TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Lumie Bodyclock Shine 300

Den enklere lillebror

Shine 300 kan færre ting end den større model, Bodyclock Luxe 750DAB. Gevinsten er, at Lumies mere skrabede udgave af et wake up-light er nemmere at betjene.

Af / 14/10/2023 - 09:03
Lumie Bodyclock Shine 300

Home mener

  • Markeret funktion på nogle knapper. God fading af lyd og lys. Display dæmpes i forhold til lysforholdene i omgivelserne.
  • For mange knapper med indbyrdes ulogisk placering. Lyden er ringe. Svær at flytte med. Ved løft skal du sandsynligvis bruge begge hænder.

Allerede ved udpakning virker Lumie Bodyclock Shine 300 som en plastikagtig version af den større Lumie Luxe 750DAB. Bagsiden af Shine 300 er gullig, og stoffet på fronten virker lidt sjusket sat på. Kan du se bort fra det, får du en virkelig fornuftig sengekammerat til natbordet.

Lumie Bodyclock Shine 300 har intet ”shine” over sig. Shine-benævnelsen passer bedre på en anden testdeltager, nemlig testvinderen Philips’ Wake-Up Light HF3654/01. Mens Philips’ enhed har et skinnende ydre på grund af sin glatte front, er Lumie Bodyclock Shine 300 derimod mat at se på. Både i brug og slukket.

Lumie Shine 300

Dette er ikke negativt ment, for Lumie Shine 300 giver et yderst behageligt lys. Både ved aftenstide og ved vækning. At den tilmed er nemmere at bruge end den større Lumie Bodyclock Luxe 750DAB, gør Shine 300 til et godt valg.

Opsætning med flere valg

I forhold til Luxe 750DAB kan Shine 300 ikke specielt meget. Du får hverken Bluetooth, USB-port eller AUX-indgang. Shine 300 er til vækning og indslumring, kort og godt.

Annonce

Enheden er kompakt, men fylder på mine små kantede sengeborde. Gummiringen under enheden sikrer, at den står fast. Ikke alle deltagere i testen var lige villige til at blive brugt uden at tilte. Her tænker jeg især på Philips HF3521/01.

Lumie Shine 300 laeselys
Du kan godt bruge Shine 300 som læselampe, men en del af lyset skinner lige op i ansigtet. (Foto: Lumie)

Knapperne er store og har pædagogiske pile eller skrift på. ”Preset” eller ”select” ved de fleste nok, hvad betyder. Den del af opsætningen er overskuelig, når du bladrer i menuer og foretager dine valg.

Den medfølgende antenne består af en tynd ledning. Dens fæste i bunden af Shine 300 virker ikke robust eller holdbart. Radiolyden er nogenlunde, og du forudindstiller nemt fem stationer efter eget valg.

De ulogiske knapper

Mens 700DAB også har drejeknapper, har Shine 300 i stedet de større knapper rundt om displayet. Som på Luxe 700DAB er der også fire små og anonyme knapper på fronten. Dem har jeg det ærlig talt anstrengt med. Deres formål skifter indbyrdes, alt efter hvad jeg vil indstille.

Selvfølgelig er et knappanel ikke raketvidenskab, men når jeg er søvnig (om aftenen) eller halvt vågen (om morgenen), så er det nemt at trykke forkert. I værste fald at skulle indstille lyd og lys én gang til.

Personligt kan jeg godt undvære Wagner buldrende ud i soveværelset klokken 6.35, fordi jeg fejlagtigt aktiverede radioen i stedet for at dæmpe lyset. Her kan du med fordel bruge den indbyggede snooze-funktion. Aktivér den med et blidt tap på lampens kuppel. Efter ni minutter genstarter din indstillede solopgang.

Lumie Shine 300 natbord 1
Kuplen på Lumie 300 Shine er en fordel, da lyset på den måde spredes blødt ud i rummet. (Foto: Natasja Broström)

Alt i alt fungerer Shine 300 dog upåklageligt, og designet med færre sorte knapper er en gevinst. Specielt når de, ligesom på Luxe 700DAB, har forskellige funktioner for lys og lyd fordelt på kryds og tværs. Tip til Lumies designafdeling: Hold lyd-indstillingerne på den ene side af displayet, og lys-indstillingerne på den anden.

En gevinst i brug

Som nævnt er Shine 300 mere skrabet, men i praksis får det næppe betydning. Selv om du kun har halvt så mange lyde at vælge imellem, finder du nok et par stykker, som du vil bruge mere end andre. Selv blev jeg fan af cikade-lyd til både indslumring og vækning.

Shine 300 har de væsentligste funktioner, når det gælder om at slumre ind og blive vækket blidt. Displayet dæmpes ved aftenstide (du slår det helt fra i enhedens bund), lyset fader i intensitet, og det samme gør din valgte lyd.

Om morgenen tændes lyset og øges i intensitet i det antal minutter, du har indstillet det til. Når tiden runder dit ønskede vækketidspunkt, lad os sige kl. 6.35, går din valgte lydprofil i gang. Ja, jeg endte med cikaderne frem for den imposante ”Gladiatorernes Indtogsmarch” i radioen.

Konklusion

Lumie Bodyclock Shine300 er et glimrende wake-up light. Jeg savnede ikke muligheden for at tilføje ekstern lyd, for eksempel via USB-porten. Opsætningen er nemmere, måske mere intuitiv, end hos den større Luxe DAB700.

Lumie Shine 300 natbord
Lumie 300 Shine får et mindre behageligt lys til sidst i sin vækkecyklus. (Foto: Natasja Broström)

Materialerne virker lidt billige, og enheden fylder det meste af et sengebord i både bredden og i dybden. Shine300 er ikke mobil. Det vil sige, den kan ikke frakobles uden at slukke. Enheden husker dog dine indstillinger i 30 minutter, hvis du får behov for at flytte på den.

Shine 300 kan bruges som læselampe, men jeg foretrækker en klassisk lampe. Lyset fra Shine300 kastes nemlig også opad og dermed ind i hovedet.

Alt i alt giver lampen dog en behagelig indslumring og opvågning. Du får en venlig gadget i soveværelset, som nok skal gøre de kommende vintermorgener – og aftener – mindre sure at komme igennem.

Karakter
Lumie Bodyclock Shine 300
Premium

Også i denne test:

Lumie Bodyclock Luxe 750DAB

Sværvægter med (for) mange knapper

Lumies topmodel lægger sig i selen for at levere blid vækning og indslumring. Besværlig indstilling og dåselyd ødelægger et ellers godt wake-up light.

Dæmper displayet i takt med omgivelserne. Har flere indgange samt Bluetooth.
Prisen. Besværligt mange knapper med funktioner på kryds og tværs. Dårlig lyd.
Læs hele testen

Philips SmartSleep Wake-Up Light HF3521/01

Blidt og sensitivt vækkeur

Var det noget at vågne til klangen fra nepalesiske metalskåle eller kobjælder i Alperne? Philips’ lille, runde wake-up-light kan meget godt, men ikke alt er lige brugbart.

Touch-menu med sensor. Behageligt blødt lys med langsomt stigende intensitet. Kantens knapper kan mærkes med fingrene.
Virker ustabil på ”fødderne”. Ingen Bluetooth, lydudgang eller mulighed for at gemme radiostationer.
Læs hele testen

Philips SmartSleep Wake-Up Light HF3654/01

Dristigt og logisk design

Philips’ wake up-light er utrolig nem at bruge. Tilmed er vækkelampen pæn at se på og giver et velkomment lys på årets mørkere dage og nætter.

Skridsikre fødder. Et kompakt og øjevenligt design. Logiske og intuitive indstillinger.
Kan ikke dele indhold med en smartphone eller styres med en app. Understøtter ikke Bluetooth.
Læs hele testen
Natasja Broström
Natasja Broström (f. 1971): Journalist på L&B Home. Natasja begyndte på Politikens IT-tillæg i 1990’erne. Herfra gik turen via fagblade, magasiner og aviser, hvor Natasja skrev om blandt andet it og nørdkultur. Fra 2002 har Natasja været på Datatid Techlife, siden IT-journalist inden for smart living og brevkasseredaktør på Alt om Data.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Smart overvågning i 4K og farver

Et effektivt farvel til snavs og dyrehår

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?