Blodtrykket er den kraft, hvormed blodstrømmen skubber mod væggene i arterierne.
Det angives med to værdier. Det højeste tryk i hjertets cyklus kaldes systolisk tryk og opstår, når hjertemusklen trækker sig sammen, og blodet presses ud i karrene. Det lavere kaldes diastolisk tryk og er det tryk, hvor hjertemusklen strækker sig og fylder hjertet med blod igen.

Højt blodtryk kan skade det kardiovaskulære system, øge risikoen for blodpropper og hjerneblødninger og skade nyrerne. Årsagerne til forhøjet blodtryk kan være alt fra fedme eller stress til alkoholforbrug eller, uundgåeligt, alderdom. Det kan også være forårsaget af sygdomme som nyresygdomme eller hormonforstyrrelser, smertefulde tilstande eller søvnapnø.

Omkring en tredjedel af alle voksne har et blodtryk over 140/90. Midaldrende mænd er mere tilbøjelige til at have det, mens det i ældre alder er mere almindeligt blandt kvinder. Det anbefales at måle sit blodtryk en gang om året fra 45-årsalderen.

	Systoliskt	Diastoliskt
Højt blodtryk, grad 3 (alvorligt)	> 180	> 110
Højt blodtryk, grad 2 (moderat)	160–179	100–109
Højt blodtryk, grad 1 (mildt)	140–159	90–99
Højt normalt	130–139	85–89
Normalt	120–129	80–84
Optimalt	< 120	< 80

For at sænke blodtrykket kan du reducere dit alkoholforbrug, tabe dig, motionere, sove bedre og reducere stress. Hvis du ryger, bør du selvfølgelig stoppe. En bedre kost med mindre salt hjælper også. Hvis det ikke er nok, findes der blodtrykssænkende medicin.

Hvilke typer målere findes der?

Selvom det kan være fristende at få en håndledsmåler, anbefales de kun til dem, der af medicinske årsager ikke kan bruge en almindelig måler. De er følsomme og svære at få til at måle helt rigtigt.
I stedet bør de fleste bruge en manchet, der passer rundt om overarmen. Der er dem, der er fastgjort til måleapparatet med et rør, og dem, der er alt-i-en, hvor apparatet er fastgjort til manchetten. Læger synes at foretrække den første type, mens vi forbrugere finder det mere praktisk ikke at have slanger.

Måleren fungerer på samme måde, som når en læge tager dit blodtryk manuelt med en oppustelig blodtryksmanchet og lytter med et stetoskop. Først pumpes den op, så blodgennemstrømningen stopper. Så slipper man trykket, indtil man kan høre blodet strømme tilbage, hvilket giver det systoliske tryk. Så bliver man ved med at slippe, indtil lyden stopper, og det er det diastoliske tryk. Den eneste forskel er, at apparatet selvfølgelig gør det automatisk.

Hvorfor varierer målingerne?

Blodtrykket kan variere af mange forskellige årsager. Det påvirkes af tidligere aktiviteter, stress, tidspunktet på dagen og den teknik, der bruges til at måle det. Ofte er det højt tidligt om morgenen og falder sidst på formiddagen, hvorefter det stiger igen om eftermiddagen og falder til et lavt niveau om natten. Det kan derfor være en idé at starte med at måle flere gange i løbet af dagen for at finde et tidspunkt, hvor dit blodtryk er “normalt”, og så måle på samme tidspunkt hver gang.

Det er ekstremt vigtigt, at manchetten har den rigtige størrelse, og hvis man ligger på grænsen, er det en god idé at måle fra gang til gang. Den skal også sidde ordentligt. Cirka en fingerbredde over albuen, med mærkningen for “arterie” på indersiden af armen. Stram den, så det er svært at få to fingre ind mellem manchetten og armen.

Gode råd til blodtryksmåling

Det er vigtigt at undgå de fleste aktiviteter 30 minutter før målingen. Det gælder både at spise, drikke alkohol eller kaffe, ryge, gå i bad og selvfølgelig dyrke motion.

Gå på toilettet. Hvil dig i 5-15 minutter før målingen, helst uden støj og skarpt lys, og undgå al aktivitet, herunder at scrolle på din mobiltelefon eller tale. Åndedrætsøvelser er gode til at berolige kroppen. Sæt dig på en stol med begge fodsåler i gulvet, og hvil armen på bordet med håndfladen opad. Manchetten skal være på niveau med hjertet. Du må ikke tale eller bevæge dig under målingen.