre i menuerne, kommer man ofte til at trykke på en kaffe, som maskinen herefter begynder at brygge.
Ligesom med de øvrige maskiner i denne test har man mulighed for at lave sine egne opskrifter, og endda samle dem på forsiden. Menuerne er gammeldags, og det er ikke altid åbenlyst, hvordan man interagerer med maskinen. Nogle gange skal man bruge drejehjulet, andre gange skærmen. Man får brug for manualen, når man skal tyde symbolerne første gang. De fire mærkværdige firkanter i toppen er eksempelvis adgang til den menu, hvor man vælger Cold Brew, dobbeltespresso, samtidig brygning af to kopper kaffe og brug af formalet kaffe. Få hurtigst muligt indstillet dine fem yndlingsopskrifter på forsiden, så slipper du for at bladre i menuerne.
Oplevelsen med at tilpasse kaffen er til gengæld en drøm. Man kan indstille mængden af kaffe, vand, mælk og mælkeskum separat fra hinanden. Sådan bør det altid være! På den måde kan man smage en espresso perfekt til, og herefter bruge samme indstilling i alle sine opskrifter. Så skal kaffen nok komme til at smage godt, uanset hvordan man drikker den. Det er nemt at ændre i mængden og typen af mælk, og man har endda kontrol over temperaturen på mælk og mælkeskum. Når man brygger kaffen, har man et kort tidsrum, hvor man kan ændre i opskriften. Det er eksempelvis praktisk, hvis man har taget en mindre kop end sædvanligt og vil stoppe mælken tidligt. Sammenlignet med konkurrenterne i gruppetesten er Jura Z10 den nemmeste at få det maksimale ud af. Den lever hurtigt op til sit potentiale.
Meningsløs app
Hele pointen med en dedikeret app er, at den skal gøre livet nemmere for brugeren. Det gør Juras J.O.E.-app desværre ikke. For det første kan den KUN tilsluttes med en 2.4 GHz internetforbindelse. Hvis ens wi-fi ikke er opdelt i både 2.4 og 5 GHz, kan man simpelthen ikke sætte den op. Jeg fandt det ret irriterende at skulle finde min router frem fra dens plads bag reolen, tage et billede af admin-koden, navigere til hjemmesiden med routerindstillinger og herefter opdele mit internet med to forskellige navne. Det er ikke noget, jeg nogensinde før har været nødt til at gøre for at forbinde en app til en kaffemaskine!
Men når man først har tilknyttet J.O.E.-app’en, har man adgang til de samme kaffeindstillinger, som hvis man brugte skærmen. Man kan dog ikke tænde maskinen fra telefonen, da forbindelsen først oprettes, når man har tændt maskinen. Der låses heller ikke op for unikke egenskaber, når man bruger J.O.E., så det er svært at se, hvad meningen med app’en er. Man kan naturligvis tilføje kommandoer som ”lav espresso” til Siri, men først efter at man har tændt maskinen, ventet på at rensefunktionen er overstået og derefter stillet koppen klar. Og så kan man jo lige så godt trykke på den skærm, man alligevel står foran! Alt i alt testens dårligste app.
Imponerende espresso
Når det er tid til at brygge kaffe, står det pludselig klart, hvorfor Juri Z10 er så dyr. Den laver nemlig helt fantastisk espresso. Når den er perfekt indstillet, byder Z10 på en smule mere smagfuld og nuanceret smag end Delonghi Maestosa, og langt bedre end Siemens EQ900. Teksturen er lækker og fyldig, og den hiver rigeligt med smag af figenstænger, appelsinskal og chokolade ud af bønnerne fra Kaffedepartementet. Og den gode smag skinner tydeligt igennem i en americano eller cappuccino. Jura Z10 var den klare vinder i den komparative smagstest mellem de tre fuldautomatiske maskiner. Forskellen på Z10 og Maestosa er meget lille, men Z10 er langt nemmere at indstille, hvilket også betyder, at det er nemmere at ramme plet. Forskellen på Jura Z10 og Siemens EQ900 er stor, Z10 har både mere og bedre smag, samt en overlegen tekstur. Som fuldautomatisk maskiner kan Z10 ikke lave lige så koncentreret og intens espresso som Sage The Oracle Touch. Men den kommer tættest på, og der er rigeligt med smag!
