Umiddelbart ligner Task fra engelske Lumie en almindelig lampe. For eksempel til brug på skrivebordet. Task har dog flere tricks i ærmet. Udover at levere flimmerfrit lys til opgaver, der kræver klart lys uden at man anstrenger øjnene, skal den øge energien i vintermørket.
Lumie Task findes i fem farver. Vi fik tilsendt en model i farven ”Charcoal Blue” – en kølig, mørkeblå farve. Andre farvevalg er ”Golden Yellow”, “Steel Blue”, “Sage Green” og “White Mist”.
Så snart lampen er pakket ud af den aflange kasse, er den klar til brug. Lysintensiteten (lux) udsendt fra lampens runde, flade hoved styres med lysdæmperen. Du skruer og ned for lyset ved at køre fingeren hen over navnet ”Lumie”, som står på den runde fod.
Klart lys til øjnene
Task er diskret og enkelt designet. Vægten på næsten 1,7 kilo, den smalle hals og gummi-fødderne gør, at lampen ikke er så let at tage fat om og flytte med. Når Task først er placeret, står lampen solidt fast på underlaget.
Med sine 5.000 kelvin efterligner Task et lys, som du ville opleve det på en dag med klar himmel. Du kan ikke justere lyset til en varmere tone på kelvin-skalaen, kun intensiteten. Maksimalt leverer Task 10.000 lux inden for en afstand af 15 centimeter.
Lumies lampe har et CRI-tal på 95+, hvilket er godt. Color Rendering Index angiver, hvor tæt en lysterapilampe er på at efterligne naturligt dagslys. Solen har et CRI-tal på 100.
I praksis kan det mærkes. Lampens lys er på intet tidspunkt generende, selv når jeg fører fingeren hen over foden mod højre for at skrue helt op. Jeg vippede lampens hoved let bagud for at få hele lysfladen rettet mod ansigtet. Det gav intet flimmer for øjnene, kun mere energi i kroppen, hvilket jo er opgaven for en lysterapi-lampe.
Lysterapi flere steder
Task er også en arbejdslampe. Du kan for eksempel bruge den i garagen, i køkkenet eller på skrivebordet. Er du vant til at arbejde med én lyskilde, ofte computerskærmen, aflaster Task dine øjne.
Selv om lyset fra lampen kan virke koldt, er det som nævnt flimmerfrit og klart. Mine øjne blev mindre trætte og tørre, blot efter få dages brug af Task som skrivebordslampe.
Ifølge Lumie giver lampen også godt arbejdslys. Under mit langsommelige projekt med at demontere et Lego-sæt med over 7.500 klodser var Task var eneste lyskilde.
Lampen klarede opgaven imponerende godt. Farver og numre på klodserne i Legos byggevejledning stod klart frem. Jeg kunne nørkle længere med at pakke klodserne i de rigtige poser, før øjnene blev trætte.
Jeg testede også Task som læselampe. Tekst og detaljer stod, ligesom Lego-testen, bedre frem i bogen. Er lampen eneste lyskilde, begynder ordene ikke at sejle for øjnene, så Task må siges at være bestået.
Konklusion
Med Lumie Task får du en fin og enkel lysterapilampe, en effektiv arbejdslampe og en god læselampe. Designet tiltaler måske ikke alle, og lampen kan være bøvlet at flytte med. Der er ikke rigtig noget at tage fat i andet end halsen og den runde fod.
Du kan ikke vælge varmere temperaturer som med Innloux Epic. En blødere lystone kan være rart i døgnets mørkere stunder. Du kan heller ikke indstille en bestemt brugstid som med Beurers TL 95.
Til gengæld er Task en praktisk lampe, som fungerer bedst for dem, der har alle tre behov – lysterapi, aflastede øjne og godt arbejds- og læselys. De tre opgaver løser den til ret godt.
Også i denne test:
Beurer TL95
Glat og lækker og fyldt med dagslys
Beurers TL 95 giver topklasse-terapi for pengene. At lysterapilampen også er brugervenlig, gør dette lækre ”design-æg” til en absolut favorit for de vintertrætte.
HumanCharger Bright Light
Få energien tilbage gennem øregangen
Du kan efter sigende oplade energien og de ”mentale” batterier med lysterapi gennem ørerne. HumanChargers headset prøver i hvert fald, men resultatet skuffer.
Innolux Epic
Hjemmets diskrete morgensol
Epic fra finske Innolux gør ikke meget væsen af sig. Den diskrete lampe leverer lysterapi, når behovet er størst – og det gør den både enkelt og effektivt.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer