For mange er høj lysfølsomhed ensbetydende med massiv billedstøj. Noget, man absolut ikke vil have på sine billeder. Så er man nødt til at sidde og redigere støjen væk på billedfilerne bagefter. Derfor vælger de professionelle kameraer, der har så god støjreduktion, at de ikke behøver at bekymre sig om det.
Kameraets lysfølsomhed hænger sammen med ISO-tallet, der beskriver, hvor meget strøm kameraet tilfører fotosensorerne på billedchippen for at gøre dem mere følsomme. Skruer man følsomheden op fra ISO 100 til 1600, betyder det ofte, at der dukker mere støj op på billederne.
Nogle kameraer er bedre til støjreduktion end andre. Nikon Df har f.eks. et støjomfang ved ISO 6400, som svarer til mange andre kameraer ved ISO 1600. Med andre ord har Nikon Df har to-tre eksponeringstrin bedre støjreduktion end de fleste kameraer. Andre modeller med rigtig god støjdæmpning er f.eks. Canon EOS-1D X og Nikon D4, men de befinder sig i en langt højere prisklasse.
Og ingen af dem kan optage video i 4K-kvalitet – 3840 x 2160 opløsning mod almindelig HD-videos 1920 x 1080, altså fire gange så høj video-opløsning. Det kan Sony a7S. Det vil sige, det er kun den halve sandhed. For kameraet skal bruge en ekstern optager for at lagre 4K-video. Det er ikke muligt at gemme andet end HD-video på hukommelseskortet i kameraet.
Derfor har vi heller ikke testet a7S’ 4K-egenskaber. Det gør vi i en separat artikel senere.
ISO 409.600
Sony-kameraet sætter ISO-rekord for full-frame kameraer. Det er lykkedes ved at pakke 12 megapixel ned på en 24 x 36 mm stor CMOS-billedsensor, hvor de enkelte fotosensorer er placeret meget tæt for at få plads til større sensorer. Sonys nye Bionz X-billedprocessor spiller selvfølgelig også en rolle.
Desuden har kameraet fået et nyt autofokusmodul med 25 fasedetekterende sensorer, der er følsomme ned til minus fire trin. Kombinér det med ISO 409.600, og du har et monsterkamera, der ser kan i bælgmørke.
I praksis betyder det, at man kan fotografere håndholdt i langt mindre lys end med andre kameraer, uden at skulle sænke lukkertiden så meget, at billederne bliver uskarpe. For video-optagelser betyder det, at man kan have effektiv autofokus, hvis man vil, samtidig med at man ikke har brug for særlig meget lys for at få god videokvalitet.
Billedkvalitet
Sammenlignet med testbilleder fra Nikon Df – som vi anser for at være det bedste kamera på høj ISO – står det hurtigt klart, at a7S yder bedre ved tilsvarende ISO-værdier. Støjomfanget er meget ens op til ISO 25.600. Længere opad er Sony-kameraet bedre til støjreduktion, uden at detaljeopløsningen lider katastrofalt under den voldsomme processering.
Men kun op til ISO 51.200, som jeg mener er skæringspunktet for brugbare billedfiler og billedstøj. Med lidt efterbehandling kan billederne fint bruges, men fra ISO 102.400 bliver de så grumsede, at det nærmer sig det ubrugelige. ISO 409.600 er ubrugeligt, for her er støjomfanget altopslugende.
Trods alt har a7S usædvanligt god støjreduktion, ligesom Nikon Df, men Sony-kameraet har en anden fordel. Billeddynamikken fra den store 12 megapixel billedsensor er fremragende på høj ISO. Kameraet bevarer mere information i skygger og højlys ved f.eks. ISO 25.600 Det samme gælder tonaliteten, men her er forskellen mindre i forhold til Df.
Ellers er der ikke meget, der skiller dem ad, men Df’s billedprocessering giver en lidt finere farvemætning ved lav ISO.
Konklusion
Sony a7S er et fantastisk kamera, først og fremmest til fotografer, der gerne vil have et lille full-frame kamera med ekstreme lavlys-egenskaber. Det er kun Nikon Df, der kan matche Sony-kameraets lys-egenskaber – til et vist punkt – men det er et meget større og mere uhåndterligt kamera. Der ikke har samme omfattende videounderstøttelse som a7S, herunder 4K.
Sony a7S passer ikke til alt. De, der går op i 4K-video, vil dog sætte pris på den høje billedkvalitet, der gør kameraet velegnet til reportage, gadefoto, portrætter og motiver, hvor blitz ellers er nødvendigt, men ikke passer ind.
