Sommeren 2023 har længe budt på uafbrudt strandvejr i en grad, der har sat solskinsrekorder. Hvilket kan være fint, når man sidder i skyggen på terrassen med en kølig drink. Og uudholdeligt, når man kommer inden døre igen.

Løsningen er aircondition. Den slags betyder almindeligvis, at der skal brydes huller i væggene, samt betales en klækkelig regning for installationen. Men det behøver ikke være sådan. Man kan i dag købe transportable airconditionanlæg, der ikke kræver montering, og som kan flyttes fra rum til rum. Nogle anlæg kan endda tages med på ferierejsen.

Vi har i denne test set på to forskellige måder at få transportabel køling: En klassisk aircondition til hjemmebrug og en kompakt udgave med mulighed for batteridrift.

Vi kan på forhånd afsløre, at begge løser deres opgave tilfredsstillende – men også at det er vigtigt at gøre sig behovet klart på forhånd.

Køling kontra aircondition

Selv om solen bager, er det vigtigt at holde hovedet koldt og forstå forskellen, når reklamerne lokker med billig afkøling. Der er nemlig en vigtig forskel på køling, ventilation og egentlig aircondition.

Den billigste og simpleste måde at få lidt frisk luft (ud over at åbne vinduet) er med en ventilator. Ventilatorer er ofte slanke tårne med indbyggede blæsere, der sætter luften i bevægelse. Luftstrømmen giver en afkøling, da den hjælper varmen med at slippe væk fra din krop, men den gør ikke luften i rummet køligere.

Næste trin på kølestigen er luftkølere, der skaber kold luft ved at fordampe koldt vand fra en indbygget vandtank. De giver en vis køleeffekt, da der rent faktisk trækkes varmekalorier ud af luften. Men luftkølere er begrænsede af vandtankens størrelse, og de afgiver samtidig fugtig luft.

Egentlig aircondition virker ved hjælp af en varmepumpe, der trækker varmekalorier ud af luften og blæser afkølet luft ud. Overskudsvarmen ledes ud af rummet gennem en slange, der skal føres ud af vinduet.

De to maskiner, der indgår i testen, er begge ægte airconditionanlæg, men har desuden blæserfunktion samt mulighed for opvarmning.

Når output er større end input

Moderne airconditionanlæg fungerer ved hjælp af varmepumper, der i køleribberne i maskinen flytter energien fra én luftstrøm til en anden. Det er en ret effektiv teknologi, der betyder, at der faktisk flyttes mere energi, end der bruges i form af elektricitet. Derfor skal man skelne mellem køleeffekt og forbrugt effekt. Typisk har et aircondionanlæg omkring tre gange højere køleeffekt end effektforbruget fra stikkontakten. Som eksempel yder den testede udgave af Electrolux Comfort 600 fire kilowatt køling, men trækker ”kun” 1.600 watt fra elnettet.

Sådan testede vi

Juni måned gav os, belejligt nok, en flere uger lang, sammenhængende hedebølge med udendørs dagtemperaturer omkring 25 grader og indendørs temperaturer tæt på 30 grader. Begge anlæg blev dels testet i en sydvestvendt dagligstue på 25 kvadratmeter og et østvendt børneværelse på syv kvadratmeter. For at give et ensartet sammenligningsgrundlag fik rummene lov at varme op i et døgn, inden hver maskine blev sat til.

Måltemperaturen blev indstillet til 20 grader, og udløbsslangen blev ført ud af et vindue, der stod på klem.