I kassen finder jeg – ud over det indlysende, såsom selve støvsugeren, ladestationen og strømledningen – en rensebørste, en vandbeholder med tilhørende moppeklud og en ekstra støvsugerpose. Der burde også være et rengøringsværktøj, men det kan jeg ikke finde …?!
Installationen er lidt noget rod, og den medfølgende manual stemmer ikke helt overens med virkeligheden, men efter lidt fiksfakseri løser det sig. Jeg downloader Mi Home-app’en og giver min Dreame Bot Z10 Pro navnet “Sixten”.
Hverken manualen eller app’en findes på nogen af de skandinaviske sprog. I app’en vælger jeg derfor engelsk, men hvis man er bedre til tysk, italiensk eller måske polsk, kan man også vælge det.
Mi Home-app’en er enkel og letforståelig, og der er mange forskellige indstillinger. Planlæg rengøringen, lav ruminddeling og meget mere. Jeg tror, det er meget personligt, hvilke indstillinger man vil bruge, og hvad man foretrækker, men her er alt eller i hvert fald det meste af, hvad man kan ønske sig i dette segment.
Rengøring med Dreame Bot Z10 Pro
DreameBot Z10 Pro har fire sugestyrker (stille, standard, stærk og turbo) og tre niveauer for vandmængde ved mopning (lav, medium og høj).
Det lykkedes mig ikke at finde noget info om lydniveauet, men mit indtryk er, at DreameBot Z10 Pro er lidt mere støjsvag end både Electrolux og Samsung, selv om den selvfølgelig kan høres. Især når den tømmer sig selv i ladestationen, efter at den er færdig med at gøre rent – sikke en larm! Men det varer heldigvis kun kort tid.
Sixten støvsuger nullermænd og pottemuld op, og manøvrerer let og elegant uden om møbler samt kattelegetøj, der er efterladt på gulvet. Tæppet giver ingen problemer overhovedet, men sugestyrken øges ikke automatisk, så man skal gå ind i app’en og aktivere denne funktion manuelt, hvilket jeg synes er unødvendig bøvlet. Det kunne godt have været forudindstillet fra starten.
I app’en er der også en fjernbetjening, hvis man af en eller anden grund vil styre støvsugeren manuelt. Lidt ligesom en radiostyret bil.
Mopning
Jeg tænker, at eftersom jeg kun har givet Sixten tilladelse til at tegne et rengøringskort op over stuen og soveværelset, der er de rum, jeg har valgt som testområde, burde der ikke være nogen problemer med at holde sig til kortet, når der skal vaskes gulv. Jeg vil selvfølgelig ikke have vasket gulvtæppet, så dér har jeg lavet en no-mop-zone. Men af en eller anden grund ignorerer Sixten kortet og kører ud i entreen.
Selvfølgelig siger jeg ikke nej til gulvvask dér, men problemet opstår, når han skal tilbage igen. En niveauforskel mellem rummene betyder nemlig, at der er ca. 4 cm op til stuen, og det kan DreameBot Z10 Pro ikke klare. Jeg troede, at det ville være nok med opdaterede kort, og at støvsugeren ville holde sig inden for disse områder, men dér tog jeg fejl …
Så jeg sætter Sixten tilbage i ladestationen, lægger no-go-zoner ind efter alle kunstens regler og starter forfra igen. Nu opfører støvsugeren sig som en gentleman.
På papiret er gulvvask en magisk funktion, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg i begyndelsen syntes, det var fantastisk. Man fylder en vandbeholder, som man fastgør under støvsugeren, og derefter fugter man en tynd moppeklud, som også sættes fast nedenunder. Men det er ikke sådan, at støvsugeren har bevægelige dele, der får moppekluden til at bevæge sig, og den giver heller ikke besked, hvis kluden er beskidt og trænger til at blive skyllet op.
Så til at vedligeholde et allerede pænt gulv fungerer det okay, men hvis der er pletter, bliver de for det meste tværet ud over resten af gulvet, og hvis det er tørre pletter, bliver de siddende, hvor de er.
Konklusion
DreameBot Z10 Pro er en billig robotstøvsuger og absolut et plus, når det gælder at få gjort rent derhjemme. Den klarer nullermænd, blomsterblade, kattegrus, tæpper og “almindelige” dørtærskler uden problemer. Den får ikke alt skidtet i hjørnerne med, men næsten. Moppefunktionen på Dreame Bot Z10 Pro er ikke noget salgsargument, men mere noget, man bør se som en bonus.
I betragtning af prisen er det alt i alt en god, selvtømmende støvsuger.
Også i denne test:
TCL Sweeva 6500
Lige ved og næsten
Testens næstbilligste deltager tømmer sig selv og tilbyder UV-C-sterilisering af gulvene for at fjerne bakterier. Efter publicering kom der en opdatering, som løste nogle af problemerne, men desværre ikke dem alle …
Samsung Jet Bot+
Praktisk for folk med Samsung-mobil
Hvid og stilren selvtømmende robotstøvsuger, men formen på ladestationen er lidt mærkelig.
Ecovacs Deebot X1 Omni
Størst og dyrest
Her skal man have godt med plads og penge. Til gengæld får man en masse af det hele.
iRobot Roomba j7+
Dyr og klodset
En gave til kæledyrsejere, når uheldet er ude? Spørgsmålet er, om P.O.O.P. – Pet-Owner Official Promise – fungerer i praksis …
Electrolux Pure i9.2
Lidt af en skuffelse
Guldfarvet og trekantet, så den bedre kan komme til i hjørnerne – en vinder i mine øjne, allerede før jeg har sat den på arbejde. Men man skal passe på med forudfattede meninger …
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer