Danske Aiviq er et relativt nyt firma, som specialiserer sig i de mest populære køkkenmaskiner. Blandt airfryers og kapselmaskiner finder vi også den yderst prisvenlige Aiviq AEM-101S espressomaskine, som tilbyder egenskaber, man normalt kun finder på langt mere bekostelige maskiner. Det er en maskine, der vil give dig det hele til det halve.

Designet med den store, fremtrædende 7” skærm minder også om den dyrere model fra Witt. Du får endda et lækkert, varmt stemningslys, når kaffen brygges.

Selve konstruktionen er af plastik, og den ser klart mest eksklusiv ud på afstand. Der følger ingen mælkebeholder med, men blot et rør, som kan stikkes direkte ned i mælkekartonen. En helt fin løsning, om end ydersiden af røret skal tørres af efter brug. Indersiden kan maskinen selv rense med varmt vand, selvom det også er klogt at give den en tur med opvaskemiddel en gang imellem.

Maskinen er blandt de mere svære at rengøre, og det er ikke nemt at tømme drypbakken eller kaffegrumset uden at spilde på køkkenbordet. Vandtanken har også en speciel form, og med sin placering bag maskinen er den heller ikke nem at fjerne. Her foretrækker vi de typer, som Philips og DeLonghi benytter, som kan “glides” ud foran på maskinen.

Af kaffeegenskaber kan nævnes præcis temperaturkontrol (i 5-graders intervaller) samt mulighed for at tilpasse den præcise mængde kaffe (i gram), vand (i milliliter), mælk og mælkeskum. Kort sagt næsten alt, hvad man kan ønske at modificere i sin opskrift. Og i de korrekte termer, uden at skulle vælge mellem en til fem kaffebønner, uden at vide, hvor meget kaffe, det refererer til.

Windows 95-brugeroplevelse

Det absolut mest bemærkelsesværdige ved espressomaskinen fra Aiviq er dens menu og brugerflade generelt. Den ligner noget, der er lavet i Windows 95. På en eller anden måde ville det være vanvittig charmerende, hvis det var med vilje. Det er dog nok mere sandsynligt, at en fabrik østpå har programmeret det, og ikke en nostalgisk grafisk designer.

Generelt bærer maskinen præg af en funktion-over-form-tilgang, hvilket også gør, at selve skærmen er grynet og uklar i sine billeder som få skærme fra dette årtusinde. Til gengæld er det nemt at finde rundt i, og menuen taler bestemt ikke ned til en. Den er heller ikke ulogisk, bare en smule trist at se på. Indtil man slår det fra, siger systemet en karakteristisk 90’er-biplyd ved hvert eneste tryk.

Når man først har vænnet sig til denne stil, er det nemt nok at navigere. Alle indbyggede opskrifter kan ændres detaljeret, og den næsten kommercielle tilgang til brugerfladen gør det meget åbenlyst, hvordan den skal indstilles. Den skifter lidt mellem at bruge sekunder og metriske enheder. Kaffemængde (altså mængden af kværnede bønner) måles i gram, den færdige mængde brygget kaffe måles i milliliter, og mælkemængde (skum og varm mælk indstilles separat) opgøres i sekunder.

Disse indstillinger er nemme at justere, og man får faktisk indtrykket af, at meget, som gøres for at få menuer til at virke lækre og overskuelige, egentlig har den modsatte effekt. På lang sigt kan denne utroligt simple tilgang måske blive ægte charmerende.

Der er ingen sluk knap på maskinen; det klares gennem skærmen, hvilket man lige skal vænne sig til. Når man skal tænde for den igen, klikker man bare på touch-skærmen. Der er en afbryder bag på maskinen, hvis man ikke er interesseret i denne dvaletilstand.

Espressokvalitet

Kaffen fra Aiviq er velbalanceret og velsmagende, men mangler virkelig tekstur og en smule smæk på smagen. Mest af alt er espressoen lidt tyndere, end ønsket. Den er et stykke bag maskinen fra DeLonghi, både på smag og tekstur, men lidt bedre end maskinen fra Philips. På trods af at Aiviq bruger en metalkværn, bliver den også slået af maskinen fra Witt, selvom dens kværn er keramisk og derfor burde performe dårligere. Espressoen fra Aiviq er simpelthen en smule kedelig.

De dyre bønner smager lækkert og friskt, men der er lidt mindre spændende syre og en lidt mere bitter eftersmag, end man kunne håbe. Det ville være rart at kunne indstille temperaturen i hele grader i stedet for kun i intervaller af 5 grader.

De billige bønner var langt mere velsmagende end i Philips-maskinen, og vi slipper for ubehagelige, brændte smage. Bønnerne er stadig lidt kedelige i sig selv, men smagen er ikke decideret dårlig, og teksturen er fin. I en cappuccino kan det sagtens gå an. Drikker man udelukkende kaffe med mælk, vil kvalitetsforskellen mellem Aiviq og Witt ikke være så bemærkelsesværdig.

Mælkekvalitet

Aiviq kan sagtens lave den pæne lagdeling, som nogle ønsker i deres kaffe med mælk, og man vælger selv præcist, hvor mange sekunder varm mælk og varm skum, man ønsker. Det kan justeres midt i opskriften, hvilket er en praktisk egenskab, så man slipper for at annullere hele ordren, hvis man kommer til at tage en lidt for lille kop fra skabet.

Der er dog kun to indstillinger: skum eller varm mælk. Det betyder, at det ikke kan lade sig gøre at vælge noget derimellem. Skummet er tykt og sprødt frem for cremet. Standardopskriften på en latte bliver derfor en lidt kedelig omgang med varm mælk og kaffe med et lille lag skum ovenpå. Det er ikke meget værre end maskinen fra Philips, men ikke helt så godt som maskinen fra DeLonghi og et stykke under Witt, som er testens bedste.

Konklusion

Aiviq AEM-101S er en spøjs maskine, som dog formår at tilbyde langt flere egenskaber, end vi er vant til at se i prisklassen. På trods af den lidt kiksede brugeroplevelse er den nem at bruge og indstille. Kaffekvaliteten er på niveau med andre i prisklassen, men mælkekvaliteten halter lidt bagefter. Konstruktionen er billig, og man må klare sig uden mælkebeholder.

Også i denne test: