TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

TEST: Ledvance Wifi Smart+ Outdoor Garden LED Spot

Ledvance leverer den hurtigste installation

Det er nemt at være lysdesigner med disse spots i haven.

Af / 31/07/2023 - 09:41
Ledvance Wifi Smart+ Outdoor Garden LED Spot

Home mener

  • Kan installeres på under et minut.
  • Lampen kræver konstant opkobling på et wi-fi-netværk. Fod og spyd er fremstillet af plast.

Vi havde lige vænnet os til, at havespots er sorte, og så kommer Ledvance her med en grå model. Der kan man bare se. Om du finder det mere elegant end det sorte, er helt op til dig og din smag.

Varianten fra Ledvance udmærker sig derudover ved at have et ualmindeligt kraftigt spyd, som bliver, hvor det er, når det først er kommet i jorden. Men det er altså, øv, fremstillet af plast. Skuffende, når nu selve lampen ellers signalerer kvalitet. 

Og ja. Ledvance er et kvalitetsmærke. Det kan godt være, du ikke kender navnet, men så får Osram sikkert en klokke til at ringe. Ledvance var oprindeligt skabt og ejet af tyske Osram, hvis pærer du måske har siddende i mindst et par lamper rundt omkring i dit hjem. De har produceret den slags i over 100 år. I dag er Ledvance dog ejet af et kinesisk konsortium.

LedvancePunkt
På afstand er det tydeligt, at spottene skaber effektfuld punktbelysning. (Foto: Pernille Redder)

Wi-fi er påkrævet

Det tager nærmest kun sekunder, fra lampen er pakket ud af æsken, og app’en er downloadet, til de to er forbundet. Det kan enhver finde ud af. Her skal man ikke spekulere på at installere (og købe) en hub eller andet kompliceret. 

For spotten kører på wi-fi-netværket og styres direkte via app’en. (Eller Alexa eller Google Assistent). Så du kan fylde dit hus og din have med Ledvance smart-produkter og styre dem samlet og endda med stemmekommandoer. Men der er ét problem: Det virker kun, når produkterne er indenfor rækkevidde af dit wi-fi.

Annonce
LedvanceSpyd
Spotten fra Ledvance er måske lidt mere klumpedumpet at se på end konkurrenterne, men vi er mere bekymrede for, at spyddet er fremstillet af plast. (Foto: Pernille Redder)

App’en spiller

Men hvis netværket fungerer, gør app’en det heldigvis også. Og Ledvance brillerer med en installation, som det kun tager sekunder at udføre, og en app, der er så enkel, at det er umuligt at fare vild i den. 

Der er rig mulighed for at lege med farverne og endda med de forprogrammerede scenes, hvor farverne skifter. Der er dog ikke nær så mange muligheder som i nogle af de andre producenters apps, så tanken her må være, at du enten selv finder en indstilling, du kan lide, eller leger dig frem til den med RGB-panelet.

For hey, vi kommer ikke udenom, at en smart-lampe, uanset om det er til haven eller indenfor, er 45 procent lampe og 45 procent legetøj. (Og 10 procent tidsfordriv).

Konklusion

Ledvance har skabt en havespot, som det ikke kræver mange tekniske evner at installere, og som virker efter hensigten, så længe der er strøm og wi-fi i nærheden. Vi ville bare ønske, at de havde holdt sig fra at bruge plast til foden og spyddet. 

Karakter
Ledvance Wifi Smart+ Outdoor Garden LED Spot
Basic

Også i denne test:

Wiz Jordspot

Til den legesyge og kreative

Solide spots med uendelige muligheder

Lamperne er i solide materialer og virker også, selv om de mister kontakten til wi-fi-netværket.
Prisen er i den høje ende.
Læs hele testen

Philips Hue Lily udendørs spot

Markedslederen kan endnu

Philips leverer solide og funktionelle havespots

Del af et enormt, intelligent lyssystem, som Philips har produceret og udviklet på i over 10 år.
For at få fuldt udbytte af produktet skal du også investere i en Bridge, Philips’ hub.
Læs hele testen

Calex Smart Outdoor LED Spotlight RGB CCT

Calex er oprykkeren fra Holland

Testens mindste spot gør det, den skal.

En lille spot, som ikke gør meget væsen af sig, men som har alle muligheder for at skabe et effektfuldt oplyst uderum.
Spyddet og foden er lavet af alt for tyndt plast. Og husk at købe en hub med.
Læs hele testen
Pernille Redder
(f.1977) Journalist på L&B Home. Pernille har arbejdet som journalist og redaktør i TV-branchen siden 2003. Blandt andet på DR, TV 2 Øst, TV 2 Fyn og som redaktør på Copenhagen TV Festival. Pernille skriver ærligt og kontant om alt det, der gør livet som blandt andet husejer og forælder sjovere og nemmere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Har du brug for en Smart-brødrister? Næppe.

Livestream havens fugle

En smart moppe som faktisk fungerer

Hovedrengøring med ambitioner

Stædig og stokdøv

Minimalistisk kølefryseskab

Smart app former frisuren

Rigtig smart overvågningskamera

Kombinationen af høj sugekraft, pænt design og AI er en vinder

Maskinen til den helt store familie

Fuld kontrol både dag og nat

Sæt liv i stuen med farver og striber