Med 4K – også kaldet Ultra HD – får man fire gange så høj pixelopløsning som med såkaldt Full HD. Her taler vi om 3840 x 2160 pixel eller lidt over 8 megapixel i alt. Det kommer der ret skarpe videobilleder ud af!
Dyrt?
18.000 kroner kan virke vældig dyrt for et videokamera i dag. Men man får, hvad man betaler for, og du kan simpelthen ikke fange en fantastisk solnedgang og hele dens farvespektrum med et middelmådigt kamera.
Hobby-videofotografer, der laver deres egne naturfilm, ved kun alt for godt, hvad jeg taler om, når det kommer til at fange de mindste detaljer i blade og græs. Og hvis man er så heldig at spotte det vilde dyr i skoven, som man har ventet på i timevis, så vil man gerne være sikker på, at udstyret er godt nok til at få farvespillet og detaljerne i pelsen samt hele dyrets kropssprog med.
Det gælder også, når man skal filme sig selv og sine nærmeste. Datterens første skolemusical, sønnikes fodboldfinale og bedstefars runde fødselsdag. Med et rigtig godt videokamera kan man gemme de store øjeblikke i en kvalitet, så man føler, at man rejser tilbage i tiden og genoplever dem, når man ser dem igen.
Smartphones er super praktiske, når man skal filme de små øjeblikke og dele dem på de sociale medier, men når det gælder hjemmevideoer, der skal vare hele livet, vil jeg hævde, at det kræver bedre udstyr. Ikke på vilkår, om mit bryllup skal foreviges med en iPhone! Derfor skal man ikke være alt for hurtig til at afvise tanken om, at det kan betale sig at investere i et rigtig godt videokamera. Betale sig i form af mindeværdige oplevelser.
4K
2014 er godt på vej til at blive året, hvor 4K-opløsning slår igennem, med super skarpe billeder til en mere overkommelig pris. Derfor er det helt rigtigt af Sony at lancere et 4K-videokamera nu, der koster det halve af, hvad deres tidligere billigste model, FDR-AX1, kostede.
Den lille ny er 74 procent mindre og 66 procent lettere end sin storebror, og optikken kan ikke skiftes. Man skal dog være forsigtig med at kalde det et kompromis. Kameraet oser af byggekvalitet, og det er både dobbelt så stort og dobbelt så tungt som redaktionens eget Panasonic HDC-SD700. Og dobbelt så dyrt. Selv om Panasonic-kameraet gør, hvad det skal, i ni ud af ti situationer, er det en klasse under Sony-kameraet. Men det er rart at have noget at sammenligne med.
Oser af kvalitet
Der er intet, der føles halvgjort ved dette kamera. Det store, tunge objektiv fra Carl Zeiss i robust glas har en brændvidde svarende til 29-349 mm for 35 mm film. Det er fastmonteret og kan ikke skiftes ud, men der er gevind til at sætte ekstra linser på, såsom polarisationsfilter, makrolinse, vidvinkel og fiskeøje.
Den gode 12x optisk zoom har tillidsvækkende zoomknapper, som man næsten har lyst til at trykke på hele tiden bare for at røre ved dem. Fokusringen kan sættes til at indstille enten fokus eller zoom. Personligt bruger jeg den helst til at fokusere og knapperne til at zoome.
På toppen sidder en sko, hvor man kan fæstne blitz, LED-lampe, mikrofon – hvis man vil have bedre lyd, end den indbyggede giver – eller XLR-kontakt. Lydindgang til ekstern mikrofon og udgang til hovedtelefoner er der også, og man kan lave en række manuelle indstillinger som lukkertid, iris og gain. Dem kan man lege med for f.eks. at få en skarp forgrund og sløret baggrund ved at køre værdierne af både iris og gain ned, eller omvendt udnytte maksimal dybdeskarphed ved at sætte dem begge højt. Selvfølgelig kan man også indstille hvidbalancen manuelt.
Hvis du vil fokusere manuelt, kan du bruge søgeskærmens røde markeringer af, hvad der er i fokus. Det er smart. Og har du brug for den bedst mulige udnyttelse af batteriet, eller er du i skarpt lys, hvor skærmen er ubrugelig, så er der også almindelig øjesøger.
Intelligent automatik
Hvis situationen ikke tillader, at du bruger tid på manuelle indstillinger, kan du aktivere Intelligent Auto, som tager hensyn til alt: Hvis du løber, aktiveres maksimal billedstabilisering; hvis lyset forandrer sig, tager kameraet højde for det; hvis det bliver mørkt, slår det over på natindstillingen; og hvis du går helt tæt på motivet, aktiveres makrofunktionen.
Når du ikke vil have, at kameraet hele tiden skal indstille sig efter lyset, f.eks. hvis du filmer en koncert med masser af blinkende lamper, er det en god idé at starte Intelligent Auto på et tidspunkt, hvor lysshowet ikke er helt oppe og køre, og så slå funktionen fra igen. Så bevares de indstillinger, der er lavet, og kameraet ændrer dem ikke, når projektørerne pludselig lyser op.
Stillbilleder og lagring
En fiks funktion på kameraet er, at det kan gemme film i lavopløst 720p, samtidig med at det filmer i 4K eller 1080p/50 fps. På den måde får du en optagelse, som du kan dele med venner og familie uden at skulle gå den lange vej igennem redigeringsprogrammet på computeren først.
Alternativt kan du tage stillbilleder under optagelserne, hvis du pludselig ser noget, du gerne vil tage et billede af, uden at afbryde optagelsen. Standarden her er stillbilleder på 14,2 megapixel direkte fra billedsensoren. Man kan også vælge 20 megapixel, men så skaleres de op fra 14,2.
Hvis man filmer i 4K, kan dette ikke lade sig gøre, men så har hver eneste billedramme trods alt en opløsning på 8 megapixel, og det er bare at hente det billede, man vil have, ud af videostrømmen i en afspiller eller et redigeringsprogram. Og hvor ofte har man egentlig brug for højere billedopløsning end det?
Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Sony-kameraet tager glimrende stillbilleder! Jeg tog billeder rundt om i kvarteret med både AX100E og mit trofaste Olympus XZ-1. Et godt kompaktkamera, der også kan optage i råformat, men som stadig må se sig slået af Sonys videokamera!
Flere funktioner
Andre funktioner, der er værd at nævne, er slowmotion-optagelse med 120 fps, billedserier af golfslag, natsigte, biograffarver og forskellige motivprogrammer som solopgang og -nedgang, fyrværkeri, landskab, portræt, spotlight, strand og sne.
Der er også en kontakt til såkaldt ND-filter, som i tre trin kan reducere lysgennemslippet, hvis man befinder sig i ekstremt lysstærke omgivelser og vil forhindre billedet i at brænde ud i hvid.
Kameraet i brug
Man mærker straks, at det er ægte kvalitet, man holder i hånden. Kameraet ligger tungt og godt, men ikke for tungt, og det er stort nok til, at alle funktionsknapper har en fornuftig størrelse og plads til tydelig påskrift. Menuopsætningen er let at finde rundt i, og søgeren har god billedkvalitet med neutrale farver og kontrast nok til, at den fungerer i alle situationer – bortset fra når solen skinner direkte på skærmen. Så er øjesøgeren god at have.
Den fuldautomatiske funktion Intelligent Auto giver næsten optimale billeder hver gang. I betragtning af at der er så avanceret, er det dejligt, at man egentlig bare kan pege og skyde – uden at tænke over andet end at fange øjeblikket inden for rammen. Autofokussen er imidlertid ikke altid lige pålidelig; nogle gange står den og arbejder, og billedet går ind og ud af fokus – selv når man bruger stativ. Det sker ikke tit, men kan forekomme, når man filmer en person mod ensfarvet baggrund, og i mørke scener.
Alle manuelle funktioner er meget lettilgængelige, enten via fysiske knapper eller gennem søgerskærmen, som er berøringsfølsom. En anden cool ting er, at selfie-fans kan styre kameraet fra smartphone eller tablet med app’en Sony PlayMemories.
Farverigt og naturtro
Når jeg studerer billederne på Sonys 65 tommers 4K-tv 65X9005 – lånt til lejligheden – ser jeg virkelig farvestrålende og virkelighedstro billeder. Blade på træer er lynende skarpe, hvert strå i det grønne græs kan ses, og de grønne toner er usædvanlig dybe og friske.
Kameraet har et rigtig godt dynamisk omfang, hvor det hverken gror til i sort, når man f.eks. filmer et bagbelyst træ, eller brænder ud i hvid, hvis skyer på himlen skal fanges. I forhold til vores eget Panasonic HDC-SD700 er Sony-kameraet bedre på (næsten) alle områder.
Svagt lys
Efter at have taget kameraet med i et mørkt øvelokale (og desværre ikke fik filmet, at vi blev chikaneret af nogle civile politifolk) kan jeg konstatere, at indendørs optagelser med begrænset belysning ser rigtig godt ud, med meget lidt støj af et relativt kompakt kamera at være.
Meget kan tilskrives det velvoksne objektiv kombineret med en stor billedsensor på en hel tomme. Sony hævder, at deres Exmor R CMOS-sensor har et 4,9 gange så stort lysmodtagende område som konkurrerende sensorer, og det tror jeg gerne. For sikke da nogle rene billeder!
Udendørs om aftenen står det også klart, hvorfor man bør investere i et dyrere videokamera. Mens Panasonic-kameraet nærmest bare går i sort, efter mørkets frembrud, trækker Sony detaljerne frem. I de mørkeste områder er der dog også en del støj med Sony, og vi bliver mindet om, at vi trods alt ikke har med et professionelt Hollywood-kamera til at gøre.
De eneste måder at fjerne støjen på i efterredigeringen er at trække sortniveauet op og således drukne støjen eller at lægge et filter på, som tværer detaljerne i billedet ud – og dermed ødelægge hele pointen med 4K.
Rullende lukker
Kameraet lider desværre under CMOS-sensorens rullende lukker. Rullende lukkere indfanger ikke hele billedrammen på én gang, men bevæger sig hurtigt hen over rammen enten vandret eller lodret. Ikke alle dele af billedet fanges på nøjagtig samme tid, selv om hele rammen vises samtidigt ved afspilning.
Det giver mulighed for artefakter under afspilningen i form af, at billedet simpelthen slingrer, og at rette vinkler i korte øjeblikke bliver skæve. Det er synligt, når kameraet eller motivet bliver udsat for ekstreme bevægelser, eller ved hurtige lysglimt – såsom et lynnedslag.
Filmer du meget håndholdt med kraftig zoom, vil du opleve det mere, ligesom da undertegnede fra god afstand zoomede ind på et løvtræ, der vajede i vinden. En cykeltur gik heller ikke særlig godt, men fik meget slinger i billedet. Her er der helt klart plads til forbedring, og det er det eneste område, hvor Panasonic HDC-SD700 rent faktisk er bedre.
Lydkvalitet
Man kan vælge imellem flere forskellige lydopløsninger. Heriblandt 5.1 eller PCM-stereo. Mikrofonen følger kameraets zoom og bliver mere retningsbestemt, jo kraftigere man zoomer.
Lydkvaliteten er rimelig god med klar talegengivelse, uden at det lyder tyndt af den grund. Der mangler nogle detaljer i overtonerne, og bas er der ikke meget af – hvilket dog kan være en fordel i mange situationer. Men ved optagelser, hvor du vil have fuld kontrol over lydkvaliteten, anbefaler vi at investere i en ekstern mikrofon. Gerne trådløs.
Konklusion
Sony FDR-AX100E understreger, hvor fantastisk video kan være i superhøj opløsning. Med et stort zoomobjektiv og en ditto billedsensor fanger det meget mere lys, så det egner sig lige godt indendørs og udendørs, dag og nat.
Kameraet er både avanceret og let at bruge, og hvis du har travlt med at komme i gang, skal du bare aktivere Intelligent Auto, så ordner kameraet det hele med overraskende god kvalitet.
Blandt svaghederne skal nævnes, at den rullende lukker lejlighedsvis kan give rystede billeder ved hurtige kamerabevægelser. Under meget mørke forhold opleves billedstøj og desuden en noget usikker autofokus. Endelig er 4K-opløsningen begrænset til højst 25 billeder i sekundet, hvilket ikke er optimalt i situationer med meget bevægelse. F.eks. en fodboldkamp.
Alt taget i betragtning er det et fremragende videokamera, der næsten er alle pengene værd som rent HD-kamera alene. Med FDR-AX100 tager Sony et stort spring – og svæver næsten i mål.
