TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Ecovacs GOAT G1-800

Havens smukke greenkeeper

Dette er den mindste og mest prisbillige variant af Ecovacs’ populære Goat-robotter

Af / 25/05/2024 - 08:43
Ecovacs GOAT G1-800

Home mener

  • Spotter enhver forhindring på forhånd.
  • Ecovacs’ teknologi kræver, at der skal placeres et antal hvide og sølvfarvede stænger rundt om haven

Der er ikke noget mere frustrerende end at pakke et produkt ud og opdage, at der mangler noget, en dims, batterier, hvad som helst. Vi når lige præcis at få den følelse, mens vi er i gang med at installere Ecovacs Goat G1-800, for ifølge manualen skal der i testhaven bruges tre af de hvide og sølvfarvede beacons, som Ecovacs kabelfri teknologi er baseret på. Og der følger som standard kun to med i kassen, som robotten leveres i.

Et par eder senere beslutter vi os for at forsøge på bedste beskub med de to stænger, og vi placerer dem i to yderpunkter af den uformede have.

Og så skulle spændingen udløses: Var det nok til, at Goat kunne skabe et brugbart kort over haven?

Svaret er et klart ja! Grænsedragningen fungerer upåklageligt, og vi puster lettet ud og får pulsen ned. Nu skal der leges!

Ecovacs front
Nej, det er ikke et rumskib, men et styk futuristisk udseende robotplæneklipper. (Foto: Pernille Redder)

Enkel installation

Det er nemt at installere Goat G1-800 og få kortlagt haven. Det går også helt problemfrit at installere små ‘øer’, hvor den ikke skal køre. Efter selve installationen begynder Goat at køre rundt på egen hånd for at udforske terrænet. Og det er her, vi igen bliver bekymrede.

Annonce

For den fintfølende sensor med avanceret teknologi bemærker ikke tennisbolde og hundelegetøj, som ligger spredt rundt på græstæppet. Den ene tennisbold bliver kørt over tre gange på denne rekognosceringstur. Heldigvis er Goat ikke begyndt at slå græsset endnu.

Det gør den først efter nogle minutter, da vi beder den om det. Vi holder spændt øje, da den nærmer sig tennisbolden igen. Vil den flænse den eller køre udenom?

Ecovacs kamera
Med kameraet kan man som haveejer bruge Ecovacs Goat G1-800 som overvågning, men der er ikke GPS-tracking indbygget. (Foto: Pernille Redder)

Følsom sensor

Ingen grund til panik. Tennisbolden overlever, for godt og vel en meter før drejer Goat af. Det viser sig, at der stikker en mælkebøtte op af græsplænen, som den åbenbart anser for at være en forhindring.

Haveejeren må rundt og manuelt plukke alle mælkebøtterne, før Goat G1-800 kan køre frit omkring. Og her viser det sig, at den registrerer tennisbolden og kører udenom. Men det ville da være rart, hvis den ikke var så nervøs for at komme i nærkontakt med plænens gule blomster.

Klipningen

Efter testperioden er forbi står det klart, at Ecovacs Goat G1-800 klipper en nydelig græsplæne. Der er ingen synlige striber og et fuldstændigt ensartet græstæppe. Og da den har klippet dagligt, er der ikke længere problemer med, at den anser mælkebøtter for at være forhindringer, som skal undgås.

Der er også en mærkbar og positiv forskel, når det gælder mængden af mos – meget tyder på, at plænen med tiden kan blive helt fri for mos, hvilket glæder haveejeren.

Ecovacs design
Goat G1 vil gerne lægges mærke til og beundres. (Foto: Pernille Redder)

Konklusion

Ecovacs’ teknologi kræver, at man placerer et antal hvide og sølvfarvede stænger rundt om i haven, som Goat G1-800 skal navigere efter. Vi har endnu ikke mødt en haveejer, som synes, at de pynter. Det kan derfor ikke blive til en topkarakter. Det trækker også ned, at man som haveejer er nødt til at gå haven efter for mælkebøtter og andet ukrudt, som Goat med sin fintfølende sensor er gået udenom.

Dette produkt har i skrivende stund ingen officiel distribution i Danmark, men kan nemt købes til levering i Danmark via diverse webshops. Klik på linket til Produktside herunder for at købe produktet.

Karakter
Ecovacs GOAT G1-800
Premium

Også i denne test:

RoboUp TM01 T1200 Pro

Robotten spotter alt

RoboUp er klar til action.

God til at identificere forhindringer og kan derfor kortlægge haven helt selv.
Klipper ujævnt.
Læs hele testen

Dreame Roboticmower A1

Minimalistisk og strømlinet

Dreame Roboticmower A1 adskiller sig fra konkurrenterne ved ikke at bruge GPS til at kortlægge haven.

Kræver ikke GPS-signal for at kortlægge haven
Bluetooth-forbindelsen drillede under opsætningen
Læs hele testen

Husqvarna 410X NERA med EPOS

Robot med indbygget kantklipper

Husqvarna har opfundet en robotplæneklipper med dobbelte knive og lover, at den kan klare kanterne for dig.

Plænen bliver klippet nydeligt og ensartet.
Kantklipperfunktionen skuffer.
Læs hele testen

Segway Navimow i105

Klipning i topklasse

Segways nye robotplæneklipper trimmer haven, så ikke et græsstrå står forkert.

Klipper effektivt og helt jævnt.
Tyverisikring er ekstraudstyr.
Læs hele testen
Pernille Redder
(f.1977) Journalist på L&B Home. Pernille har arbejdet som journalist og redaktør i TV-branchen siden 2003. Blandt andet på DR, TV 2 Øst, TV 2 Fyn og som redaktør på Copenhagen TV Festival. Pernille skriver ærligt og kontant om alt det, der gør livet som blandt andet husejer og forælder sjovere og nemmere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien