TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

TEST: Miele Tørretumbler TEL695WP 125 Gala Edition (9 kg)

Støjsvag og smart tørretumbler

Hvis du hader at stryge, kan dette være tørretumbleren for dig.

Af / 22/02/2025 - 11:49
Miele Tørretumbler TEL695WP 125 Gala Edition (9 kg)

Home mener

  • Nem at forbinde til app’en og masser af programmer.
  • Tøjet skal tørres på det højeste tørre-niveau for rent faktisk at blive tørt.

Hvem lader ikke somme tider tøjet ligge i tørretumbleren i nogle ekstra timer, efter tørringen er forbi? Det gør vi nok alle sammen, og til os har Miele givet en smart funktion, som de har proppet ind i denne i øvrigt meget smarte tørretumbler: Antikrøl. 

Den lufter simpelthen tøjet med jævne mellemrum, så længe det ligger i tromlen, for på den måde at forhindre, at det får folder af at vente på dets ejermand. 

Men lad os starte et helt andet sted, for da vi går i gang med at teste tørretumbleren fra Miele, går det faktisk ikke ret godt i starten.

Tumbler 3
Ni kilo tøj kan du tørre på samme tid i den rummelige tromle. (Foto: Miele)

Hvor tørt er skabstørt?

Man går ligesom ud fra, at en tørretumbler som udgangspunkt er indstillet til at tørre tøjet, ikke? Så man ikke behøver installere en app og gå ind i en masse menuer for at vælge et niveau af tørt, som faktisk kan beskrives som tørt.

Forkert. Åbenbart. De første maskinfulde, som vi tager ud af Mieles tørretumbler, er på ingen måde tørre. Vi vil nærmest betegne tøjet som småfugtigt eller endda klamt. 

Annonce

Tørretumbleren vælger som standard niveauet skabstørt, men vi havde bestemt ikke lyst til at folde tøjet og lægge det i skabet. I stedet fik det en tur til (av for klimaet og elregningen) eller blev hængt op på en tørresnor.

Heldigvis gik det bedre, da vi fik app’en installeret.

Tumbler2
De fleste vil nyde, at denne tørretumbler er særdeles lydsvag takket være en særlig isolering. (Foto: Miele)

App’en hjælper

Tørretumbleren kan forbindes via Bluetooth til Mieles app, og det er en fremragende en af slagsen. Det samme er forbindelsesprocessen, som simpelthen går som smurt. Alt spiller, og det er bare en fornøjelse.

Vi går naturligvis på opdagelse i menuen og finder her hele fire forskellige tørringsniveauer. Utroligt nok er der kun ét niveau over skabstørt, nemlig Skabstørt plus. Det vælger vi naturligvis, og nu kommer tøjet faktisk tørt ud af maskinen. Tak for det. Men må vi foreslå et niveau, som hedder tørt og så eventuelt kalde de andre for varierende niveauer af fugtigt? Bare en idé, Miele. 

Det er muligvis de småfugtige niveauer, som har sikret Miele energimærket A+++, men nu ved du, at hvis du vil have helt tørt tøj, så skal der altså skrues op.

Der er til gengæld skruet ned for støjen fra tørretumbleren. Den er særligt lydisoleret, så hvis du bor i et hjem, hvor tørretumbleren skal stå tæt på de rum, som I opholder jer i, er det absolut værd at overveje denne model. 

Hos os står den i en kælder, og vi var nødt til at gå hele vejen ned ad trappen for at kunne høre, om maskinen stadig kørte. Eller tjekke på app’en, som selvfølgelig sender en notifikation, når cyklussen er forbi.

MieleApp
Hele fire tørreniveauer og et væld af forskellige materialer, kan du vælge imellem i Mieles app. (Screendump: Mieles app)

Det dufter

Der er kælet for detaljerne på denne tørretumbler, som har et væld af funktioner. Der er stort set ikke det, du ikke kan tørre i den. Vi tørrer endda en gammel fårepels, som der var spildt vand på. Ingen problemer.

Alt tøjet (og den gamle pels) kommer ud med en mild duft, som skyldes, at Miele ikke kun sælger specialfremstillet vaskemiddel til deres vaskemaskiner, men også små beholdere med duft, som placeres i tørretumblerens filter. 

Er de billige? Nej. Ville vi købe dem? Højst sandsynligt. Der er bare noget over at få hele oplevelsen med, når man investerer i et dyrt stykke hvidevare. Og det har de selvfølgelig for længst luret hos Miele.

Konklusion

En lækker app åbenbarer et væld af funktioner, og det kan faktisk også lykkes at få sit tøj helt tørt. Vi sætter pris på, at maskinen er ganske støjsvag, og at den hjælper med at undgå, at der kommer folder i tøjet, når vi ikke tømmer maskinen med det samme.

Karakter
Miele Tørretumbler TEL695WP 125 Gala Edition (9 kg)
Premium
Pernille Redder
(f.1977) Journalist på L&B Home. Pernille har arbejdet som journalist og redaktør i TV-branchen siden 2003. Blandt andet på DR, TV 2 Øst, TV 2 Fyn og som redaktør på Copenhagen TV Festival. Pernille skriver ærligt og kontant om alt det, der gør livet som blandt andet husejer og forælder sjovere og nemmere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Lydsvag og effektiv tørretumbler

Har du brug for en Smart-brødrister? Næppe.

Livestream havens fugle

En smart moppe som faktisk fungerer

Hovedrengøring med ambitioner

Stædig og stokdøv

Minimalistisk kølefryseskab

Smart app former frisuren

Rigtig smart overvågningskamera

Kombinationen af høj sugekraft, pænt design og AI er en vinder

Maskinen til den helt store familie

Fuld kontrol både dag og nat