Med de mange tilsluttede enheder i hjemmet bliver behovet for at styre dem stort. Få har endnu tænkt lavpraktisk, og løsningen er derfor i de fleste tilfælde endnu en app til telefonen. Savner du også de analoge dage, så kig nærmere på POP fra Logitech. Med gummibetrukne knapper i flere farver får du kontrollen over dit hjem tilbage og kan nu nøjes med at trykke på en knap i stedet for at skulle finde telefonen frem. Det lyder oldnordisk, men er faktisk ganske befriende.
Nem programmering
Hver knap har tre funktioner, som let programmeres i den medfølgende app. Et tryk, to tryk eller et langt tryk. Det første aktiverer, og det andet deaktiverer. Det er meget simpelt. POP er eksempelvis god til at styre dine Sonos-højttalere eller dine Philips Hue-pærer og kan sågar indstilles til at virke med IFTTT.
Du kan tilslutte så mange knapper, som du lyster, og som din pengepung tillader. Særligt det sidste er interessant, da POP desværre er lidt dyre, især når man ser på, hvad de reelt kan. Jovist er de smarte, men 400 kroner pr. styk er immervæk også en del.
Apple Home eller POP
Ud over prisen må vi desværre dryppe lidt mere malurt i bægeret. Selv om Logitech løbende udvider støtten, er det endnu ikke alt, der kan styres med POP. Det kan man komme uden om ved at programmere gennem Apples egen Home-app, hvor man så til gengæld mister muligheden for at deaktivere sekvenser igen. Det er enten-eller.
Konklusion
Det er smart at kunne styre lys, termostater og persienner med stemmen, men en gang imellem vil man også bare kunne trykke på en knap. Det kan du med POP, og du bestemmer selv, hvad et tryk skal medføre af handlinger. De bruger meget lidt strøm og kan tages med overalt i huset. Ganske genialt. Det er bare synd, at de skal være så dyre.
Også i denne test:
Copenhagen Blinds
Langsomme lameller
Motoriserede persienner gør både hverdagen nemmere og mere besværlig.
IKEA TRÅDFRI Gateway startsæt
Smarte lys til lavpris
IKEA kan ikke helt hamle op med Philips Hue, men slår dem på prisen.
Nanoleaf Aurora
Smæk på farverne med Aurora
Lad lyset danse med, når musikken spiller op til fest.
HDHomeRun EXPAND
Smid tv-signalet ud på netværket
Til dem, der stadig roder med kabel-tv, er HDHomeRun en genial tilføjelse.
Nest Cam IQ
Intelligent overvågning
Nest er endelig kommet til Norden for at beskytte og overvåge.
Netgear Orbi AC2200
Wi-Fi der dækker
Har du også problemer med at få routeren til at dække, så overvej et MESH-system.
Nespresso Expert & Milk
Bryg kaffe fra sengekanten
Nespresso vil være smarte, men behøver de nu også det?
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer