Sage The Oracle Touch er fundamentalt anderledes end testens øvrige espressomaskiner. Den er nemlig slet ikke fuldautomatisk! Den er nærmere en klassisk semiautomatisk maskine, der vil gøre det så enkelt som muligt at lave espresso uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Brugervenligheden hos fFuldautomatiske espressomaskiner opnås normalt ved at kværne grovere og lave tyndere espresso end den, man får hos sin barista. Det kan sagtens smage lækkert, som vi oplever det hos Jura og Delonghi, men teksturen og intensiteten når aldrig samme niveau. Magelighed har sin pris.

At lave espresso på en klassisk semiautomatisk maskine er en hobby for mange. Det er nemlig utrolig besværligt, da maskinen ikke hjælper med at skabe det korrekte tryk, hvilket billige og fuldautomatiske espressomaskiner gør. Trykket skabes i stedet udelukkende af den ekstremt fintmalede kaffe. Er kaffen malet forkert, er espressoen lige til at smide ud, da den bliver alt for sur eller bitter. Det er kun toppen af toppen af isbjerget, og espresso kan være en livslang hobby.

The Oracle Touch laver espresso på klassisk maner. Bønnerne skal kværnes ekstremt fint og meget præcist. Den indbyggede kværn doserer ca. 22 gram kaffe og trykker det fladt ned i filteret. Man skal selv flytte filteret med kaffe fra kværnen til bryghovedet og banke kaffegrumset ud efter brygning. Det er muligt at brygge balanceret espresso af ca. dobbelt styrke, sammenlignet med de almindelige fuldautomatiske systemer. Det giver en særlig sirupsagtig tekstur og endnu mere intens smag.

The Oracle Touch er mellem to stole. Når den sammenlignes med andre semiautomatiske maskiner, handler det om kværnens kvalitet, temperaturstabilitet og ensartede resultater gang efter gang.

Men her sammenligner vi den med de fuldautomatiske maskiner, som den gerne vil konkurrere med. Vi skal se på, om den kan være lige så let at leve med og samtidig give en kompromisløs espresso, der overgår de bedste af de automatiske systemer.

Man skal arbejde lidt for kaffen

Sage har arbejdet hårdt på at gøre The Oracle lige så brugervenlig som en fuldautomatisk maskine. Det virker, men man skal stadig arbejde lidt for at få sin kaffe.

Kværnen doserer og stamper selv kaffen direkte ned i filteret, men man skal selv flytte filteret fra kværnen til bryghovedet. Mælken skummes automatisk, men der er ingen indbygget beholder. I stedet fylder man en medfølgende stålkande med mælk, som maskinen så varmer og skummer. Maskinen er en såkaldt Dual Boiler og kan dermed dampe mælk og brygge espresso samtidig, så det går hurtigt at få morgenkaffen. En kaffe med mælk tager ca. 70 sekunder, hvilket er hurtigere end alle de fuldautomatiske maskiner i testen! Den larmer dog meget mere end konkurrenterne, når den kværner.

En dosis på 22 gram kaffe er meget koffein, så man kan med fordel brygge ned i to kopper. Det er ikke muligt at ændre på denne dosis. Hvis man vil have mindre kaffe, må man bruge den medfølgende filterkurv til enkeltskud. Så doserer maskinen automatisk ca. 13 gram.

Det tager maskinen ca. fire minutter at varme op. Det er meget langsommere end konkurrenterne. Som et stort plaster på såret kan den programmeres til at starte automatisk, inden man skal bruge den. En funktion, vi savner hos testens fuldautomatiske konkurrenter. Kedlerne i Oracle Touch holder også godt på varmen, så det går meget hurtigere med at varme maskinen op, hvis den allerede har været brugt inden for nogle timer.

Touchskærmen er på niveau med Jura Z10, men selve brugeroplevelsen er bedre. Den mere manuelle tilgang gør alting meget overskueligt. I en menu kan man vælge temperatur og bryggetid. Når man brygger en espresso, kan man på skærmen vælge mellem at kværne, brygge og dampe. Den stopper automatisk efter hver af disse delopgaver. Sage har ikke udviklet en app til sine espressomaskiner, og selv om det er atypisk i denne prisklasse, er det da også svært at se, hvilke ekstra fordele en app ville bidrage med.

Bliv fortrolig med kværnen

En udfordring ved brugen af Sage The Oracle Touch er kværnen. Det er ikke selve kværnens skyld, men et vilkår ved klassisk espresso. Kværnen har 45 forskellige indstillinger (hvilket en espressonørd ville beskrive som alt for lidt), og man skal ramme næsten plet, for at kaffen sidder i skabet. Alle kaffebønner skal kværnes forskelligt, og selv den samme bønne kan ændre sig en smule, efterhånden som den ligger i posen i et stykke tid. Det er derfor en løbende opgave at justere kværnen. Hvis man bruger mælk, er det noget nemmere. Det maskerer effektivt små fejl i smagen. Er man til ren espresso, er det til gengæld meget tydeligt, når kværnen er forkert indstillet. Kværner man to eller tre indstillinger fra målet, er kaffen næsten udrikkelig som ren espresso. Er man tættere på end det, handler det mere om at finpudse smagen. Er kværnen indstillet perfekt, kan man jage det perfekte skud med små ændringer af bryggetiden og temperaturen.

Nogle gange afgiver kværnen et par gram for meget eller lidt. Den har også tendens til at bibeholde lidt kaffe fra den forrige indstilling, når man laver større ændringer på kværnen. Den slags små ”forstyrrelser” kan tydeligt smages, også selv om man ikke er kaffenørd, og det gør det svært at genskabe perfekte resultater.

Fuldautomatiske maskiner kræver også arbejde at få det meste ud af, men der er en nedre grænse for, hvor dårlig espressoen kan blive. Det er der ikke med Oracle, og den kræver lidt træning. Det er prisen for ægte espresso.

Det kan være meget sjovt at spore sig ind på de perfekte indstillinger til en ny kaffe, men når man spilder 22 gram kaffe ad gangen, er det ingen gratis omgang – især ikke til 275 kroner halvkiloet.

Det virker måske afskrækkende, men det er snarere en stejl læringskurve. Man lærer meget om, hvordan kaffe kan smage, og når man først er nogenlunde inden for skiven, er det ikke svært at holde sig der. Nogle kaffetyper er nemmere at indstille end andre, men det har ikke været en daglig frustration at leve med The Oracle Touch hver dag. Heller ikke om morgenen. Især ikke, når man først har smagt, hvor god espresso den kan lave!

Ægte espresso er særligt

Sage The Oracle Touch kan lave velsmagende espresso med langt mindre vand end fuldautomatiske maskiner. De 22 gram kaffe, den doserer, smager balanceret og uden bitterhed, når de er brygget til ca. 45-55 gram espresso, afhængigt af bønnerne.

Forsøger man at lave lige så stærk kaffe med en fuldautomatisk maskine, vil det blive en sur fornøjelse. Fuldautomatiske maskiner kan ikke brygge kaffe, der er malet lige så fint. Det betyder, at der skal mere vand til at få den gode smag ud af kaffen. Til sammenligning bruger Jura Z10 en dosis på ca. 16 gram, som smagte balanceret når brygget til 60 gram espresso. Altså en langt mindre stærk espresso.

Begge maskiner fik hele den gode smag ud af bønnerne, men med Oracle Touch er det simpelthen en langt mere intens oplevelse. Med gode bønner kan den sagtens måle sig med gode kaffebarer. Fuldautomatiske espressomaskiner er altid et kompromis, men det er Sage The Oracle Touch ikke, når det gælder brygkvaliteten af espressoen.

De billige bønner fra Lavazza har en lakridsagtig smag, som man først bemærker, når den er brygget så intenst, som kun en rigtig espresso kan være. Teksturen er næsten som varm sirup, og det er intet problem at drikke espressoen ren. Der er nemlig ikke skyggen af bitterhed at spore i supermarkedsbønnerne. I en direkte sammenligning mellem Oracle Touch og Delonghi Maestosa føles det som nat og dag. Med Maestosa kommer teksturen og intensiteten ikke i nærheden af espressoen brygget fra Oracle Touch, som får konkurrentens espresso til at virke udvandet. Det er ikke fordi, smagen er langt overlegen. Den er bare mere intens.

De dyre bønner fra Kaffedepartementet er sværere at få smagen ud af. De skal males lidt grovere, have lidt højere temperatur og en smule mere vand for at smage balanceret. Bønnerne har meget syre, hvilket hurtigt bliver overvældende, når indstillingerne ikke er tilpasset korrekt. Men efter at have spildt ca. 100 gram kaffe på at ramme den perfekte indstilling, blev også de besværlige bønner til en balanceret og chokoladesød kop espresso. Syren er stadig intens, men ikke ubehagelig eller forstyrrende. For første gang kom smagen af ananas frem, ligesom posen lovede. Om man kan lide syrlig kaffe, er en smagssag.

Mælk i verdensklasse

Oracle Touch har hverken en lukket mælkebeholder eller en slange, man sætter direkte i mælkekartonen. I stedet medfølger der en stålkande, som man kender dem fra cafeerne, som man selv fylder med mælk. Maskinen skummer ganske vist mælken til præcis den konsistens og temperatur, man ønsker. Men hvis man vil lære at dampe mælken manuelt, kan man også gøre det. Det automatiske program fungerer dog rigtig godt. Faktisk så godt, at det langt overgår både testens konkurrenter og halvgode baristaer.

Mælken er så tæt på perfekt, som den kan komme. Perfekt til latte-art (hvis man kan finde ud af det), og perfekt til at elevere din morgenkaffe. De fine små bobler i mælken giver hele din latte en cremet tekstur, der er meget mere end bare lun mælk. Den får de automatiske maskiner til at virke kedelige i sammenligning.

Det automatiske system slukker selv, når den rette temperatur er opnået. Når man fjerner kanden og skubber ”damp-armen” tilbage, sørger den for at blæse damp gennem systemet, af hygiejniske årsager. Det tager kun et par sekunder. Det er vigtigt, man også tørrer selve ”damp-armen” af med en våd klud bagefter. Mælken klistrer sig nemt fast, og armen bliver sværere at rengøre, jo længere tid man venter. Det er generelt en god idé at have en ren klud tæt på The Oracle Touch, som også har godt af, at man lige fjerner de sidste kafferester fra filteret, efter at man har brugt den.

Starten på en ny hobby?

Med en lille arbejdsindsats leverer Sage The Oracle Touch en espresso på niveau med den, man kan købe på kaffebarerne. Giver man den virkelig gas, leverer den måske den bedste kaffe, man kan forestille sig. Maskinen er baseret på den anerkendte og anmelderroste Sage Dual Boiler, som er en af de mest anbefalede semiautomatiske espressomaskiner på diverse espressofora. Hvis man vil tage sin nye espressohobby til nye højder, kan man sagtens gøre det med The Oracle Touch. Man er ikke tvunget til at bruge den indbyggede kværn og kan med fordel købe en bedre, hvilket vil hæve kvaliteten af espressoen markant. Man kan også installere en bedre filterkurv og begynde at brygge espresso ved hjælp af en kaffevægt, så man opnår den perfekte ratio mellem kaffe og vand. Intet af dette er dog gratis. Hvis man allerede er opslugt af espresso som hobby, får man langt mere for pengene ved at købe en separat espressomaskine og kværn. Men med The Oracle Touch er man ikke fastlåst i et system, som man er det med en fuldautomatisk maskine.

Konklusion

Sage The Oracle Touch beviser, at der altid er en smule arbejde i at lave noget kompromisløst. Sage gør det meget overskueligt at brygge velsmagende, gammeldags espresso, og mælken er på barista-niveau, hvilket ingen af de testede fuldautomatiske espressomaskiner kan prale af.

Hvis man ikke er indstillet på at rode med indstillingerne, kommer man ikke langt med Oracle Touch. Den kræver et niveau af engagement fra brugeren, som fuldautomatiske maskiner ikke gør. Hvis man ikke lader sig afskrække, kommer man hurtigt ind i teorien, og det er nemt at leve med Oracle Touch, også tidligt om morgenen. Espressoen får kaffen fra selv de bedste fuldautomatiske maskiner til at virke udvandet, og man bliver inspireret til at lære mere om den klassiske espressokunst.

Også i denne test: