TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: 5 smarte badevægte

Bliv bevidst om hvad det er der vejer

Vægt er egentlig bare et tal. Det virkelig interessante er, hvad der faktisk vejer i vores kroppe.

Af / 13/08/2023 - 11:14
5 smarte badevægte

Vægt kan være et meget følelsesladet emne. Men – og dette er et stort men: Vi narrer jo bare os selv, hvis vi fornægter, at fedme og usund levevis er et stigende problem, og at det faktisk indebærer store risici for os som individer. Risici i form af sygdom og begrænset bevægelsesevne. 

Hvis du derimod bliver bevidst om, hvad det er, der vejer i din krop, og hvordan din kropssammensætning ser ud, kan det hjælpe dig med at se tendenser og ændringer over tid. Uanset hvordan du ser ud, eller hvad dine mål er, kan en smart badevægt hjælpe dig med at få styr på din tilstand og følge din udvikling. 

Læs også Hold styr på dit helbred – det er nemmere end du tror Vi bliver ældre og ældre. Men hvad nytter det at blive ældre, hvis jeg ikke holder mig sund? Og hvordan ved jeg, om jeg bevæger mig nok i forhold til søvn og restituering?

Hvordan fungerer det?

Metoden, der bruges til at opnå selve måleresultaterne, er BIA (“Bioelektrisk ImpedansAnalyse”), som er en videnskabeligt anerkendt metode til at måle kropssammensætning og kan vise fordelingen mellem fedt, væske og kroppens cellemasse (primært muskler).  

Når du stiller dig (barfodet) på vægten, sendes der en svag elektrisk impuls op gennem dine fodsåler. Værdierne er baseret på den hastighed, hvormed den elektriske strøm bevæger sig gennem kroppen. Kropsfedt har f.eks. større modstand (impedans) end fedtfri masse. Man mærker ikke den elektriske impuls, og den er ufarlig. Du bør dog ikke bruge en sådan vægt, hvis du har pacemaker eller er gravid. 

Hvor pålidelige er værdierne egentlig?

Fra begyndelsen var min tanke bare at veje mig, anvende app’en og tage udgangspunkt i det. Men jo længere jeg kom i testen, desto mere forvirret blev jeg over de værdier, jeg blev præsenteret for. F.eks. varierede min fedtprocent fra at være 25,1 procent på én vægt til at være 33 procent på en anden. En af de testede vægte opgav, at jeg havde hele 44,23 kg muskler, mens en anden sagde 21,6 kg. 

Annonce
InBody webben
For at kunne afgøre de testede badevægtes relevans, fik jeg foretaget en referencemåling på InBody 720. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Her indså jeg, at denne test havde brug for en referenceramme for at blive virkelig relevant. Så for at stille min egen nysgerrighed og få en reference at måle testdeltagerne op mod, valgte jeg at få foretaget en InBody kropsanalyse ud fra den tanke, at denne måling ville være så tæt på “sandheden” som muligt. Jeg fik forklaret, at der findes en golden standard, baseret på DXA-målinger, som er en meget avanceret knogletæthedsmåling. InBody 720, som jeg blev målt med, har en 98 procents nøjagtighed sammenlignet med DXA-måling, så tættere på virkeligheden kommer jeg næppe. Disse værdier bliver dermed min reference i denne test for at se, hvor pålidelige testens badevægte rent faktisk er. 

Og som du ved – intet smart produkt uden en app. I app’en er det tanken, at du skal kunne aflæse din kropssammensætning og over tid kunne se, hvordan eller om der sker ændringer, som betyder at du måske skal ændre din livsstil. Hvis du vil.

App’en skal desuden være brugervenlig, forståelig og informativ. 

Huawei Scale 3

Pålidelig og billig

Med tanke på prismærket er forventningerne ikke så høje. Men min erfaring er, at Huawei plejer at overraske.

Prisen. Du kan bruge den som almindelig vægt, så længe emnet vejer over 50 g.
Batterier medfølger ikke. Det fremgår ikke tydeligt, at Huawei anvender sit eget operativsystem, hvilket kan gøre det unødigt besværligt.
Læs hele testen

Garmin Index S2 Smart Scale

Stabil og brugervenlig

Testens største og dyreste vægt kommer fra Garmin. App’en er som altid Garmins stærke kort. Men her virker det dog, som om de har overset en vigtig detalje.

Mange brugere. Letforståelige grafer og tendenser.
Prisen. Manglende information om, hvad værdierne egentlig betyder.
Læs hele testen

Xiaomi Mi Body Composition Scale 2

Ikke til at stole på

Xiaomi stiller op med testens billigste smarte badevægt. Prisen behøver ikke at være ensbetydende med, at noget er dårligt. Men i nogle tilfælde er det lige præcis det.

Prisen. Mange brugere. Kan bruges som almindelig vægt, hvis emnet vejer over 50 g.
Kun Bluetooth. Fuldstændigt upålidelige måleværdier.
Læs hele testen

Beurer BF 980 WIFI

Klart og tydeligt

Deltageren fra Beurer er testens eneste med fysiske knapper, hvilket betyder, at man som bruger ikke er bundet til en app. God start!

Tydeligt display med store tal. Fysiske knapper, hvilket betyder, at du kan anvende den fuldt ud uden brug af app. Opladeligt batteri.
Displayet er rigtig stort, men kunne have været lidt mere underholdende.
Læs hele testen

Withings Body Smart

Tro ikke på alt hvad du ser

Testens vægt i mellemprisklassen kommer fra Withings. Her må man leve med, at app'en ikke er tilgængelig på de nordiske sprog, og at nogle af målingerne er rigtige glædesmålinger.

Meget behagelig og informativ skærm.
App’en fås ikke på de nordiske sprog.
Læs hele testen
Åsa Warme Hallén
(f. 1972): Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien