Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Sonoro Meisterstück

Mesterstykke med mangler

Sonoros anlæg er et godt valg for alle, der vil have alt på ét sted, så længe man er klar over begrænsningerne.

Skrevet af / 08/01/2019 - 15:09
Sonoro Meisterstück
Lasse Svendsen

Hvis man synes, at et bordanlæg er for lille til at fylde stuen, kan man se nærmere på tyske Sonoros store Meisterstück. Anlægget fylder ikke bare stuen, det er så veludstyret, at det også opfylder de flestes behov for et kompakt anlæg.

Alt er indbygget i det 57 cm brede, men relativt slanke anlæg, som også har fem højttalere, der ikke har noget problem med at skrue lydstyrken op til knoglerystende niveauer.

Det kan også udvides med op til fire ekstra højttalere i hver sit rum til streaming af musik i hele huset og har både FM, DAB+ og internetradio samt cd-afspiller og flere tilslutningsmuligheder, bl.a. til USB-hukommelse. Tv-lyden kan sluttes til den optiske indgang bag på Meisterstück, og analoge lydkilder kan også tilsluttes.

Det har ligeledes hovedtelefonudgang på forsiden, men ikke nok med det: Meisterstück har tovejs Bluetooth, så du kan streame fra mobilen til anlægget eller fra anlægget til et par trådløse hovedtelefoner.

Sonoro-anlægget har også indgange til andre lydkilder. Foto: Sonoro

App-styring

Meisterstück kan styres med Undok-app’en, men har kun Spotify Connect integreret, ikke Tidal eller andre streaming-tjenester. Det mangler nemlig Wi-Fi-streaming og må kobles til hjemmenetværket via Ethernet for dette. Ellers er alt lettilgængeligt fra store knapper på fronten. Som også huser en 7 cm stor farveskærm.

Der medfølger en fjernbetjening af god kvalitet, men med et par logiske brister. Der er ingen firevejsknap til at navigere i menuerne, hvilket kræver lidt tilvænning, når man skal bruge fjernbetjeningen.

Kraftig lyd

Anlægget, der fås i sort, hvid og sølvgrå, har en 14 cm subwoofer på undersiden og mellemtone og diskant under frontstoffet. Det skaber et mægtigt lydbillede med fyldig klang og engagerende dynamik. Hvis man synes, der er for meget bas, kan den dæmpes fra fjernbetjeningen.

Man kan aktivere såkaldt 3D-lyd på anlægget, men det giver bare et mere diffust lydbillede.

Lyden er lidt anstrengt og bassen alt for fremtrædende, når man spiller højt, men er ellers velbalanceret, omend lidt farvet. I hvert fald sammenlignet med Technics SC-C70 og Ruark R4 MKIII. Som måske er de mest vellydende anlæg i denne klasse.

Konklusion

Prisen er stiv, og Sonoro Meisterstück lever kun delvis op til sit navn. Lyden er mere end godkendt, og byggekvaliteten står ikke tilbage for noget andet, vi har testet i denne klasse. Men man kan ikke streame f.eks. Tidal direkte over Wi-Fi, og fjernbetjeningen er ikke særlig intuitiv. Bassen kan være lige i overkanten, og selv om anlægget spiller højt, bliver lyden for påtrængende efter vores mening.

Karakter
Sonoro Meisterstück

Lyd & Billede mener

Lækkert design med farveskærm. Mægtig lyd og veludstyret med flere indgange, internetradio, cd og tovejs Bluetooth. Lige lovlig meget bas, anstrengt lyd, når man spiller højt, ingen direkte Wi-Fi-streaming og høj pris.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

dCS Network DAC: Har du råd, så giv den gas!

Dåseåbneren

Scroll to Top