TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: DeLonghi Dinamica Plus ECAM380.85.SB

Plastikydre, men med et hjerte af guld!

DeLonghi Dinamica Plus er ikke den mest sexede maskine fra DeLonghi, men indmaden leverer varen, og det er svært at finde bedre espressokvalitet til prisen! Man må dog leve med larmen.

Af / 09/11/2024 - 11:33
DeLonghi Dinamica Plus ECAM380.85.SB

Home mener

  • Langt den bedst smagende espresso i testen, og der er et stykke ned til næstbedste!
  • Ikke så luksuriøs at se på. Mælkekandens låg sidder ikke godt fast på toppen. Det kunne være nemmere at ændre i opskrifterne. Den larmer ret meget, både når den kværner og brygger.

DeLonghi har 57 fuldautomatiske espressomaskiner på markedet, fordelt over 15 serier. DeLonghi Dinamica Plus er ikke fyldt med fine ydermaterialer eller den nyeste touch-skærm. Til gengæld cementerer den, at DeLonghi, når alt andet skrælles væk, altid prioriterer kaffekvalitet.

Det betyder dog ikke, at maskinen er helt tom for features. Du får en lille touch-skærm, mulighed for at lave flere profiler, og du kan indstille din kaffe efter eget behag. Der er også temperaturkontrol, hvilket er vigtigt, hvis man ønsker at bruge moderne, lysristede bønner.

Den leverer de funktioner, som prisklassen dikterer, men i en lidt mere ydmyg plastikindpakning og med en simplere brugerflade. Den virker kort sagt en smule mere gammeldags sammenlignet med deres nyere modeller, såsom Rivelia, der byder på en mere moderne brugeroplevelse og design.

Udseendet er ikke helt så stilrent som de andre maskiner i gruppetesten. Maskinen består primært af plastik, og foran sidder den velkendte DeLonghi-mælkekande, som adskilles og justeres, ligesom på de fleste af deres modeller. Den lille touch-skærm suppleres af 2 genvejsknapper til opskrifter med mælk eller sort kaffe.

DinamicaPlus1 DinamicaPlus2
<
>
(Foto: Lasse Torp Hansen)

Brugeroplevelse

Dinamicas menu er nem nok at navigere i, selvom man ikke ønsker at tilgå den alt for ofte. Især de enkelte opskrifter kan være en smule besværlige at ændre.

Annonce

Det er ikke lige så nemt som på de andre maskiner i testen. Selvom man både kan ændre på individuelle opskrifters mængde af kaffe, vand og mælk samt vælge en “standard”-mængde for alle opskrifter, er forholdet mellem dem lidt svært at regne ud.

Hvis man drikker den samme kaffe hver dag, kan det betale sig at bruge MY-funktionen, hvor man selv vælger kaffemængden og trykker “stop”, når den ønskede mængde kaffe er løbet igennem.
Det kræver et par smagstest at ramme plet, men så kan man også få det præcis, som man vil have det. Nyere maskiner fra DeLonghi er en del mere hjælpsomme, og de andre maskiner i gruppetesten er også nemmere at indstille.

Kværnen er heldigvis nem at justere og kværner fint nok til, at man ikke altid ender på laveste indstilling og ville ønske, at det kunne blive lidt finere.

DinamicaPlus3 DinamicaPlus4
<
>
Ikke den mest moderne interface, men man lærer den at kende over tid. (Foto: Lasse Torp Hansen)

Langt den bedste espresso!

Dinamica Plus laver vidunderlig kaffe, der kan hamle op med langt dyrere maskiner, som ikke kommer fra DeLonghi. Den står tydeligt frem som den bedste i gruppetesten med en ret stor margin. Teksturen er tykkere og mere luksuriøs og tættere på “rigtig” espresso, som man får det fra en semi-automatisk maskine.

Smagen står mere tydeligt frem, og især med den billige kaffe var der langt mindre brændt bismag end ved eksempelvis maskinen fra Philips. I en cappuccino smagte bønnerne lækkert, selvom de i sig selv ikke var særligt interessante. Dinamica fik den gode smag ud af de kedelige bønner og efterlod bismagen i grumset.

Fra et kaffeperspektiv lammetæver den sine modstandere i gruppetesten. Med de dyre, lysristede bønner var der simpelthen mere smæk på smagen, som fremstod langt mindre vandet end hos de andre maskiner. Den lækre tekstur bringer en chokoladeagtig note til smagen af friske ribs, og syren er velsmagende og balanceret med sødmen.

Prisen for al den lækre kaffe er larmen. Den larmer mere end de andre maskiner i gruppetesten og ekstremt meget mere end maskinen fra Philips. Det gælder både, når den brygger, tænder og kværner. Ikke den mest morgenvenlige maskine.

Anmeldelse Delonghi Dinamica
Allerede på udseendet kan man fornemme, at DeLonghi (venstre) er bedre på kaffefronten end konkurrenterne. (Foto: Lasse Torp Hansen)

Mælkekvalitet

Mælkesystemet, navngivet “LatteCrema Hot-teknologi”, fungerer som på de fleste andre DeLonghi-maskiner. Du kan skrue på en knap i toppen, som dikterer, hvor meget skum din mælk beriges med. Når du vælger en opskrift, guides du til den “korrekte” indstilling på skærmen, men man behøver ikke at følge denne, hvis man foretrækker en latte med lidt ekstra volumen.

Mælkekvaliteten er god og pålidelig, særligt til cappuccino. Den kan ikke ramme den tætte skum, der kræves til latte-art, men det findes der nærmest ikke en fuldautomatisk maskine, som kan, så det er forventeligt.

Selve mælkekandens låg kan ikke klikkes fast til beholderen, ligesom det var tilfældet i Eletta Explore. Det er lige så irriterende på Dinamica, og det kan resultere i spildt mælk, når man med søvn i øjnene tager fat i toppen for at hive den ud af køleskabet. Maskinen fra Philips har samme udfordring, og det er mig en gåde, hvorfor låget ikke klikker fast, som det gør på visse af deres andre maskiner.

DinamicaPlus7 DinamicaPlus6
<
>
(Foto: Lasse Torp Hansen)

Konklusion

Det kan være svært at vælge mellem de mange modeller på markedet fra DeLonghi, men Dinamica Plus beviser, at det ikke kun er topmodellerne, der får en god kværn og solidt indmad. Dinamica Plus laver markant bedre kaffe end de andre maskiner i testen, hvilket jo er en espressomaskines fineste opgave. Den larmer, er ikke særligt stilren, og brugeroplevelsen er bedre på nyere modeller fra mærket. Men hvis det handler om kaffen, så leverer den varen.

Karakter
DeLonghi Dinamica Plus
Premium

Også i denne test:

Witt Premium Espresso Black

Espressomaskinernes gamer-PC

Witt blander både luksus og egenskaber i deres første espressomaskine, som minder mere om en gaming-PC, end en espressomaskine, både på godt og ondt.

Opskrifter kan skræddersys uhyggeligt præcist. Ret vild med RGB-lyset. Meget luksuriøs. Larmer ikke særligt meget.
Kværnen er keramisk og ikke fantastisk, samt besværlig at indstille. Menuen er for viderekomne. Lyset slukker ikke, når maskinen slukkes normalt.
Læs hele testen

Aiviq AEM-101S

Flest features til prisen

Den første espressomaskine fra danske Aiviq byder masser af egenskaber til en fornuftig pris, men er ikke ligefrem sofistikeret at bruge hver dag.

Man får utroligt mange egenskaber for pengene. Man kan skræddersy sine opskrifter meget præcist. Stor touch-skærm. Nem at bruge.
Virkelig et dårligt pikseleret billede på skærmen. Hele menuen virker som om den er lavet i Windows 95. Besværlig at slukke. Der følger ingen mælkebeholder med.
Læs hele testen

Philips Series 5500 EP5547/90

Uventet luksus fra billig espressomaskine

Den prisvenlige Philips 5500 byder på et lækkert design, stemningslys og lydsvag kværn. Man kunne godt tro, at den kostede mere, end det gør, selvom espressokvaliteten er en smule undervældende.

Kompakt og pænt design. Føles mere luksuriøs, end prisen antyder. Nemt at ændre på opskrifter, inden man brygger. Larmer ikke særligt meget.
Mælkekanden tilsluttes på en irriterende måde. Mælkeskum kan ikke justeres. Espressoen smager lidt vandet.
Læs hele testen
Lasse Torp Hansen
(f. 1996): Journalist på L&B Home. Lasse er udgivet i bl.a. Bil Magasinet, Børsen Pleasure, Brugte Drømmebiler og Filmmagasinet Ekko. Lasse viste sig desværre at være en ret tarvelig akademiker, men til gengæld vældig god til at videreformulere de universelle sandheder, som holder ham vågen om natten: Såsom det faktum, at elbiler tit deler designfilosofi med gamerudstyr, og at Erna i krig har samme plot som Find Nemo. Hans primære besættelser er biler, kaffe, tech, design, og film.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Smart overvågning i 4K og farver

Et effektivt farvel til snavs og dyrehår

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?