TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Mill Invisible WiFi 700W

Styr varmen med mobilen

Den kolde årstid betyder højere strømforbrug, men med app-styring kan du selv tage kontrollen over din elregning.

Af / 07/11/2022 - 10:00
Mill Invisible WiFi 700W

Home mener

  • Enkel montering og slankt design. Overskuelig app-styring af flere enheder. Smart PID-styring af varmen. Tilpasset Matter-protokollen til smart integration.
  • Dobbelt så dyr som et tilsvarende varmepanel uden trådløs styring.

For de fleste udgør opvarmning af boligen den største del af elregningen. Især om vinteren, når udetemperaturen falder. Så tikker termostaterne over hele landet, i takt med at pengene strømmer ind til elselskaberne. 

De færreste kan lide at fryse, og opvarmer du boligen eller sommerhuset med elradiatorer, betyder vinteren ofte meget højere elregninger. Men skruer du termostaterne 1 til 2 grader ned, kan du spare nogle penge, uden at huset bliver isnende koldt. En anden løsning er at installere en varmepumpe, der cirkulerer varmen i boligen, montere solpaneler på taget, hvor det er muligt, eller skaffe sig en smartere styring af varmen. 

Sidstnævnte er langt den billigste løsning, selv om varmeapparater med smart-styring koster lidt ekstra. 

En bonus ved smart-styring af varmen er, at du kan indstille varmen individuelt i forskellige rum, til forskellige dage og tidspunkter, og på den måde kan du reducere elforbruget i boligen. Uden at nogen skal fryse. Og du kan holde styr på temperaturen i sommerhuset uden at tage dertil.

Du skal bruge en smart-radiator, som denne fra Norwegian Mill. Et varmepanel med 700 watt effekt, som har indbygget smart-styring via en app. Varmepanelet kan leveres med alt fra 400 til 2000 watt effekt, og i sort eller hvid lak – med eller uden glasfront – og det styres nemt med en overskuelig app på mobiltelefonen. 

Annonce
MILL sort
Foto: Mill Norway

Mill Norway app’en

Den samme app kan styre flere Mill-radiatorer over wi-fi. Både varmepaneler og fritstående radiatorer. Du kan se i app’en, hvilke Mill-radiatorer, der understøttes. Har dine Mill-radiatorer ikke wi-fi, kan du købe en såkaldt Smart Socket. Den sættes mellem stikkontakten og stikket og giver dig trådløs kontrol over varmeapparatet via netværket derhjemme.  

App’en kan også styre Mills indeklimasensor, og Mill-app’en kan integreres i nogle elselskabers apps, hvor man kan styre opvarmningen efter elprisen. 

Mill smart socket
Mill smart socket. Foto: Mill Norway

PID-kontrol

Mill-varmepanelet har en anden ting, der kan spare strøm og penge. Nemlig en såkaldt PID-styring. Kort fortalt er det en smartere strømstyring. Hvor f.eks. en relæstyret termostat med en irriterende klikken hele tiden tænder og slukker for strømmen for at holde temperaturen, sænker PID effekten i stedet for at slukke for strømmen, når temperaturen nås. 

På denne måde undgår radiatoren at blive kold, og der skal ikke fuld effekt til for at varme op til den ønskede temperatur. Resultatet er mere jævn varme og et reduceret forbrug. 

Mill 2
En ældre olieradiator fra Mill kan også fjernstyres via en Smart Socket. Foto: Lasse Svendsen

Brugervenlighed

 Det 65 cm brede 700 watt varmepanel kan også installeres i badeværelser, da den er IPX54-certificeret. Panelet er meget nemt at installere: vægbeslaget løsnes fra bagsiden af ovnen ved at dreje på to plastskruer. Herefter måler du blot op, hvor varmepanelet skal monteres, skruer vægbeslaget på plads med de medfølgende skruer, og hægter ovnen fast på beslaget. 

 Download app’en, og vælg at tilføje en ny enhed. Herefter følger du blot vejledningen i appen, og 10 minutter senere har du installeret ovnen både fysisk og i app’en. I mit tilfælde dukkede der også en firmware-opdatering op, og efter tilslutning til netværket via Bluetooth var den klar til at opsætte varmestyring i app’en. 

Mill oppsett 2 Mill oppsett 1
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Der kan du indstille temperatur, dag- og natsænkning på forskellige dage og på forskellige tidspunkter. Selve tidsindstillingerne kan være en lidt omstændelig proces, da brugerfladen i app’en giver nogle betjeningsmæssige udfordringer på en lille mobilskærm. Men man vænner sig hurtigt til det. 

I app’en kan alle enhederne styres individuelt eller for hvert rum. Du kan f.eks. vælge en stue og styre alle radiatorerne samlet. Programmer kan laves individuelt til rummene, så eksempelvis soveværelset har sit eget program, der styres uafhængigt af stuen. 

Mill app kopi
Opsætning og styring i Mill-app’en.

Det er værd at bemærke, at Mills smart-styrede radiatorer også vil kunne integreres i Apple HomeKit, Google Home eller med Amazon Alexa, når en kommende opdatering integrerer den nye Matter-protokol til smartstyring i Mill-app’en. Du vil så kunne bruge én og samme app til smarte produkter fra forskellige producenter. 

Konklusion

Med smartstyring via en app på mobilen har Mill gjort det enklere at styre varmen i hjemmet. Men det er ikke til at komme udenom, at wi-fi-versionene af Mills varmepaneler koster mere end konventionelle varmepaneler. Men tager man i betragtning, at man samtidig kan spare penge, f.eks. med PID-styring af varmestyringen i stedet for en konventionel termostat, kan investeringen i Mill-radiatorer være pengene værd i det lange løb. Det er ikke svært at spare penge med smartere styring af opvarmningen i boligen. 

  1. 6 robotstøvsugere

    Robotstøvsugeren – Guds gave til ethvert hjem?

    I 2015 blev robotstøvsugeren årets julegave, og fra at være et produkt, der primært tiltrak teknologientusiaster, er robotstøvsugeren blevet en del af mange hjem.

    Læs hele testen
Karakter
Mill Invisible WiFi 700W
Premium
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Smart overvågning i 4K og farver

Et effektivt farvel til snavs og dyrehår

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?