TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

: Sony CMT-X7CDB

DAB-anlæg med cd

Trådløse højttalere med indbygget radio fås næsten ikke med cd-afspiller længere. Men Sony gør en undtagelse med dette slanke anlæg.

Af / 21/07/2014 - 04:13
Sony CMT-X7CDB

Lyd & Billede mener

  • Med DAB-radio, streaming og cd-afspiller får man meget for pengene i dette minimale stereoanlæg.
  • Kedelig og uengagerende lyd trækker ned på et ellers lovende koncept.

For det er et anlæg. Et temmelig komplet et, faktisk. Sony har pakket det meste af, hvad man har brug for, ind i en 8 cm tyk konstruktion, der er kun 38,5 cm bred og kan passe ind næsten overalt. CMT-X7CDB er ikke batteridrevet. Det er snarere rettet mod dem, der vil have et lille anlæg derhjemme, som de kan spille deres cd’er på.

Cd-afspilleren er nemlig ved at forsvinde fra nye anlæg og bliver erstattet af Bluetooth, så man i stedet kan streame musik fra sin mobil til anlægget. Derfor er cd-afspilleren overflødig for mange. Men for de af os, der ikke har smidt vores cd’er ud, er det rart indimellem at kunne sætte en skive på, og det kan man med Sony CMT-X7CDB.

Anlægget ligner egentlig en stilren trådløs højttaler, når man ser det forfra. Men på toppen kan man se, at der er en sprække til cd’er samt et lille display, som viser den valgte lydkilde. Dem er der mange af på X7CDB. Her får man både FM og DAB+, så man er sikker på at kunne høre radio, også når FM-nettet slukkes.

Men man får også Bluetooth og Wi-Fi, så man kan streame musik til anlægget, uanset om det er fra smartphone eller tablet. Med Bluetooth kan man streame fra alle håndholdte enheder, også laptops, mens Wi-Fi kan anvendes af Apple-brugere, der kan bruge AirPlay til trådløs streaming af lyd.

CMT-X7CD-von-Sony_weiss_02

Annonce

Lydkvalitet
Indvendig sidder der fire højttaler-elementer, som danner stereopar. Et fuldtone- og et passivt bas-element for hver kanal drives af Sonys egen S-Master digitalforstærker, som skulle kunne hælde op til 65 watt effekt ud – uden at det står klart, hvordan Sony er kommet frem til dette tal.

For anlægget lyder ikke særlig potent. Uanset om det er FM eller DAB, er radiolyden flad og lidet dynamisk. Så er der mere liv i streamingen; her får man noget punch i bassen, men det letter aldrig rigtig. Heller ikke når man smider en cd i. Der er godt nok et klarere lydbillede med strammere bas, når man spiller cd’er, men det er stadig fladt og kedeligt. Detaljer er der, men ikke ligefrem i rigt mål, og især kvindevokaler, bækkener og strygere lider under, at der ikke er særlig meget information i den øvre diskant.

Hvis man placerer Sony-anlægget ind mod bagvæggen, forstærkes bassen, og mellemtonen bliver ulden, så for at få den bedste lydbalance anbefaler vi, at man stiller anlægget forrest på hylden eller bordet. I god afstand fra bagvæggen.

Den velkendte Sony-byggekvalitet er ikke så overbevisende her med tydelige sammenføjninger i plasten og en tynd radioantenne i form af en ledning, som man stik ind bagpå.

Hvis man har brug for en cd-afspiller og vil have et lille, relativt billig trådløst anlæg med DAB, så er Sony CMT-X7CDB et anvendeligt alternativ, men heller ikke mere.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Har kun udseendet med sig

Mesterligt afbalanceret lyd

Norsk dynamit i stuen

Trådløs luksus

Perfekte til skrivebordsanlægget

Audiofilt på mindre plads

Næstmindst – men stor

Bryder grænserne og lænser tegnebogen

Perfekt balanceret klang

Slank dansker imponerer

Ekstreme kraftkarle fra Norge

Her får du den bedste lyd