TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Twinkly Festoon

Kulørte lamper i luksusudgave

Sommerfesten går et niveau op med Twinklys smarte lyskæder

Af / 25/07/2023 - 08:58
Twinkly Festoon

Home mener

  • Du kan skabe præcis den stemning eller det lysshow, du ønsker. Og endda selv designe en sekvens.
  • Lyskæderne skal forbindes til en stikkontakt. Vi kunne godt drømme om en batteri- eller solcelledrevet version.

Engang jeg skulle holde sommerfest, længe før der var noget, der hed Twinkly, lejede jeg en kasse med kulørte lamper hos en lokal elektriker. Pærerne var store og havde forskellige farver, og da jeg først fik dem hængt op (det var lidt besværligt) fik de min gård til at ligne en udendørs natklub i Berlin. Det blev en fantastisk fest. Farvede lamper giver bare instant feststemning. 

Siden dengang er lyse, ensfarvede lyskæder med store pærer blevet moderne, og der findes snart ikke en terrasse eller altan med respekt for sig selv, der ikke er lyst op af nogle meter hyggelige lyskæder. 

Men hvad nu, hvis man gerne vil kombinere det bedste af begge verdener? En neutral lyskæde, der spreder hygge, og som samtidig kan levere feststemning? Jamen, her er Twinklys Festoon svaret. For den er udstyret med en app, der ikke alene kan få dioderne til at lyse i 16 millioner forskellige farver (ifølge producenten, jeg har ikke talt efter). Den kan også lyse i alverdens forskellige mønstre. 

For at være sikker på optimal feststemning har jeg ud over kæden med de store pærer, Festoon, også hængt en kæde op på terrassen med langt mindre pærer, en Twinkly Dots med små, runde dioder, og resultatet er intet mindre end genialt. 

Twinklyprodukter
De to forskellige lyskæder ankom i disse æsker. (Foto: Pernille Redder)

Installation

Lyskæderne skal hænges op et sted, hvor de kan nå husets Wi-Fi-netværk, og når de er på plads, er det på tide at forbinde dem med telefonen. Det foregår ved at downloade Twinklys gratis app og herefter forbinde via Bluetooth. Det går både nemt og hurtigt. 

Annonce

Efter installationen beder app’en om, at jeg skal “mappe” kæderne, og her løber jeg ind i problemer. For uanset hvor mange gange jeg prøver, og hvor stille, jeg holder telefonen, lykkes det ikke. 

Det er lidt en ærgerlig start på mit og Twinklys forhold, men det viser sig, at app’ens råd om ikke at forsøge at “mappe” i skarp sol, skal følges. Da jeg nogle dage efter forsøger sidst på dagen og med ryggen mod solen, lykkes det rent faktisk at få en lille 2D-tegning af lyskæden ind i app’en. Og efter nogle dages test finder jeg endda ud af, hvad den kan bruges til. 

Twinklypattern
Farvekombinationerne er uendelige. Her er det Festoon-kæden, der lyser op. (Foto: Pernille Redder)

Festlig app

Twinklys app fås både til Android og iOS og kan desuden kobles sammen med Alexa, Apple Home Kit og Google Assistant. “Hey Google, tænd Twinkly” får straks de to lyskæder til at lyse op i den farve eller det mønster, de var indstillet til, sidst de var tændt. Der sidder også en knap på ledningen, som man kan tænde og slukke kæden med. 

Med app´en kan du også fintune en farve og skrue op og ned for lysstyrken, til du rammer det helt perfekte niveau. Og det er så enkelt og intuitivt, at det næsten ikke kan gå galt. Twinkly har også en lille dongle, Twinkly Music, som kan få pærerne til at blinke i takt med den musik, du spiller. Den indgår dog ikke i denne test. 

Men selv uden Twinkly Music er der næsten ikke grænser for, hvor festligt det kan blive. Der er et væld af forudindstillede temaer. Hvis festen har tysk tema, kan du få pærerne til at blinke med rød, gul og sort med temaet Horizontal Flag. Carnival er en effekt, hvor pærerne blinker hurtigt i massevis af forskellige farver. Unicorn Sun er en pasteldrøm i mint, lilla og laksefarvet. Og til jul vil Candy Cane, hvor pærerne skifter i striber mellem rød og hvid, absolut vække opsigt. 

Men hvis du drømmer om et helt bestemt tema, lad os sige, at pærerne skifter roligt mellem gul og blå, fordi du vil holde en sommerfest i svensk tema, kan du designe det på under to minutter. Jeg afprøvede det, og det gik virkelig hurtigt. Der gemmer sig også andre sjove mønstre inde i programmeringsmulighederne, heriblandt et mønster, der ligner væsken i en lavalampe. 

Twinklychain
Dots kan også kodes til at glimte i alverdens forskellige mønstre. (Foto: Pernille Redder)

Småbitte lys

Kæden med de 200 små dioder, Twinkly Dots, kan bruges både ude og inde. På afstand ligner det næsten en farvet stribe, så der er god mulighed for “præcisionsbelysning”. Med lidt snilde kan du måske endda skrive fødselarens navn eller tegne et logo. 

Med i æsken følger nogle små stykker tape, som kan bruges til at hæfte kæden på et underlag. På Twinklys hjemmeside har de brugt Dots til at skabe effekt rundt om et spejl, og ideen med at give de små dioder en flad bagside, så de nemt kan klistres fast, er ret genial. På den måde kan man lave en helt stram opsætning i stedet for de løse lyskæder, man lidt tilfældigt kaster op rundt omkring i hjemmet. 

Twinklyhvidbulbs
Sommeraftener på terrassen bliver lidt længere med en hyggelig lyskæde. (Foto: Pernille Redder)

Konklusion

Twinkly har virkeligt ramt en niche her, som de udfylder nærmest til perfektion. Jeg har gennem hele testperioden haft en fest med at lave lysshows på terrassen, og mine gæster har været behørigt imponerede. 

Prisen er også derefter. Twinklys produkter er i luksusklassen, og det koster. Men hvis der ikke skal spares på noget til sommerfesten, og hvis du alligevel overvejede at investere i kulørte pærer, så er det måske det værd at lægge lidt ekstra og få pærer, du kan bruge året rundt, uanset hvilken stemning du ønsker at skabe.

Karakter
Twinkly Festoon (flerfarvet udgave), 20 dioder
High End
Pernille Redder
(f.1977) Journalist på L&B Home. Pernille har arbejdet som journalist og redaktør i TV-branchen siden 2003. Blandt andet på DR, TV 2 Øst, TV 2 Fyn og som redaktør på Copenhagen TV Festival. Pernille skriver ærligt og kontant om alt det, der gør livet som blandt andet husejer og forælder sjovere og nemmere.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Smart overvågning i 4K og farver

Et effektivt farvel til snavs og dyrehår

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?