Første maskine i eget navn fra stordistributøren Witt byder på både luksus, masser af egenskaber og en helt unik tilgang til brugeroplevelsen. Faktisk minder maskinen, som bare bærer navnet Witt Premium Espresso, mere om en gaming-computer, hvor det forventes, at du selv kan programmere dig lidt til de ønskede resultater uden at blive holdt i hånden.

Maskinen, som måske også har butikker og konferencer som målgruppe, giver uendeligt mange muligheder for tilpasning og tager designinspiration fra de dyreste espressomaskiner i branchen. Mælkekanden er en flot glascylinder, og låget er behageligt tungt. Et par lækre detaljer, man genkender fra Jura espressomaskiner.

Prisen er også en del højere end de andre maskiner i denne gruppetest, men Witt Premium er stadig flere tusinde kroner under eksempelvis Jura Z10.

Udenpå får du også, helt utraditionelt, et RGB-lys, som du selv kan indstille til præcis den kraftige neonfarve, du ønsker.

Brugeroplevelse

Witt Premium Espresso har umiddelbart en sober menu, hvor man præsenteres for de indbyggede kaffeopskrifter på en smuk skærm med god respons. Skærmen er ét sted, hvor man godt kan mærke, at Witt Premium er en dyrere maskine end de andre i gruppetesten. Den er simpelthen mere responsiv, større og har langt bedre opløsning.

Når man klikker på en opskrift, får man den præcise sammensætning af variabler præsenteret, ligesom på Philips, men langt mere detaljeret. Det minder om mulighederne på Siemens EQ900. Man kan ændre alt fra mængden af kværnet kaffe, pre-infusions tid, endelig kaffemængde, ekstraktionsmængde og temperatur. Den gemmer dog ikke dine valg, hvilket hurtigt leder dig til en bagvedliggende menu, hvor vanviddet begynder.

Kaffeopskrifterne er inddelt i sekvenser, og man “trækker” de forskellige handlinger (såsom “Kaffe” og “varm mælk”) ind i et femdelt step-by-step-sekvens. Det minder lidt om spil, der skal lære børn at tænke som programmører, og lære dem at vælge en handling ad gangen, indtil målet er opnået korrekt.

Denne måde at indstille opskrifter på er både meget detaljeret, gennemskuelig og frustrerende. Man er aldrig i tvivl om, hvad man indstiller maskinen til, men det tager tid at få overblik og ændre små detaljer. Og hvis man skifter bønner ofte, kommer man til at skulle skifte rundt i indstillingerne en del. Hver opskrift skal indstilles individuelt. Ikke noget med at skrue temperaturen op ét sted.

Resten af menuen er lige så kompleks. Nogle steder rækker teksten ud over skærmen, og det er derfor umuligt at læse, hvad der står. Eksempelvis skal du vælge, om “Making Mode” skal indstilles til “Adjustable in produ…”, “Adjustable before p…” eller “Volume not adjusta…”. Helt umuligt at finde rundt i.

Maskinen fortæller heller ikke, hvad i al verden Ecomode 1 eller 2 dækker over. Men du kan slå dem til og fra. Jeg fandt heller aldrig ud af, hvad Grinding Index betød, og hvorvidt indstillingen 1.0 var den bedste. Man får indtryk af, at maskinen er udviklet til professionelle, der skal byde kunder på kaffe i en travl butik, og som har overskud til at sætte det hele op, præcis som de skal bruge det hver gang.

Desuden har maskinen et par underlige begrænsninger, såsom at man absolut ikke kan slukke for det farvede LED-lys, når maskinen er slukket. Ikke med mindre man bruger hovedafbryderen bag på maskinen. Det giver fin mening i et showroom, men er træls i et køkken. Desuden kan man godt slukke for lyset, når maskinen er tændt, men så tænder den selv for det, når maskinen slukkes. Meget mærkeligt.

Espressokvalitet

Witt Premium byder på en keramisk kværn, hvilket ikke er at foretrække sammenlignet med en af metal. Den kværner ikke specielt fint og er en smule besværlig at indstille. Det skal nemlig gøres, efter man har klikket på en opskrift, men før man starter den. På trods af dette slår den dog både maskinen fra Philips (som også har keramisk kværn) og fra Aiviq (som byder på metalkværn). Kaffen fra Witt smager mere intenst og interessant, med en behagelig syre. Teksturen er også udmærket.

Med de dyre bønner var smagen frisk, sød og behagelig, og der var ingen uønsket bitterhed at spore. Teksturen var behagelig, selvom den stadig var tyndere hos DeLonghi. De billige bønner smagte velbehageligt og uden den bitre askesmag, som Philips formåede at frembringe.

Vi er stadig et langt stykke fra DeLonghis espressokvalitet, men Witt tager andenpladsen, om end forskellen på Witt og Aiviq var lille.

Fantastisk mælk

Witt overrasker positivt på mælkefronten. Mælken fra fuldautomatiske espressomaskiner er typisk en akilleshæl, men både cappuccino og latte har en cremet tekstur, som gør, at kaffen smager af mere end bare espresso med varm mælk og skum ovenpå. Der var dog ikke den store forskel på de to opskrifter, men de præcise kaffeindstillinger gør, at man selv kan tilføje eller fjerne skummængden efter forgodtbefindende.

Witt formår at elevere mælken og gøre kaffeoplevelsen lidt ekstra luksuriøs. Dette bliver kun bedre af, at mælkebeholderen er både smuk og følger med gratis. De andre maskiner i gruppetesten kan ikke levere mælk på dette niveau, og Witt laver uden tvivl den mest cremede og luksuriøse mælk.

Konklusion

Witt tilbyder rigtig meget luksus, og gaming-computer-tilgangen er helt sin egen. Espressoen smager dejligt, på trods af den keramiske kværn, men er heller ikke overvældende. Selve menuen skal man virkelig vænne sig til, og indstillingerne af opskrifter er ikke nødvendigvis en dårlig tilgang, men kræver lidt overskud at sætte sig ind i.

Resten af menuen er dog slet ikke pædagogisk nok, og visse elementer er decideret uforståelige. Man kan sagtens blive rigtig, rigtig vild med Witt Premium Espresso, men man er nødt til at være indstillet på en læringskurve

Også i denne test: