TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: 6 robotstøvsugere

Robotstøvsugeren – Guds gave til ethvert hjem?

I 2015 blev robotstøvsugeren årets julegave, og fra at være et produkt, der primært tiltrak teknologientusiaster, er robotstøvsugeren blevet en del af mange hjem.

Af / 08/05/2022 - 22:50
6 robotstøvsugere

Ræk hånden op, hvis du godt kan lide at støvsuge … Nej, det havde jeg heller ikke regnet med. Der findes virkelig sjovere ting at bruge sin tid på.

I teorien lyder det vidunderligt at slippe for at støvsuge, men lad mig gøre én ting klart: At investere i en robotstøvsuger betyder bestemt ikke, at man aldrig behøver at gøre rent igen!

Reklamerne lover guld og grønne skove, men i praksis kræver det faktisk en del forberedelse, før hjemmet er klar. Og selv om man investerer i et produkt, der er selvtømmende og har moppefunktion, bliver det aldrig lige så godt som at gøre det selv. Medmindre man er en sjuske, selvfølgelig.

En af de største fordele ved en robotstøvsuger – ud over den indlysende, at man ikke selv skal støvsuge – er, at man kan skemalægge rengøringen og dermed komme hjem til nystøvsugede og/eller -vaskede gulve. Og slippe for larmen, for stille er de ikke!

Hvis man f.eks. har et handicap, er syg eller har rygproblemer, er det selvfølgelig også guld værd at kunne opretholde en acceptabel standard derhjemme uden altid at skulle bede om hjælp.

Annonce
Anton Chillar
Nøgenkatten Anton forstår, hvordan det dér med rengøring fungerer. Man slapper af i solen og lade robotstøvsugeren gøre arbejdet. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Som at have et lille barn

Man kan sammenligne en robotstøvsuger med et nysgerrigt lille barn, der er ved at lære at kravle. Den sidder let fast ved høje tærskler; man skal sørge for, at den ikke falder ned ad trapper; den sluger alt, hvad den møder på sin vej; og den skelner ikke mellem nullermænd, vildfarne strømper og mobilledninger.

Læs også Støvsuger og vasker gulv i hele huset Roborock S7 mopper og vasker for dig, så du trygt kan udsætte husarbejdet lidt længere.

Sådan testede vi

Alle testdeltagerne blev pakket ud og sat op ved hjælp af den medfølgende brugsanvisning (hvis der var en). For nemheds skyld valgte jeg at begrænse selve testområdet til to rum på i alt ca. 45 kvadratmeter. Mellem værelserne er der en ca. 3 cm høj dørtærskel, og i stuen er der et ret tykt gulvtæppe med omkring 2 cm luv.

Før jeg gik i gang, fjernede jeg det oplagte, såsom ledninger, kattelegetøj og skrøbelige ting på gulvet. Jeg har dog ikke sat stole op på borde eller lignende, for jeg mener, at en robotstøvsuger skal være et praktisk værktøj til daglig brug og ikke kræve for meget forberedelse.

Jeg har bevidst udfordret dem med bl.a. pottemuld, kattegrus og nullermænd.

Robotdammsugare
Deltagerne i testen: Dreame Bot Z10 Pro, TCL Sweeva 6500, Samsung Jet Bot+, Ecovacs Deebot X1 Omni, iRobot Roomba j7+ og Electrolux Pure i9.2. (Foto: Åsa Warme Hallén)

OBS: Uanset hvilken robotstøvsuger man vælger, må man regne med lidt snavs i hjørnerne og med, at det ikke bliver helt perfekt. Hvis man vil have det tiptop, skal man enten gøre det selv eller hyre et rengøringsfirma.

DreameBot Z10 Pro

God og billig

Testens billigste deltager både støvsuger og vasker dine gulve. Spørgsmålet er bare, hvor godt den gør det.

Prisen og det faktum, at den styrer let og elegant uden om forhindringer og ikke har nogen problemer med vores testtæppe.
Moppefunktionen er ikke særlig god.
Læs hele testen

Ecovacs Deebot X1 Omni

Størst og dyrest

Her skal man have godt med plads og penge. Til gengæld får man en masse af det hele.

To rengøringsbørster og to roterende mopper. Klarer vores testtæppe og er relativt støjsvag og fleksibel.
Prisen og størrelsen.
Læs hele testen

TCL Sweeva 6500

Lige ved og næsten

Testens næstbilligste deltager tømmer sig selv og tilbyder UV-C-sterilisering af gulvene for at fjerne bakterier. Efter publicering kom der en opdatering, som løste nogle af problemerne, men desværre ikke dem alle …

Støjsvag af en støvsuger at være, og den klarer de fleste udfordringer, også dem i hjørnerne. Har UV-C-sterilisering, som gør gulvene ekstra rene.
Ikke helt til at stole på, når det gælder efterladte ting på gulvet. App’en er ustabil.
Læs hele testen

Samsung Jet Bot+

Praktisk for folk med Samsung-mobil

Hvid og stilren selvtømmende robotstøvsuger, men formen på ladestationen er lidt mærkelig.

Let og fleksibel at komme i gang med. Klarer både tæpper og hjørner.
Højt støjniveau, og designet af ladestationen virker ikke helt gennemtænkt.
Læs hele testen

iRobot Roomba j7+

Dyr og klodset

En gave til kæledyrsejere, når uheldet er ude? Spørgsmålet er, om P.O.O.P. – Pet-Owner Official Promise – fungerer i praksis …

P.O.O.P. – Pet-Owner Official Promise – en funktion, der faktisk fungerer. Klarer testtæppet uden problemer.
Prisen og det faktum, at den kører ind i stole- og bordben uden betænkeligheder.
Læs hele testen

Electrolux Pure i9.2

Lidt af en skuffelse

Guldfarvet og trekantet, så den bedre kan komme til i hjørnerne – en vinder i mine øjne, allerede før jeg har sat den på arbejde. Men man skal passe på med forudfattede meninger …

Lille, fiks og stilig. Kan gemmes væk, hvis man vil. Gør også rent i hjørnerne.
Kan ikke klare vores testtæppe, støjer meget og er ufleksibel i sin fremfærd. Ustabil app.
Læs hele testen
Åsa Warme Hallén
(f. 1972): Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Et effektivt farvel til snavs og dyrehår

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god