TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

TEST: Baratza Encore ZCG485BLK4FEU1A

Kikset kværn sløser med bønnerne

Amerikanske Baratza vil gerne være optakten til en lækker kaffebryg, men høj larm og tåbelige designvalg skæmmer oplevelsen.

Af / 31/05/2024 - 08:53
Baratza Encore ZCG485BLK4FEU1A

Home mener

  • Effektiv børste til rens af kværnenes knive. Enkelt, ydre design. Bøtten til malet kaffe er i antistatisk plastmateriale.
  • Larmer markant, og bønneholderen ryster. Hele bønner falder ved siden af kværnen. Skal vippes sidelæns for at tømme beholderen, hvis du for eksempel vil rense kværnværket.

Baratza lyder som forsmagen på en god italiensk kop kaffe, men mærket er amerikansk. Nærmere bestemt fra Seattle. Kaffekendere ved, at kæden Starbucks er ”født” i samme by, så de må jo vide noget om kaffe i Seattle.

Ved første øjekast giver Baratza Encore da også et godt indtryk. Kværnen står med sine 3,1 kilo solidt på køkkenbordet. Modellen er ikke udelukkende til espresso. Baratza maler bønner til flere typer af kaffe.

Baratza Encore miljoe
Testens mindste deltager, målt i størrelse, er et fint bekendtskab, så længe du ikke vil pille for meget ved indstillingerne. (Foto: Witt/Baratza)

Under udpakningen viser designet sine svage sider. Bønnebeholderen, som kan rumme op til 300 g hele bønner, skal sættes på toppen af kværnen sammen med en slags indre krave af gummi.

Efter et par forsøg lykkedes det, men nemt var det ikke. Kraven slipper gerne sit tag i den indre plast-ring omkring kværnværket. Især, når du drejer bunden af bønnebeholderen for at vælge formalingsgrad.

Tænd/sluk-funktionen styres af en lille dreje-knop på siden. Knoppen er ikke monteret fra start for at undgå at blive skadet under transporten, men er nem at sætte på. Desværre er den også nem at dreje for meget til den ene eller anden side, hvilket kan skade mekanikken inde bag ved.

Annonce
Baratza miljoe
Baratza Encore er en forholdsvis lille og kompakt kværn, som kan stå fremme uden at virke prangende. (Foto: Witt/Baratza)

Foran på Baratza Encore sidder en knap, som firmaet kalder ”Pulse Button”. Når du trykker på den, kan du stoppe og starte malingen af bønnerne på sekundet. Det fungerer som en slags finjustering af den mængde, du vil male.

Da Baratza Encore var klar til første brygning, hældte jeg mine tre mål bønner (18 g) op i beholderen og valgte grad 15. I manualen omtales kværngraden som ”Hario V60”. Navnet henviser til japanske Harios V60-kedel med smal, lang tud.

Brygningen er ikke helt den samme som i min metode, hvor jeg bruger en gængs elkedel. Graden er dog det tætteste på skalaen til ”pour over”, som vi kan komme i denne test.

Derefter drejede jeg knoppen i siden af Baratza Encore over på ‘On’ og ventede spændt på resultatet.

Mængde og bønnebeholder

Du skal selv holde et vågent øje med, hvornår den ønskede mængde bønner har passeret hullet i bunden af bønnebeholderen. Opgaven var en udfordring, da mine tre mål bønner hoppede op og ned inde i beholderen i mødet med kværnens skær. Effekten er kendt som ”popcorning”.

Læs også Ny Nespresso er en dyr fornøjelse Nespresso og Sage er klar med en ny maskine, der kan brygge over en halv liter kaffe med kun én kapsel og skumme mælk på niveau med en god barista. Men det koster!

Larmen fra kværnen og de løsslupne bønner var ikke speciel rar at høre på. Mest af alt lød det som en blanding af små smæld mod plast og en skinger slibemaskine.

Efter 45 sekunder var jeg helt sikker på, at alle bønner i de tre mål havde været gennem kværnværket. Resultatet var dog fint nok, og vandet i mit pour over-filter gled fint igennem de malede bønner.

Baratza filter
Malingerne fra Baratza Encore gav et jævnt resultat til bryggemetoden kaldet pour over. (Foto: Natasja Broström)

Til næste gang hældte jeg en større mængde bønner op i beholderen. Vægten fra øverste lag af bønner forhindrer, at bønnerne underst i bunken hopper op og ned som majskorn i en popcorn-maskine.

Omvendt skal jeg nu tage tid for at male den rette mængde til min brygning. Ellers må jeg synligt have et øje på mængden i bøtten til malet kaffe for at vurdere, om jeg har nok. Ikke nogen nem opgave, da bøtten er i tonet plast for at beskytte den malede kaffe mod sollys.

Brug af formalingsgrader

Baratza Encore har 40 grader eller trin til maling af kaffebønner. Kværnen maler til alt fra fin espresso til grovere kværnede bønner til brug i en stempelkande. Praktisk, hvis du har behov for maling til forskellige slags kaffebryg og ikke gider have en kværn til hver type.

Læs også Farvel til kanttråden Robotter til plænen er lige blevet meget sjovere

Ifølge min tidsmåling var Baratza Encore næsten 13 sekunder om at male et mål bønner (6 g) på fineste grad, nemlig 1. grad. På 15. grad, altså for Hario V60 til min pour over-brygning, tog det Baratza 16 sekunder at male samme mængde bønner. På den groveste formaling på grad 40 tog det 13,45 sekunder.

Baratza maling kiks
Løbske bønner påvirkede kværnen, som larmede og malede lige dårligt og ujævnt på tre forskellige grader. (Foto: Natasja Broström)

Tallene er vejledende, for bønnerne hoppede og dansede inde i beholderen og var svære at holde styr på. Baratzas egne tal siger 1,3 g i sekundet på 10. grad og 2,2 g i sekundet på trin 30. Målingen kan ikke sammenlignes én til én, men giver et fingerpeg.

I manualen er der forslag til, hvilken grad der passer til hvilket type af brygning. Vil du have espresso, vælger du en grad omkring 8. Til stempelkaffe og grovere formaling skal du op over 28. grad.

Valget indstiller du ved at dreje på bønnebeholderen. Her skal der ikke meget til, før den indre krave i gummi går løs. Pludselig slap beholderen, og bønnerne sprang til alle sider.

Jeg fik kraven monteret igen, men nu lød Baratza Encore som et tærskeværk. Noget var gået løs eller lå forkert. Jeg skilte tingene ad og opdagede en ”løbsk” bønne i siden af kværnværket.

Baratza maling succes
Efter rens af kværnværket larmede Baratza Encore knap så meget, og resultatet af de tre test-malinger blev synligt bedre. (Foto: Natasja Broström)

Børsten var ikke til meget hjælp med at fiske bønnen op. I stedet forsvandt bønnen ind under kanten omkring kværnværket og ned i maskinens indre.

Rens og vedligehold

Adgang til kværnværket og kværnhovedet kræver, at bønnebeholderen er tømt. Ellers ryger bønnerne ud gennem bunden af beholderen. Den fejl gør man kun én gang. Andre af testens deltagere kan sagtens holde på bønnerne, når du afmonterer beholderen.

Baratza kvaern fri
For at komme til kværnens indre dele, skal du sørge for at bønnebeholderen i Baratza Encore er helt tømt for bønner. (Foto: Natasja Broström)

Kværnen i Baratza er i massiv stål. Børsten er ikke til meget gavn med at rense for malet kaffe, medmindre du skiller kværnværk og kværnhoved fra hinanden. Her er de stive hår til gengæld ret effektive til at rense skærenes skrå sider.

En anden fin detalje er, at bøtten til malet kaffe er i antistatisk materiale. I praksis betyder det, at du nemt ryster den tom uden at efterlade rester af malet kaffe.

Baratza boerste
Børsten, som følger med Baratza Encore, er stiv og effektiv mod smulder på kværnværkets indre dele. (Foto: Natasja Broström)

Takket være den firkantede form kan du tappe et hjørne mod for eksempel filterholderen for nemt at få det hele med ud. Med en rund beholder er malet kaffe sværere at styre, da en rundet kant nemt får kaffen til sprede sig og ryge ved siden af dit papirfilter eller porta-filter.

Konklusion

Er du kaffebrygger med rutiner, er Baratza Encore et udmærket valg. Kværnen arbejder fint, så længe du ikke piller for meget ved indstillingerne. Bøtten til opsamling af malede bønner er antistatisk og frigiver nemt sit indhold.

Vil du udskifte bønnerne til for eksempel en anden type, rense kværnens dele eller ændre på formalingsgraden bliver det bøvlet. Bønnebeholderen skal tømmes helt, før du kan tage den af. Du kan nærmest kun tømme den 100 procent ved at tippe Baratza Encore om på siden. Maskinen vejer over tre kilo.

Baratza kvaernvaerk
Kanten rundt om kværnen giver fri passage til bønner, der er kommet på afveje og forsvinder ned i kværnens indre. (Foto: Natasja Broström)

Kværnens indre dele slipper nemt. Især gummikraven blev et tilbagevendende problem. For eksempel når jeg vil ændre på formalingsgraden ved at dreje på bønnebeholderen. Pludselig stod jeg med beholderen i hånden (og bønner på vild flugt ud over køkkenbordet).

Yderligere kan bønner slippe ud af kværnværket og forvinde ned i maskinen. Det er vist ikke helt meningen. Efter en lille uges testtid vendte jeg kværnen på hovedet og rystede i alt 13 hele bønner og fem halve bønner ud.

Måske vi har fået et særligt vrangvilligt testeksemplar her på redaktionen, for i bund og grund er Baratza Encore en udmærket kværn. Designet har bare sine særheder, og det skæmmer den endelige bedømmelse.

Karakter
Baratza Encore
Basic

Også i denne test:

Wilfa Uniform Black WSFBS-200B + Scale

Solid kværn vil det hele selv

Wilfa laver roste maskiner til kaffebrygning. Topmodellen Uniform WSFBS-200B overtager dog nemt styringen og levner ikke meget plads til brugerens ønsker.

Nem og enkel app. Kværner jævnt. Praktisk med automatisk stop. Antistatisk metal sørger for, at kværnet kaffe ikke hober sig op i bøtten.
Ingen mulighed for selv at vælge kaffe-styrke per kop eller at kunne kværne et bestemt antal kopper ad gangen.
Læs hele testen

Melitta Calibra MEL22156

Simpel frihed uden finesser

Melittas kværn arbejder jævnt og trofast, men er ingen skønhed på køkkenbordet. Til gengæld får du lov til selv at styre styrken på din kaffe.

Nem og hurtig at sætte op. Mulighed for at vælge mængde efter antal kopper, vægt eller ved hjælp af manuel indstilling.
Virker plasticagtig. Malede bønnerester har tendens til at hobe sig op i beholderen. Trinvælger til formalingsgrader afviger fra den lille markeringspil.
Læs hele testen

Sage Smart Grinder Pro SCG 820 BSS

Godt design i en lækker kværn

Sages alsidige kaffekværn er en 4 kilo tung maskine fuld af gode design-idéer. Langt de fleste fungerer fremragende i praksis.

Hurtig og med et funktionelt design. Kopmål på beholder. Indre lås i lufttæt bønnebeholder og mulighed finjustering af kværnblad.
Ingen mål i gram. Brugeren skal prøve sig frem til kaffemængde pr kop eller shot. Rund beholder med tendens til smulder.
Læs hele testen

Wilfa Aroma CGWS-130B

Tæt på topform

Wilfas Aroma-kværn maler til perfektion. Resultatet er fint forarbejdede kaffebønner, som desværre sviner overalt.

Testens mest ensartede maling. Har en længere kværnetid for at undgå varmeudvikling, hvilket kan skade bønnernes aroma.
Tendens til opsamling af malet kaffe i bøtten. Den kværnede kaffe sætter sig overalt og efterlader smulder. Ledning i siden og ikke bagtil.
Læs hele testen
Natasja Broström
Natasja Broström (f. 1971): Journalist på L&B Home. Natasja begyndte på Politikens IT-tillæg i 1990’erne. Herfra gik turen via fagblade, magasiner og aviser, hvor Natasja skrev om blandt andet it og nørdkultur. Fra 2002 har Natasja været på Datatid Techlife, siden IT-journalist inden for smart living og brevkasseredaktør på Alt om Data.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien

Plads til det hele

Robotstøvsugere med kunstig dumhed

Nu rykker AI også ind i vaskerummet

Passer godt ind i et Yale-smart home

Dine terrassedøre fortjener denne lås

Smidig suger går helt til kanten

Juletræskæde til hele året

Skarp og praktisk videodørklokke