TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Philips Hue

Lys til alle dine behov

Der findes næppe en anvendelse, som Philips Hue ikke har udviklet en lyskilde til. Produkterne er lidt dyrere, men i sidste ende vinder de på kvaliteten.

Af / 16/06/2022 - 09:40
Philips Hue

Home mener

  • Gigantisk udvalg. Opsætningen er nem og klippestabil takket være Hue Bridge. Omfattende og alsidige funktioner i en logisk opbygget app.
  • Dyrere. Du er nødt til at have en Hue Bridge. Antallet af muligheder i app’en kan virke uoverskueligt.

Philips Hue er lige så altdominerende inden for smart-lys, som Sonos er inden for multirum. Den position er de ikke kommet sovende til. Philips Hue har været med længere end alle andre. Og udvalget er så omfattende, at produktkataloget er på tykkelse med en paperbackroman!

Af samme grund kan vi heller ikke have nogen ambition om at nå hele raden rundt, men vi har i denne omgang testet en række udvalgte produkter på tværs af kategorier.

Hue Starter Kit E27
Hue Starter Kit E27 med Bridge og Smart-knap. (Foto: Philips Hue)

Philips Hue Starter Kit E27 er, præcis hvad navnet på æsken siger: Et begyndersæt til at komme i gang med smart-lys. Her får man lampepærer med standard E27-fatning samt Hue Bridge, der er krumtappen i Hue-systemet.

I den udgave, som vi prøvede, var der to pærer af typen White & Color Ambiance. Altså pærer med både RGB-lys og hele den hvide skala fra 2000 K varmt lys til iskoldt 6500 K. Der fulgte også en “intelligent” knap med, som kan monteres på væggen og bruges som afbryder eller programmeres til at vælge en lang række andre funktioner.

Philips Hue Starter Kit E27 (2 farvepærer): 1.149 kr.

Annonce

Hue Bridge er en lille, kvadratisk hvid enhed med en enkelt trykknap på midten og skrueøjer til vægmontering på bagsiden. Opsætningen via Hue-app’en er nem, især da Bridgen skal tilsluttes via netkabel og derfor ikke skal søges på Wi-Fi. At tilføje lyskilder og andre enheder er tilsvarende nemt, da Bridgen opbygger sit eget trådløse netværk, kun for Hue-enheder. Man skal derfor ikke søge blandt et virvar af enheder på lige så mange trådløse netværk.

I praksis virkede tilslutningen af enheder i første forsøg hver eneste gang. Noget, som ingen af konkurrenterne kan prale af. En Hue Bridge kan styre op til 50 pærer.

Læs også Få et stribet lyssværd i dagligstuen Gulvlampen Philips Hue Signe Gradient er det sjoveste og mest alsidige Hue-produkt, vi hidtil har testet.

Scener og zoner

Som alle andre smart-lyssystemer lader Philips Hue dig opdele boligen i rum. Sådan at alt lyset i f.eks. køkkenet kan tændes og justeres på én gang. I stedet for at justere farven på lyskilderne på en RGB-skive (det kan man godt gøre for den enkelte lampe) kan lyset i rummet tildeles forskellige scener, hvor lamperne tilsammen danner en stemningsbelysning. Scenerne kan være statiske, eller lyset kan skifte.

Man kan vælge imellem et stort antal færdige scener, men også skabe sine egne. Man kan endda uploade et billede at generere en scene ud fra.

Ud over rumopdelingen kan lamperne organiseres i zoner på tværs af rummene. Så f.eks. alt lys i overtagen kan tændes eller slukkes på én gang. Eller sådan at alle lys i gaming-hjørnet eller hjemmebiografen danner samme stemning – som i øvrigt kan synkroniseres med henholdsvis Razer Chroma eller Philips Ambilight.

Hue E27 1600 1
Hue E27 1600. (Foto: Philips Hue)

E27 White & Color Ambiance er den mest basale – og uundværlige – lyskilde i det smarte hjem. En pære, der kan skrues i alle lamper og erstatte den gamle pære, som vi har kendt hele livet. Men med nye funktioner. Pærerne har en lysstyrke på 1100 lumen, svarende til en gammeldags 75 watt glødelampe. I modsætning til den gamle pære kan de lyse i alle regnbuens farver og i alle nuancer af hvidt – fra tællelys til lysstofrør.

E27 White & Color Ambiance 1600 lumen: 599 kr.

Hue ST72 Edison filament
Hue ST72 Edison filament. (Foto: Philips Hue)

Filament E27: Et af de nyeste skud på stammen er filamentpærer. Altså LED-pærer, der efterligner gammeldags glødepærer, men hvor wolframtråden er erstattet af en trådformet LED. Den slags pærer bruges normalt til dekoration, hvor den røgfarvede pære i klart glas og “glødetråden” giver et steampunket vintage-præg. Men stadig med alle smart-funktioner.

Vi prøvede tre af Philips Hue-filamentpærerne: G93, som er en globepære på ca. 10 cm i diameter, ST72, som er en aflang Edison-pære, og A60, som er en almindelig rund pære, men stadig i klart, røgfarvet glas.

Hue E27 G93 filement 1
Hue E27 G93 filament. (Foto: Philips Hue)

Fælles for alle tre er, at de er 550 lumen lyskilder (svarende til en 40 watt glødelampe), som kan justeres i hvide nuancer fra 2200 til 4500 K. Altså det meste af det hvide farvespektrum, men dog ikke helt over i skarp blåhvid. Pærerne kan både bruges med Hue Bridge og Bluetooth.

E27 G93 Globe: 269 kr.

E27 ST72 Edison: 219 kr.

E27 A60 pære: 169 kr.

Hue Signe Gradient 1
Hue Signe Gradient. (Foto: Philips Hue)

Signe Gradient bordlampe er en integreret bordlampe. Opmærksomme læsere vil huske, at vi tidligere har testet gulvversionen. Bordversionen er lige så stramt designet, blot mindre. Og ligesom på gulvlampen kan lyset gradueres i farveforløb. Enten manuelt ved at trække tre punkter rundt på en farvecirkel eller via scenerne i Hue-app’en.

Signe Gradient kan også lave lyseffekter, hvor den efterligner det flakkende lys fra et stearinlys eller en pejs. Bordlampen kan afgive en lysstyrke på 1040 lumen (ved 4000 K hvidt lys), og det ikke-udskiftelige LED-element har en holdbarhed på 25.000 timer – eller ca. ti års uafbrudt brug.

Bordlampen koster en del, men i forhold til designet og anvendelsesmulighederne er prisen på ingen måde for pebret. Jeg savner dog knapper til at betjene lampen uden at tage mobilen op af lommen.

Signe Gradient bordlampe: 1.649 kr.

Hue Go 1
Hue Go. (Foto: Philips Hue)

Go er en bærbar batterilampe. Lampen er halvkugleformet i hvid plast, hvilket betyder, at hele lampen udsender lys. Lysstyrken svarer til en traditionel 40 watt pære. Lampen dækker hele det hvide spektrum samt RGB-lys. Det mest interessante ved Go er dog, at den kan tages med og sættes på bordet, hvor der er brug for hyggebelysning. Det ville være nærliggende at tage den med ud i haven, men Go-lampen er desværre ikke den mindste smule beskyttet mod vand (IP20).

Lampen er ganske pæn og fungerer fint som hyggebelysning. Hvis man ikke lige har en mobil med Hue-app’en ved hånden, kan man skifte mellem en snes grundfarver med en knap i bunden af lampen. Afhængigt af lysstyrken kan lampen bruges fra et par timer og op til et døgn på en opladning. Mærkeligt nok kan man ikke se batteristanden i app’en.

Go bærbar lampe: 679 kr.

Konklusion

Selv om konkurrencen er skærpet, er der ingen over og ingen ved siden af Philips Hue. Udvalget af lamper og tilbehør er enormt, og kvaliteten matcher den lidt højere pris.

Hue Bridge, der umiddelbart virker som en fordyrende ekstra ting, viser sig hurtigt at være et plus, når nye enheder skal tilføjes, og når det hele skal styres. App’en er også en tand mere gennemarbejdet end konkurrenternes, og muligheden for at definere zoner på tværs af rumopdelingen er en ekstra styrke.

Hue ST72 Edison filament miljoe
Hue ST72 Edison filament. (Foto: Philips Hue)
Karakter
Philips Hue
Premium

Også i denne test:

Hombli

Stemningslys til hyggekrogen

Hombli har de mest overbevisende smarte filamentpærer, der godt nok ikke giver meget lys fra sig.

Billige. Dekorationspærerne er de mest dekorative, vi har set.
Ikke billigere end de billigste konkurrenter, der er bedre på både lyskvalitet og features.
Læs hele testen

Nanoleaf Lines

Diskrete lysskulpturer

Nanoleaf er ikke skabt til at lyse hele huset op, men deres Lines-moduler kan skabe lysende dekorationer, der falder i ét med væggen.

Selvkonfigurerende: Modulerne ved, hvordan de er placeret indbyrdes. Man kan skabe egne animationer.
Udvalget af produkter er begrænset. App'en virker kun, når den har lyst.
Læs hele testen

WiZ

Hues billige fætter

Den største konkurrent til Philips Hue er overraskende nok søsterfirmaet WiZ.

Opsætningen er virkelig simpel og stabil.
Ikke så stort udvalg som hos søsterfirmaet Philips Hue. Og de to kan trods slægtskabet ikke styres med samme app.
Læs hele testen

Ledvance

Opfindsom teknologi

Filamentpærer i farver og naturtro sollys til skrivebordet gør, at Ledvance skiller sig ud.

De eneste smarte filamentpærer i farver. God lyskvalitet og pris.
Færre muligheder for lysscener i app’en. Ingen animationer.
Læs hele testen

LIFX

Bakteriedræbende pærer

LIFX har originale ideer. F.eks. en pære, der dræber bakterier – på et par timer.

Opfindsomme lamper med originale funktioner. Kraftig lysstyrke.
Den bakteriedræbende pære er mere smart end praktisk. App’en er rodet. Så længe firmaets fremtid er uvis, risikerer man at stå med pærer, der ikke virker, hvis serveren lukkes.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien