Eves indendørskamera er lige så enkelt, som det ser ud. Det består af et rundt kamerahus på et stativ, der gør det nemt at anbringe på en hylde eller oven på et skab. En klæbrig underside holder det på plads. Men basen er faktisk magnetisk, så den kan med fordel sættes på en hvilken som helst metaloverflade, inklusive vægbeslaget, som bare er en metalplade og en skrue. Simpelt, men det virker. Kameraet kan vippes og drejes til den ønskede vinkel.
Omkostninger
Da dette er et rent Homekit-kamera, er der ingen abonnementer at tegne, selv hvis du skulle ønske det. Bortset fra Apples iCloud+-abonnement, for hvis du kun har den gratis version, kan du kun få notifikationer og se live-video. Et abonnement på 50 GB giver dig smarte notifikationer og optagelser i skyen. Med 200 GB kan du have fem kameraer, og med abonnementet på 2 TB kan du have et ubegrænset antal. Men bemærk, at denne lagerplads kan bruges til alle dine Apple-enheder.
Installation
Uanset om du bruger Eve-app’en eller Home-app’en til at scanne QR-koden på kameraet, vil det blive tilføjet til Homekit. Det er det hele, og det tager ikke mere end et minut. Kameraet vises derefter på Home-app’ens startside og under fanen Sikkerhed. Strøm får kameraet via et USB-A til micro-USB-kabel på lidt over en meter, og der medfølger en AC-adapter med stik til forskellige landes stikkontakter.
Håndtering
Der findes en Eve-app, men den gør ikke meget for kameraet. Den er dog god til at vise alle de kompatible smart home-gadgets i hjemmet på en overraskende overskuelig og informativ måde. Du skal altså styre kameraet med Apples Home-app.
Heldigvis kan den en hel del. Du kan bruge din mobiltelefons placering til at lade kameraet vide, om du er hjemme, så det automatisk er klar til at optage, når du går hjemmefra. Det bruger din Homekit-hub til at analysere video og kan dermed genkende ansigter, køretøjer og kæledyr. Du kan vælge, hvad der skal give notifikation eller starte en optagelse. Der er endda mulighed for at maske en del af synsfeltet af, så du ikke får unødvendigt mange notifikationer.
På bagsiden af kameraet er der en højttaler og en mikrofon, så du kan trykke på Talk-knappen på mobilen og kommunikere med den, kameraet har fanget. Lydkvaliteten er middelmådig, men funktionel.
Videokvalitet
I god belysning får du en anstændig videokvalitet, men farverne er udvandede, det flimrer og er ikke særlig skarpt. Det er bestemt godt nok til at se, hvad der foregår, men du skal ikke forvente noget, der er i nærheden af f.eks. en mobiltelefon. I mørke tænder kameraet en IR-lampe, så man faktisk kan se overraskende godt, men billedet er meget lyst og kontrastfattigt.
Konklusion
Et enkelt og ligetil overvågningskamera helt uden dikkedarer. Bortset fra magnetbeslaget, som giver lidt flere monteringsmuligheder. Bemærk, at det kun fungerer med Homekit, så glem alt om Android og Google Home. Styringen via Apples Home-app fungerer derimod ganske godt og kan i mange tilfælde erstatte andre kameraers intelligens. Men videokvaliteten er middelmådig. Med tanke på, hvad andre kameraer til samme pris kan, er vi ikke imponerede.
Også i denne test:
Aqara Camera Hub G3
Aqara Camera Hub G3 er sød og praktisk
Lad dig ikke narre af udseendet, kameraet har AI og kan panorere for at følge personer.
Arlo Pro 5 2K
Kvalitetskameraet Arlo Pro 5 kan tåle regn
Fremragende videokvalitet, batteristrøm og vejrbestandighed, men desværre skjulte omkostninger.
Logitech Circle View
Circle View er et enkelt men fantastisk Homekit-kamera
Hvis du bare vil have et simpelt overvågningskamera, der kan monteres udendørs, er Circle View en attraktiv mulighed.
Netatmo Indoor Camera
Netatmo Smart Indendørs Kamera er faktisk smart
Hvis du bare vil have et kamera, der passer sig selv og giver dig de oplysninger, du har brug for, er dette det rigtige valg.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer