Første nat med Philips er en oplevelse. SmartSleep Wake-Up Light HF3521/01, som er denne Philips’ wake-up-light-models fulde navn, har nemlig sine særheder.
Det lille, runde ”vækkeur” er hurtigt pakket ud og sat op. Kontrolpanelet er nemt at betjene, for eksempel ved indstilling af tiden. Panelet vinder point på at være sensor-styret, hvilket betyder, at dets betjeningsikoner (i form af prikker og symboler) kun lyser op, når en hånd nærmer sig. Ret smart om natten.
Knapperne i kanten er derimod mindre smarte. Bliver trykket for bestemt, tilter vækkelampen.
Det er dog positivt, at Wake-Up Light HF3521/01 kan indstilles til at dæmpe displayets lys. Lampen har et blødt lysskær, der langsomt stiger i styrke.
Nem opsætning
Wake-Up Light HF3521/01 har ingen særlige funktioner eller muligheder i form af USB-porte, AUX-indgang, app-styring eller andet blær. Enhedens ledning sættes i stikkontakten (optimal placering af lampen er 45 centimeter fra dit hoved), og så er vi i gang.
Første gang må du indstille tiden. Skulle du få behov for det, kan lampen frakobles strøm for at blive flyttet. Backup-funktionen husker den indstillede tid i op til otte frakoblede timer, men ikke resten af dine indstillinger.
Ledningen til radioen gør ikke meget væsen af sig: en ultratynd antenneledning. Du søger efter stationer med plus– og minus-symbolerne på frontdisplayet. Hold fingeren på symbolet for hurtigsøgning til næste klare signal.
Med hensyn til vækning kan du indstille op til to profiler, som styres via kantens knapper. For eksempel én profil for vækning på hverdage (tidligt) og én for weekenden (lidt senere).
Herefter vælger du profilens lydkilde, lysstyrke og længden af vækningen. Nu bliver det for alvor spøjst.
Kobjælder og lyden af Buddha
Enheden har forskellige lyde at vælge imellem plus radio. På engelsk hedder lydene: Soft Rain, Forest Birds, Buddha, Yoga, Ocean Waves, Nepal Bowls og Morning Alp.
Du kan også anvende radio. I mine ører var selv ”blød regn” ingen succes. Regnen var langt fra blid at høre på og udstiller den noget flade lyd i SmartSleep Wake-Up Light HF3521/01.
Jeg er heller ikke meget for at blive vækket af selveste Buddha (egentlig blot en blid melodi) eller klangen fra metalskåle, som bliver slået på. Efter test af forskellige lyde indrømmer jeg, at lyden af en morgen i Alperne fungerede bedst for mig. Sådan en morgen indeholder lyden af kobjælder, muh-lyde og fuglesang. Nok ikke lige kandidaten til mit første valg inden testen.
Fordele og ulemper
Philips’ HF3521/01 har som nævnt trykfølsomt kontrolpanel, der reagerer på bevægelse ved at tænde lys i ikonerne. Derudover kan du dæmpe displayets lysstyrke fra niveau 1 til niveau 4. Displayet ”vågner” automatisk fra niveau 0 (intet lys) til en dæmpet belysning, hvis du rører ved enheden (for eksempel om natten). Det er godt tænkt.
Kantknapperne har små knopper, så de er nemme at finde med fingerspidserne. Lige så smart lampen er designet, lige så hurtigt bliver jeg træt af det. Selv en lille tryk får nemlig HF3521/01 til at rokke faretruende. Bøvlet, når man halvt i søvne vil slukke radioen for at sove eller dæmpe lyset i løbet af den forudindstillede slumretid.
I stedet lærte jeg hurtigt at bruge nattelampen eller snooze-funktionen. Det første kræver to lette tap på toppen, det andet kræver ét. Snooze varer for øvrigt ni minutter og kan kun aktiveres, når lyset i din indstillede profil har nået sit maksimale niveau.
Du kan kun forudindstille én radiostation. Det gælder både ved indstilling af alarmprofil, eller hvis du vil høre radio. Du kan altså ikke gemme fem stationer efter eget valg, som med for eksempel Lumie Bodyclock 750DAB.
Omvendt kan du, hvis du vælger radio i din vækkeprofil, skifte station via kontrolpanelet. Når HF3521/01 ”vågner”, dukker der nemlig to symboler op i kontrolpanelet, så du hurtigt kan skanne frem eller tilbage på FM-båndet.
Konklusion
SmartSleep Wake-Up Light HF3521/01 har mange gode og godt tænkte funktioner.
Designet er dog mere smart end funktionelt, for vækkelampen rokker, når du trykker på kantknapperne. Omvendt er den kompakte størrelse en fordel ved mindre sengeborde, og den matte overflade giver et behageligt blødt lys.
Lyden ikke er den bedste, og snooze kan først aktiveres, når vækkeprofilens indstillede lys er på sit højeste. Så er de fleste nok allerede vågne.
Philips’ HF3521/01 skal have ros for, at lyset i displayet og kontrolpanelet kan dæmpes. Især, når du ikke kan ændre ved, at urets to punkter mellem cifrene konstant blinker.
Også i denne test:
Lumie Bodyclock Luxe 750DAB
Sværvægter med (for) mange knapper
Lumies topmodel lægger sig i selen for at levere blid vækning og indslumring. Besværlig indstilling og dåselyd ødelægger et ellers godt wake-up light.
Lumie Bodyclock Shine 300
Den enklere lillebror
Shine 300 kan færre ting end den større model, Bodyclock Luxe 750DAB. Gevinsten er, at Lumies mere skrabede udgave af et wake up-light er nemmere at betjene.
Philips SmartSleep Wake-Up Light HF3654/01
Dristigt og logisk design
Philips’ wake up-light er utrolig nem at bruge. Tilmed er vækkelampen pæn at se på og giver et velkomment lys på årets mørkere dage og nætter.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer