TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Arlo Go 2

Mobilt kamera med 4G

Arlos kamera kan kobles på det mobile bredbånd, så der er mulighed for at bruge det steder, hvor der ikke er Wi-Fi. Men det er temmelig dyrt, når man tager dets øvrige egenskaber i betragtning.

Af / 13/06/2023 - 09:18
Arlo Go 2

Home mener

  • Internetforbindelse overalt. Lang batterilevetid. Lang rækkevidde. GPS-sporing.
  • Billedkvaliteten er svingende. Temmelig dyrt.

Et overvågningskamera kræver internetforbindelse for at kunne streame videooptagelser til din mobil, sende advarsler m.m. Det er imidlertid ikke alle steder, der er Wi-Fi til rådighed. Så kan det mobile bredbånd komme i brug. I hvert fald hvis du har et overvågningskamera, der er i stand til at koble sig på dette.  

Det er Arlo Go 2. Som det eneste kamera i testen er det forsynet med indgang til et SIM-kort. Når et sådant er sat i, får Arlo Go 2 internetforbindelse via 4G. På den måde kan du opretholde forbindelse til det, næsten set uanset hvor du er.  

Træk skallen af kameraet, som kan du sætte både SIM-kort og det store batteri i. Når det er gjort, er kameraet aktivt, og du kan begynde opsætningen.  

arlo 1
Der er plads til SIM-kort, hukommelseskort og et stort batteri under skallen på Arlo 2. (Foto: Arlo)

Det meste sker via din smartphone. Hvis du vil koble kameraet på Wi-Fi, hvilket heldigvis også er en mulighed, scanner du en QR-kode på mobilen. Så overtager kameraet mobilens Wi-Fi-informationer og kobler sig på. Ønsker du at stemmestyre kameraet og integrere det med andre Smart Home-enheder, er der understøttelse af både Google Home, SmartThings og Alexa.  

Kameraet kan placeres fritstående på den medfølgende fod, eller foden kan skrues i en væg, hvis du ønsker at fastmontere det. Kameraet har IP65-certificering og klarede derfor udendørs forhold uden større udfordring. 

Annonce

Ujævn billedkvalitet

Arlo Go 2 er nemt at styre. Tryk play på videobilledet, hvis du vil streame live, og brug de let forståelige ikoner i bunden og hjørnerne til betjening. Du kan optage video, knipse snapshots, slå spotlys til eller kommunikere via den indbyggede højttaler. Er der nogen i den anden ende, kan de svare dig via den indbyggede mikrofon.  

Kameraet har en synsvidde på 130 grader og filmer i Full HD. Det er for så vidt ganske udmærket. Billedkvaliteten var i mange tilfælde fin. Til tider oplevede vi dog, at lysmåleren gik galt i byen, hvilket resulterede i et overeksponeret og udblændet billede, der var svært at tyde. Nattesyn har kameraet også, tilmed i farver, når spotlyset er slået til.  

Skulle ubudne gæster komme inden for rækkevidde, kan kameraet forsøge at skræmme dem væk med både kraftfuldt spotlys og en højlydt sirene. Spotlyset kan aktiveres automatisk, når der registreres bevægelse, sirenen skal aktiveres manuelt for at undgå falske alarmer, der kan vække hele nabolaget. 

Der er mulighed for at gemme optagelser lokalt på et microSD-kort eller arkivere dem i skyen. Sidstnævnte kræver et abonnement til 35 kroner om måneden.   

Batterilevetiden er angivet til seks måneder. Vi havde ikke mulighed for at teste, om det holdt. Det mistede kun et par procent i de dage, vi testede, så fire måneder eller måske mere er i hvert fald ikke urealistisk. 

Skulle kameraet forsvinde for dig, når du har det med på telttur, skovvandring eller lignende, kan den indbyggede GPS hjælpe dig med at finde det. I appen kan du hele tiden se, hvor det befinder sig.  

Konklusion

Arlo Go 2 er et overvågningskamera med mange kvaliteter og en fin pakke af funktioner. Billedkvaliteten imponerer dog ikke, og prisen er temmelig pebret. Det er forståeligt, at man skal betale lidt ekstra for 4G-forbindelsen, men selv med denne medregnet er det et dyrt kamera. Kun hvis du slet ikke kan undvære 4G, er der grund til at overveje Arlo Go 2. 

Karakter
Arlo Go 2
Premium

Også i denne test:

Google Nest Cam (med batteri)

Stilsikkert Google-kamera med flot billede

Designet er lækkert, brugervenligheden er høj, og kameraet byder på smart persongenkendelse. Du må dog undvære spotlys og sirene.

Lækkert design. Høj brugervenlighed. Godt billede, både dag og nat.
Ikke det mest vejrbestandige. Ingen spotlys og sirene. Ingen mulighed for intern lagring. Persongenkendelse koster ekstra.
Læs hele testen

TP-Link Tapo C420S2

Skarpe billeder og flot pris

For mere eller mindre samme pris som de øvrige i testen får du hos TP-Link to kameraer, der leverer skarpt 2K-billede og et fint udvalg af funktioner.

Skarpt billede. To kameraer til prisen for et. Godt udvalg af funktioner. 
Skal kobles på en hub. Begrænset synsfelt.
Læs hele testen

Ring Spotlight Cam Plus

Veludrustet kamera kan blive dyrt i længden

Det har stort set alle tænkelige funktioner og endda plads til et ekstra batteri. Det er ikke muligt at gemme optagelser lokalt, og lagring i skyen kræver abonnement.

To batteriindgange. Flot billede. Godt udvalg af funktioner.
Oldgammelt stik til batteriopladning. Ingen intern lagring. Svært at slippe for abonnement.
Læs hele testen

Netatmo Smart Outdoor Cam with Siren

Fastmonteret kvalitetskamera uden mersalg

Et velfungerende kvalitetskamera, hvor du får adgang til al funktionalitet uden abonnement. Det kræver dog en fast strømtilslutning og er derfor ikke særlig fleksibelt.

Velbygget. Flot billede, dag og nat. Ingen funktioner kræver abonnement.
Kan kun monteres i et lampeudtag. Smalt synsfelt.
Læs hele testen
Rasmus Elm Rasmussen
(f. 1980): Journalist på L&B Home. Rasmus skrev sin første artikel om tech i 1999 til magasinet Alt om NET. Siden er det blevet til et væld af indhold til magasiner, dagblade og webmedier indenfor kultur, livsstil og tech. De seneste mange år har Rasmus fungeret som redaktør på magasinet Alt om DATA. Rasmus skriver om alt fra PC’er og smartphones til elbiler, Smart Home og lydudstyr.

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien