TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Samsung Galaxy SmartTag

Perfekt supplement til Galaxy-brugere

Samsung Galaxy SmartTag er en lille Bluetooth-brik, som holder styr på dine ejendele.

Af / 25/03/2021 - 08:21
Samsung Galaxy SmartTag

Home mener

  • Automatisk opsætning suppleret af vigtige sporingsfunktioner. Nem at bruge og kan også anvendes til styring af det smarte hjem.
  • Fungerer kun sammen med Galaxy-enheder.

Kender du følelsen af aldrig at kunne finde dine nøgler eller din tegnebog? Har din hund det med at løbe væk og ikke vise sig i flere dage? Er du typen, der bliver nervøs ved at tjekke bagagen ind på flyet, fordi du frygter aldrig at se din kuffert igen? Så er Samsung Galaxy SmartTag lige noget for dig.

Der er kort og godt tale om en lille brik, som f.eks. kan sættes på kufferten, i hundens halsbånd eller i nøgleringen. Brikken indeholder en lille Bluetooth LE-chip, som udsender et signal, der kan genkendes af Galaxy-enheder i nærheden.

Flere tricks i ærmet

Via Samsungs SmartThings-app og den såkaldte SmartThings Find-funktion kan man ved hjælp af sin Galaxy-mobil hele tiden spore, hvor en bestemt SmartTag befinder sig. Og så er det slut med ikke at kunne finde nøglerne om morgenen.

001 smarttag black front
Med to hurtige tryk på knappen finder man nemt sin forsvundne Galaxy-mobil. Knappen kan også indstilles til at aktivere automatiseringer via SmartThings-app’en. (Foto: Samsung)

Selv hvis en SmartTag befinder sig uden for mobilens rækkevidde, kan den stadig findes ved hjælp af SmartThings Find, da enhver Galaxy-enhed, som har været i nærheden af brikken, sender data til sporingssystemet. Det er virkelig smart!

Sporingen virker i øvrigt også den anden vej rundt, da en SmartTag så let som ingenting finder en tilknyttet Galaxy-mobil med to tryk på brikkens knap.

Annonce

Sidst, men ikke mindst kan Galaxy SmartTag også anvendes til at starte to forprogrammerede automatiseringer i SmartThings-app’en. F.eks. kan man med et kort tryk på brikkens knap vælge at alarmere sit alarmsystem, mens et længere tryk kan indstilles til at tænde alt lys i huset.

Læs også Guide: Apple HomeKit vs. Samsung SmartThings Apple og Samsung har hver sit økosystem til det smarte hjem. Her får du et overblik..testtitle { display: none; }

Opsætning og betjening

I virkelighedens verden fungerer den smarte brik præcis lige så godt, som Samsung lover. Man skal blot starte sin SmartThings-app på mobilen, så bliver brikken automatisk genkendt, og opsætningen foregår også automatisk. Meget nemmere bliver det ikke.

Faktisk fungerer Samsung Galaxy SmartTag i det store og hele fuldstændig ligesom Tile Pro, dog uden mulighed for historik over, hvor brikken har befundet sig, ligesom man heller ikke vil få en alarm, hvis man er ved at glemme sine nøgler. Det er dog funktioner, som koster penge med Tile, mens man må gå ud fra, at tilsvarende services vil være gratis, i det omfang de bliver føjet til SmartThings-app’en på et senere tidspunkt.

Det er også de færreste tilsvarende produkter, herunder Tile, der på samme måde som SmartTag kan bruges til at fjernstyre diverse Smart Home-funktioner.

018 galaxya72 smarttag
Er du ikke Samsung-bruger, kan du godt se dig om efter en anden løsning. SmartTag fungerer kun sammen med Samsung Galaxy-enheder. (Foto: Samsung)

Konklusion

Samsung Galaxy SmartTag er en lille genistreg, som du næsten ikke kan leve uden, hvis du ellers i forvejen befinder dig godt i Samsungs økosystem.

Det er samtidig også produktets største ulempe. SmartTag virker kun med Galaxy-enheder og SmartThings-app’en, så hvis du er iPhone-bruger, eller sågar hvis du har en Android-telefon fra en anden producent end Samsung, må du se dig om efter en anden løsning, hvis du skal holde styr på dine nøgler.

Karakter
Samsung Galaxy SmartTag
Basic
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Smart overvågning i 4K og farver

Et effektivt farvel til snavs og dyrehår

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?