Også de billige bønner fra Lavazza blev forvandlet til en fyldig og afrundet espresso. Selv om de ikke smager lige så interessant som de dyre bønner, får Jura Z10 masser af smag ud af dem og efterlader ikke unødvendig bitterhed og syre i din kaffe. Den fik kort sagt de billigere bønner til at smage langt dyrere, end de er. En latte leveres på ca. 75 sekunder, hvilket er næsthurtigst i gruppetesten.
Bagud på mælkefronten
Man kan ikke fintune mælkens tekstur med Z10, men derimod vælge hvor meget (og hvor varm) mælk man vil have, efterfulgt af en ligeledes tilpasset mængde mælkeskum. Maskinen leverer den mindst cremede mælk med det mindst holdbare skum af de fuldautomatiske maskiner i testen. Mælken er stadig velsmagende og perfekt opvarmet, men Z10 er en smule bagud. Både Siemens EQ900 og Delonghi Maestosa kan også lave to kaffer med mælk på samme tid, hvilket Z10 ikke kan.
Og hvor de andre maskiner er tilfredse med at skylle mælkemekanismen igennem med vand, så kræver Jura Z10, at man foretager en komplet rensning af systemet, hvilket kræver en speciallavet kop og Juras egne rensetabletter. Hele processen tager ca. tre minutter. Det skal helst gøres hver dag, man bruger mælkesystemet. Det kan gå an, hvis man ved, hvornår den sidste kop kaffe på dagen er. Ellers skal man tænde maskinen blot for at rense og slukke den. Man kan naturligvis også ignorere maskinens bøn om at blive renset og bare trykke på sluk. Jeg kan ærligt talt ikke vurdere, om den ekstra rensning er godt for langtidsholdbarheden og hygiejnen, eller om det er en måde at sælge de små tabletter på.
Konklusion
Jura Z10 vinder gruppetesten, og det er svært at få mere velsmagende kaffe fra en lige så overskuelig og smuk maskine. Skærm og app trækker karakteren ned på et femtal, men den kan stadig anbefales til alle, som leder efter en fuldautomatisk maskine i denne prisklasse.
Selv om espressoen ikke når op på samme niveau som med den semiautomatiske Sage, kommer Jura Z10 tættere på den ”traditionelle” espresso end de andre maskiner. Den er også mere intuitiv at indstille end konkurrenterne, hvilket gør det nemt at få mest muligt ud af den.
Brugeroplevelsen og kvaliteten af skærmen er et svagt punkt, men når man først har indstillet maskinen, som man vil have den, skal man ikke gøre andet end at vælge sin yndlingskaffe. Man får ikke lige så mange smarte indstillinger som hos konkurrenterne. Materialerne er til gengæld i top, og der er virkelig kælet for detaljerne. Jura Z10 laver fantastisk kaffe og ser fantastisk ud.
Også i denne test:
Delonghi Maestosa
Kan det hele, men hører den til i et køkken?
Maestosa byder på skøn espresso og masser af udstyr, men man får en snigende fornemmelse af, at den hører hjemme på kontoret, ikke i køkkenet.
Sage The Oracle Touch
Den nemmeste vej til traditionel espresso
Sage forsøger at gøre ægte, gammeldags espresso nemt. Det gør testens fuldautomatiske espressomaskiner også, men i modsætning til dem nægter Sage The Oracle Touch at gå på kompromis med styrken, teksturen og smagen af klassisk espresso.
Siemens EQ900
Består teorien - fejler i praksis
Den højteknologiske EQ900 kan kontrollere stort set alle aspekter af espressobrygning. Den vinder over konkurrenterne på udstyr og pris, men taber på den vigtigste egenskab: Smagen.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer