TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Sage The Barista Touch Impress

Den bedste af sin slags på markedet

Den nyeste espressomaskine fra Sage er den bedste nogensinde fra mærket og beviser deres filosofi. Nemlig at man sagtens kan lave en brugervenlig espressomaskine, som ikke går på kompromis med de klassiske espressodyder.

Af / 10/05/2024 - 09:14
Sage The Barista Touch Impress

Home mener

  • En af de nemmeste ”ægte” espressomaskiner på markedet. God kaffekvalitet. Har masser af udstyr. Prisen er fornuftig. Et meget åbent system, hvor man ikke behøver gøre som foreslået, hvis man ved bedre end maskinen.
  • Der følger ikke en knockbox med. Låget til vandtanken er lidt irriterende.

Sage the Barista Touch Impress er det endegyldige bevis på, at ægte espresso kan være nemt. Maskinen er endnu nemmere at leve med selv end den dobbelt så dyre Sage The Oracle Touch, som jeg ellers troede var topmålet af brugervenlighed, når det kommer til semiautomatisk espresso.

Faktisk er Touch Impress så god, at jeg køber den til mig selv.

Sage har altid ville gøre livet som espressonyder nemmere. De tilbyde maskiner med indbygget kværn, temperaturkontrol, automatisk mælkeskummer samt en brugervenlig touchskærm, der kan guide dig igennem hele processen.

Maskinerne er aldrig fuldautomatiske, så man skal stadig indstille kværnen helt præcist, tampe kaffen korrekt og holde styr på, at man bruger den korrekte vand-til-kaffe ratio. Det er prisen for den intense, sirupsagtige espresso, som man kun får fra en manuel eller semiautomatisk maskine med en rigtig filterkurv, hvor trykket kun skabes af den malede kaffe.

Men nu har Sage fundet på endnu en nem feature, som næsten gør det umuligt at lave et dårligt skud kaffe, selv meget tidligt om morgenen.

Annonce
sage anmeldelse
Bønnebeholderen holder hele 340 gram. (Foto: Lasse Torp Hansen)

En genial feature

Det lyder undervældene, men den nye feature er en indbygget tamper. Et metalhåndtag i siden, der fysisk trykkes ned for at komprimere kaffen, efter den er malet ned i filteret.

Ud over, at den tamper kaffen perfekt vandret hver gang, så måler den også, hvor meget kaffe der er i kurven, og justerer, så du altid får den korrekte mængde. Mangler der lidt, fylder den ekstra i. Er der for meget, beder den dig høfligt om at bruge det medfølgende ”Razor” værktøj til at fjerne lidt kaffe fra kurven.

Espresso er besværligt, fordi de fleste variabler påvirker hinanden. Lysristede og mørkristede bønner har forskellig densitet, hvilket påvirker, hvor meget modstand vandet mødet. Det påvirker igen, hvordan kaffen skal kværnes, og så videre og så videre.

Men at have samme volumen i filterkurven hver gang samt en fast indstillet vandmængde, temperatur og automatisk mælkeskumning betyder, at der er meget lidt, som kan gå galt, når du laver morgenkaffe.

Du skal stadig finde den rigtige kværnindstilling, men touchskærmen guider dig meget pædagogisk igennem det, og lader dig smage dig frem til det ønskede resultat. Når den først har målt sig til den rigtige mængde, husker den det, og giver dig samme mængde kaffe hver gang. Det kunne virkelig ikke være nemmere.

SageImpress3 SageImpress2
<
>
Håndtaget er vildt lækkert udført i metal og det føles tilfredsstillende at bruge tamperen. (Foto: Lasse Torp Hansen)

Workflow

Når man åbner en helt ny pose kaffe, kan man med fordel bruge den indbyggede guide til at finde den korrekte kværnindstilling. Det kan sagtens klares på under 5 minutter.

Mange af indstillingerne, såsom temperatur og vandmængde, er ikke i tal, men blot kaldet ”mere” eller ”mindre”. Det er ikke ideelt, men på en måde er det befriende at blive tvunget til kun at smage sig frem, i stedet for at bruge en ”korrekt” opskrift fra et kaffeforum.

Når først dine bønner har den ønskede indstilling, kan du bruge de indbyggede opskrifter eller lave dine egne. Maskinen er klar til brug kun 3 sekunder efter, at du har tændt den.

Herefter sætter du filteret i kværnen, trykker på kværn, og venter ca. 12 sekunder. Herefter trykker du metalhåndtaget ned og presser kaffen sammen. Du ser et lille grønt ”V”, som fortæller, at mængden er korrekt. Så flytter du filteret over i bryghovedet og trykker start.

Du får en timer på skærmen mens du brygger, så du kan følge med i, om dit skud løber igennem nogenlunde normalt. Et skud espresso tager typisk mellem 25 og 35 sekunder.

Morgenkaffen kan altså klares på under et minut. Og resultaterne er konsistent gode! Man føler virkelig, at man har tøjlet espressoen.

SageImpress5 SageImpress4
<
>
Maskinen holder dig i hånden, men opfordre også til aktivt at finde sine egne præferencer. (Foto: Lasse Torp Hansen)

Mælk

Touch Impress bruger samme mælkesystem, som imponerede i Nespresso Vertuo Creatista. Det er et system man finder på flere af maskinerne fra Sage, og det virker fantastisk. Mælketeksturen giver både fuldautomatiske maskiner og middelmådige baristaer baghjul.

Med Touch Impress har du muligheden for at specificere hvilket type mælk du bruger, og dermed opnå endnu bedre resultater med enten komælk, mandelmælk, havremælk eller sojamælk. Den imponerer lige meget hvilken mælk du bruger. Det er et af de eneste automatiske systemer på markedet, som kan levere den særlige tekstur, som er krævet for at lave latte-art.

Maskinen foreslået automatisk 65 grader for komælk og 55 for plantemælk, hvilket er et godt udgangspunkt, for at få varmest muligt mælk inden der kommer uønskede bismage fra opvarmningen. Der følger en stålkande på 480 ml med, som man fylder med mælk og sætter under damparmen. Den må endelig ikke være våd, da det forvirrer termometeret.

En fyldt kande tager ca. 54 sekunder at varme op til 65 grader. Touch Impress kan ikke dampe mælk mens den brygger kaffe. Men du kan sagtens sætte kanden klar og trykke start, så begynder den, når den er færdig med at brygge.

Sage test
(Foto: Lasse Torp Hansen)

Bare en mindre Oracle Touch?

Man kan godt tænke, at Touch Impress bare er en mindre, billigere version af Sage The Oracle Touch. Men der er nogle væsentlige forskelle, som nok dikterer, hvorvidt den ene eller anden maskine er rigtig for dig, hvis du er ude efter en alt-i-en-maskine til både kaffeentusiasten og bofællesskabet.

The Oracle Touch er baseret på Sage Dual Boiler, som er en mere hobbyfokuseret espressomaskine. Dens kedler skal gerne have 30 minutter til at varme alting godt igennem, før den er temperaturstabil. Det er samme maskine, men tilsat en kværn, en touchskærm og en automatisk tamper. Den kan virkelig det hele, men den kræver opvarmningstid og at man sætter sig lidt ind i de korrekte temperaturer og hvordan man rammer plet med kværnen, da touchskærmen ikke guider dig helt så meget som i Touch Impress.

Læs også Hvordan smager kaffe til 20.000 kroner? Hvis penge ikke skal stå i vejen for din kaffeoplevelse, så har vi her testet nogle af de dyreste og vildeste espressomaskiner på markedet.

Sage the Barista Touch Impress er baseret på Sage the Barista Touch, som igen er baseret på Barista Express. Disse maskiner bruger ikke kedler til at varme vandet, men derimod et såkaldt TermoJet-system, hvor vandet kører gennem en tynd, meget varm metaltube. Det er langt hurtigere, men er ikke lige så temperaturstabilt som en kedel, der langsomt spreder en jævn varme til hele maskinen.

I min optik er Touch Impress rigeligt stabil i sin temperatur, og jeg har ikke oplevet problemer med dens konsistens, selv når den laver mange skud lige efter hinanden. Tværtimod sørger dens tamper og kaffemålingssystem for at kaffedosen kun svinger minimalt. Det automatiske system i The Oracle, var ikke lige så præcist. Faktisk er hele maskinen rigeligt nørdet for min smag, og jeg savner ikke de mere klassiske egenskaber som The Oracle tilbyder.

sage test
(Foto: Lasse Torp Hansen)

Kaffekvaliteten

Kaffekvaliteten er som forventet høj. Der er en grund til, at visse Sage maskiner ofte anbefales til folk, der gerne vil i gang med espressohobbyen. Maskinen kommer med både traditionelle filte, som ikke leverer et falsk tryk, og såkaldte pressurized filtre, som gør. Sidstnævnte er gode, hvis du slet ikke gider døje med at indstille kværnen korrekt, men kaffekvaliteten falder som resultat, og kommer til at minde mere om kaffen fra en fuldautomatisk maskine. Her er maskinen udelukkende testet med det traditionelle dobbeltshot filter.

Maskinen doserer omkring 18 gram kaffe ned i filteret, og varierer sjældent med mere end 0,8 gram, hvilket er imponerende, når vi taler om et automatisk doseringssystem.

Den dosis kan sagtens blive til 36 gram lækker, balanceret espresso. Noget en fuldautomatisk maskine ikke kan klare, uden at servere dig meget sur, underekstraheret kaffe.

Maskinen er primært testet med en brasiliansk kaffe kaldet Flaming Sunrise, som er ristet af Yellow Bird Coffee. Det viste sig at være en utroligt interessant fortolkning af moderne mørkristet kaffe. Og en perfekt bønne til dem, som ikke synes kaffe skal smage af hindbær med citron.

Flaming Sunrise havde en lækker tekstur og samtidigt en behagelig smag af mørk chokolade med mild syre. En meget luksuriøs kaffe at drikke som ren espresso. Den er muligvis decideret udviklet til at passe til maskinens standardindstillinger, så det var ikke den store opgave at få det meste ud af den.

Læs også Ny Nespresso er en dyr fornøjelse Nespresso og Sage er klar med en ny maskine, der kan brygge over en halv liter kaffe med kun én kapsel og skumme mælk på niveau med en god barista. Men det koster!

Lysristet kaffe er typisk mere besværligt at få smagen ud af. Udfordreren var i denne omgang en vasket kaffe fra Burundi købt hos La Cabra i København. Den krævede højeste temperatur og en smule mere vand for at få en balanceret smag ud af. Smagen var ret fin og subtil, og syren var frugtig. En meget sød kaffe, som dog ikke havde en voldsomt kraftig tekstur. Det var ikke et problem at få en god espresso ud af bønnerne, selvom de krævede et par ændringer i indstillingerne.

Selve kværnen er fra Baratza, som er et af de mest anbefalede mærker for begynder espressokværne på diverse espressofora. Selvom den kun har 30 indstillinger, har der ikke været udfordringer med at forsøge at ramme en indstilling mellem 2 trin. Ændringerne er små nok til, at 30 indstillinger er tilstrækkeligt.

Når du er færdig med at lave din kaffe, finder du ud af, at du ikke får en knockbox til kaffegrums med i pakken. Selvfølgelig kan du klare dig uden, på samme måde, som at du kan spise bøf bearnaise uden bestik, men det er ikke ligefrem civiliseret.

SageImpress8 SageImpress9
<
>
Flaming Sunrise fulgte med fra distrubutøren, så den er muligvis skræddersyet til maskinen. (Foto: Lasse Torp Hansen)

Konklusion

Sage Barista Touch Impress er så god en alt-i-en-maskine, at jeg køber den. Den har det bedste workflow man kan forestille sig i en espressomaskine, og den giver meget pålidelige resultater med kun en ekstremt lille indsats. Den er nem at leve med hver dag, og kan sagtens håndtere moderne, lysristede bønner.

The Oracle har flere indstillinger, som appellerer til espressonørden, så er den lavere pris og det forbedrede workflow mere end nok til at overbevise mig om, at Touch Impress er den bedste semiautomatiske espressomaskine med indbygget kværn på markedet lige nu. Og lige så vigtigt, så kan man slå alt det automatiske fra, hvis man ikke gider døje med det eller ved bedre selv.

Karakter
Sage The Barista Touch Impress
Premium
Lasse Torp Hansen
(f. 1996): Journalist på L&B Home. Lasse er udgivet i bl.a. Bil Magasinet, Børsen Pleasure, Brugte Drømmebiler og Filmmagasinet Ekko. Lasse viste sig desværre at være en ret tarvelig akademiker, men til gengæld vældig god til at videreformulere de universelle sandheder, som holder ham vågen om natten: Såsom det faktum, at elbiler tit deler designfilosofi med gamerudstyr, og at Erna i krig har samme plot som Find Nemo. Hans primære besættelser er biler, kaffe, tech, design, og film.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Smart overvågning i 4K og farver

Et effektivt farvel til snavs og dyrehår

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?