TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: 5 smarte røgalarmer

Smarte røgalarmer, som giver tryghed

Det er højsæson for brændeovne, stearinlys og desværre også ildebrande. Med en smart røgalarm i huset, får du altid besked, hvis noget går galt.

Af / 09/02/2024 - 09:13
5 smarte røgalarmer

Problemet med en traditionel røgalarm er, at den kun gør nytte, når du er tæt nok på til at høre den. Er du væk hjemmefra, kan dit hjem brænde ned, uden du aner det.

Løsningen er at investere i en eller flere smarte røgalarmer, som sørger for, at alarmen når frem, uanset hvor du befinder dig. Ud over at alarmere med lyd sender de nemlig også en notifikation til din mobil, så du ved præcis, hvad der foregår derhjemme.

Har du et ældre familiemedlem, ville det også være oplagt at installere en smart røgalarm hos dem og så selv få notifikationerne på din egen smartphone. De ældre aldersgrupper er nemlig overrepræsenterede i statistikkerne over, hvem der omkommer i brande.

Har du flere smarte røgalarmer i hjemmet (af samme fabrikat vel at mærke) forbindes de med hinanden, så hvis én alarm går, går de alle. Smart, hvis man bor på mange kvadratmeter og vil være sikker på at høre det, uanset hvilken fjern ende af huset, man befinder sig i.

Emballage
Priserne på de fem røgalarmer varierer en del, men prisen bør ikke være den eneste faktor, når du vælger. (Foto: Pernille Redder)

Del af et forbundet hjem

Smarte røgalarmer var et af de allerførste produkter, som blev udviklet indenfor smart home-kategorien og med god grund. De er et indlysende oplagt produkt og derfor også mange menneskers indgang til et connected hjem.

Annonce

Derfor anbefaler vi på L&B Home, at du ikke kun ser på det enkelte produkt, når du beslutter dig for at anskaffe din første, smarte røgalarm, men også på hvilket system, den indgår i. For selvom de fleste røgalarmer er udviklet, så de f.eks. kan styres via Google Home eller Alexa, så er der fordele ved at investere i en alarm, som du senere kan udbygge med andre produkter, såsom sensorer, overvågningskameraer og lys, der tilsammen skaber en barriere af sikkerhed i hjemmet.

Med eller uden kuliltesensor

Nogle producenter har designet deres røgalarm, så den også monitorerer kulilte i luften. Kulilte er en giftig gasart, men den kan hverken ses, lugtes eller smages. Udvikler der sig for høje koncentrationer af kulilte i hjemmet, er en kuliltesensor derfor den eneste måde at opdage det på.

I de fleste hjem er der flere potentielle kilder til kulilte, men brændeovne og grill er blandt de mest almindelige, da gassen opstår ved dårlig forbrænding.

Vi har markeret tydeligt i hver test, om røgalarmen har en kuliltesensor eller ej.

Samlet
Det er lykkedes producenterne af testens røgalarmer at give dem alle hvert deres designmæssige udtryk. (Foto: Pernille Redder)

Hub eller ej

En anden klar forskel ved de forskellige røgalarmer i testen er, om du har brug for at købe en hub / gateway for at kunne bruge den.

Hvis du ikke har planer om at købe flere produkter fra den samme producent, vil det oftest være overkill at investere i en separat hub. Men har du allerede et system derhjemme, eller ønsker du at etablere et system, er det værd at overveje, om du har brug for en hub for at danne et net af sikkerhed i hjemmet.

Stak
Tag højde for røgalarmens dybde, når du placerer den. (Foto: Pernille Redder)

Prisen

Røgalarmer hører ikke til de dyreste smart home-produkter, men der er alligevel store udsving i priserne, og den dyreste alarm i denne gruppetest koster mere end dobbelt så meget som den billigste. De er alle sammen en del dyrere end de klassiske røgalarmer fra byggemarkedet.

En løsning kan være at supplere de smarte røgalarmer med et antal “dumme” af slagsen, som du placerer imellem de smarte og noget dyrere røgalarmer, hvilket alt andet lige vil højne sikkerheden.

Bosch Smart Home Smoke Alarm II

Lille alarm i en stor familie

Trods den manglende kuliltesensor, er Bosch Smart Home Smoke Alarm II et godt bud på en smart røgalarm.

Nydeligt og diskret design.
Ingen sensor for kulilte.
Læs hele testen

Ajax FireProtect 2 RB (Heat / Smoke / CO)

Røgalarmen, som er mere end en røgalarm

Ajax FireProtect 2 er del af et professionelt alarmsystem, som professionelle kan installere i dit hjem

En røgalarm med alle de funktioner, man drømmer om.
Kræver en kostbar hub for at fungere.
Læs hele testen

Nest Protect 2nd Gen

Nest er blevet en klassiker

Trods alderen kan Nest Protect 2nd Gen stadig konkurrere med andre smarte røgalarmer.

Vi elsker, at Nest Protect har en kuliltesensor indbygget.
Efter ti år på markedet er det stadig ikke muligt at føje Nest Protect til Google Home. Mangler temperatursensor.
Læs hele testen

Netatmo Smart Smoke Alarm

Røgalarmen, som passer i det allerede forbundne hjem

Netatmo Smart Smoke Alarm er en røgalarm, som gerne vil tale sammen med produkter fra andre producenter.

Det er smart, at røgalarmen sænker lyden, når den via Bluetooth registrerer, at man er tæt på.
Mangler sensor for kulilte.
Læs hele testen

Wiser Smoke Alarm – Battery

Røgalarmen for dig, der vil spare på pladsen

Wiser Smoke Alarm ligner ikke din gennemsnitlige røgalarm.

Testens mindste røgalarm.
Kræver en Wiser Gateway for at kunne fungere.
Læs hele testen
Pernille Redder
(f.1977) Journalist på L&B Home. Pernille har arbejdet som journalist og redaktør i TV-branchen siden 2003. Blandt andet på DR, TV 2 Øst, TV 2 Fyn og som redaktør på Copenhagen TV Festival. Pernille skriver ærligt og kontant om alt det, der gør livet som blandt andet husejer og forælder sjovere og nemmere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Smart overvågning i 4K og farver

Et effektivt farvel til snavs og dyrehår

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?