Sony har altid været på forkant, når det gælder lydgengivelse. Ikke alene gav de os cd-formatet i samarbejde med Philips, i 1999 stak de to producenter hovederne sammen igen for at skabe fremtidens musikformat – SACD, eller Super Audio CD.
Mens cd-formatet benyttede en lineær metode med pulskoder (PCM), hvor den tilgængelige opløsning altid er den samme, så anvendte SACD en metode kaldet DSD – Direct Stream Digital – som følger musiksignalet hele vejen og vier sin fulde opmærksomhed til den digitale information, der foreligger i øjeblikket. Et 1 bit system, der i stedet bruger en enorm sampling-frekvens (2,8224 MHz).
Som konkurrent til SACD var der DVD-Audio, der ligesom cd’en anvendte lineær PCM-teknologi, men med højere opløsning – op til 24 bit/192 kHz i stedet for 16 bit/44,1 kHz.
Selv om cd’en er på vej til graven, og vi knap nok taler om SACD længere (og slet ikke om DVD-Audio!), så lever lydformaterne videre som filbaserede løsninger.
Integreret forstærker med indbygget afspiller
Det er disse formater, Sony nu omfavner med deres integrerede netværksforstærker HAP-S1, som skal appellere til musikelskere, der har gemt cd-afspilleren væk, men stadig ønsker cd-kvalitet eller endnu bedre lyd fra et kompakt og praktisk anlæg. Den understøtter afspilning af stort set alle musikformater, fra lavopløst til højopløst, fra MP3 helt op til den højeste PCM-kvalitet (24 bit/192 kHz) og endda DSD-filer (SACD-format).
Formater med lavere opløsning opskaleres til DSD af HAP-S1, men der er mere tale om en gimmick end om, at lyden reelt bliver bedre.
Problemet
At Sony vil tilbyde højopløst lyd til masserne, kan jeg kun bifalde. Det er på tide, at folk begynder at høre noget andet end MP3. Problemet opstår, når jeg vil have musik over på forstærkeren. For hvordan afspiller man den?
Forstærkeren forbindes vel bare til netværket og afspiller musikfiler direkte fra en netværkstilsluttet computer? Nej. Okay, så kan man vel tilslutte en USB-harddisk fuld af musik og afspille fra den? Niks. Nå, så må løsningen være et USB-kabel mellem computeren og Sony HAP-S1, så de ønskede musikfiler kan overføres fra pc’en til forstærkerens indbyggede harddisk? Nul putte.
Og før du spørger: Nej, den understøtter heller ikke streaming-tjenester – ikke engang Sonys egen Music Unlimited – og den har hverken Bluetooth eller AirPlay.
Løsningen
Den måde, man løser denne gordiske knude på, er at forbinde HAP-S1 til hjemmenetværket med kabel eller via Wi-Fi. Den computer, der huser den ønskede musik, skal være tilsluttet samme netværk. Derefter downloader man programmet HAP Music Transfer fra Sonys hjemmeside og installerer det på sin pc eller Mac. Med dette program vælger man så de mapper med musik, som man vil overføre. Sæt i gang og vent. Længe.
Især højopløste musikfiler som 24 bit/192 kHz og DSD tager tid, endda endnu længere, hvis computeren er tilsluttet netværket trådløst. Og det er den jo som regel. For at få den hurtigst mulige proces bør du derfor finde et netværkskabel til computeren frem også.
Pludselig virker cd-afspilleren besnærende enkel.
Indbygget harddisk
Der sidder en USB-port på bagsiden, men dens eneste funktion er at udvide kapaciteten med en ekstern harddisk, som så formateres specielt til Sony-forstærkeren – og ikke kan læses af en Mac eller pc bagefter. Hvis du nu skulle spille smart og prøve at trække og slippe sange ned på harddisken.
Den indbyggede harddisk på 500 gigabyte har plads til rundt regnet 850 musikalbums i ukomprimeret cd-kvalitet, 250 albums i DSD-kvalitet og 170 albums i ukomprimeret 24 bit/192 kHz (AIFF eller WAV). Det kan godt tænkes at blive lidt knapt for seriøse lydpurister, og så er det rart at kunne udvide.
For en ordens skyld: Hvis du vil slette musik for at frigøre plads, kan det ikke gøres direkte med fjernbetjeningen eller på forstærkerens frontpanel, men skal også ske gennem programmet HAP Music Transfer.
Fjernstyres via mobilen
Når der ikke overføres musik, behøver forstærkeren ikke at være sluttet til netværket. Men det er stadig en fordel, da fjernbetjenings-app’en HDD Audio Remote forenkler betjening af forstærkeren og styring af musik fra smartphone eller tablet. Den findes til både iOS og Android, men i skrivende stund ikke til Windows Phone.
App’en kan varmt anbefales, da den medfølgende fjernbetjening ikke kan meget andet end at hoppe frem og tilbage i en eksisterende spilleliste, pause og starte, og skrue op og ned. Du kan heller ikke bladre i musiklister med den.
Brugervenlighed
Når musikken først er overført, er det nemt at styre den med smartphone eller tablet. Spillelister kan oprettes og redigeres direkte i app’en, og du kan spille en sang med det samme eller vælge at spille den som den næste eller den sidste, hvis du ikke vil afbryde den sang, der spiller lige nu. Du kan også markere sange som favoritter og så finde dem i en separat favoritliste.
Det eneste irritationsmoment med app’en er justering af volumen. I stedet for at trække fingeren frem og tilbage for at skrue op eller ned, skal man trykke på plus eller minus flere gange for at ændre lydniveauet i små trin ad gangen.
Andre indgange
Hvis du synes, det er for besværligt at skulle overføre filer fra din computer til forstærkeren hele tiden, så byder bagpanelet på to analoge indgange samt både optisk og koaksial digitalindgang. Dermed kan man altid koble en cd-afspiller og en netværksafspiller til med bedre funktionalitet. Men der er ingen USB DAC-indgang, hvor man kan koble sin pc eller Mac til (Mac’en kan dog bruge den optiske digitalindgang).
Højttalerne
De nye kompakthøjttalere SS-HA1 med kabinetter af aluminium kompletterer forstærkeren. Med to superdiskanter øverst – en ovenpå, som spiller opad, og en på frontpladen, der spiller ligeud sammen med resten af elementerne – er højtalerne opgivet til at kunne gengive frekvenser helt op til 50 kHz.
Det er over dobbelt så højt, som det menneskelige øre kan høre, men kan alligevel være en fordel, da lydgengivelsen også bliver mere jævn og i fase inden for det hørbare område. Desuden har man i forsøg med EEG-målinger faktisk målt lidt anderledes hjerneaktivitet ved musik, der indeholder ultrasoniske lydfrekvenser, end ved den samme musik uden disse frekvenser.
SS-HA1 har en mellemtonebas og en nedre diskant ud over de to superdiskanter og er således trevejshøjttalere. På papiret strækker de sig ned til 48 Hz i basområdet, hvilket er respektabelt for kompakthøjttalere.
Lydkvalitet
Lydmæssigt har anlægget afgjort overtoneområdet som sin stærkeste side. Diskantområdet gengives med masser luft og detaljer uden at blive spidst og påtrængende. Whiskers høres højt og tydeligt, og kommer godt ud i rummet. Kantslag på lilletrommen ligeså, og man kan høre, hvordan seidingen (fjederen) dirrer på undersiden af trommen.
Norske Totti Berghs saxofon på den instrumentale jazzballade “In a Sentimental Mood” fra opsamlingsalbummet Totti’s Choice lyder meget sprød. Og på godt og ondt kan man faktisk høre, at han åbner spytventilen, så savlet løber ned på gulvet …
Basområdet har også et ganske pænt fundament, selv om der er tale om kompakthøjttalere – som dog til lejligheden er sat på stativer og får lidt hjælp fra bagvæggen. Kontrabassen lyder åbent og ganske stort.
Queens “Innuendo” i DSD-format nyder godt af luften fra Sonys anlæg. “The Show Must Go On” har et stort musikalsk rum med detaljerede synth-strukturer, og Freddy Mercurys store stemme gengives med godt tryk i mellemtonen.
Hvad der mangler, er lidt fylde og varme i det øvre basområde. Klangsignaturen er lidt tynd. Det bliver især tydeligt, når højttalerne udskiftes til fordel for et par Elac BS 312 (test på vej), som har en helt anden fylde i mellemtonen og det øvre basområde, så elbas og stortromme gengives varmere og mere intenst.
Elac har også endnu bedre opløsning i det øverste register, men så de koster de tyske højttalere også tre gange så meget, og det er selvfølgelig en unfair sammenligning. Grunden til, at jeg satte dem til, var at jeg syntes, der manglede lidt fylde i Sonys højttalere, hvilket jeg fik bekræftet.
Forstærkeren har god kontrol over højttalerne og har en fin, neutral klang med god opløsning. 2 x 40 watt er ikke alverden, så pas på med at skrue for højt op. Dette anlæg er ikke beregnet til fest.
Som rendyrket forstærker kan HAP-S1 dog ikke bære sin prisseddel med overbevisning. Den er ikke helt stille, hvilket man kan høre, når musikken ikke spiller. Det både suser og knitrer svagt ud af højtalerne, og det lyder lidt, som om en pladespiller står i det fjerne med nålen i det inderste hak, efter at siden er spillet færdig. Her testede vi både forskellige strømkabler og forskellige stikkontakter, uden at vi blev støjen kvit.
Med musik på er ikke noget problem, men Rotel RA-12 til 6.500 kroner giver f.eks. bedre dynamik og kontrol i mellemtoneområdet, og en generelt skarpere lyd. Den har også digitalindgange, så den eneste grund til at gå efter HAP-S1 er, fordi den kan afspille lagrede musikfiler fra den indbyggede harddisk. Men brugerfladen er så elendig, at jeg ikke med god samvittighed kan anbefale den som musikafspiller.
Konklusion
Sonys minianlæg bestående af netværksforstærkeren HAP-S1 og højttalerne SS-HA1 er seriøs lyd i et kompakt format, med god opløsning især i overtoneområdet. Ideen er, at det skal tiltale både den kvalitetsbevidste og den interiørbevidste, og på den måde skabe fred i hjemmet.
Hjertet i anlægget er forstærkeren, der har en indbygget 500 gigabyte harddisk, som kan afspille de fleste musikformater – inklusive højopløste. Sony vil nemlig gerne gøre højopløste lydformater mere tilgængelige og brugervenlige.
Netop derfor skulle Sony have tænkt sig om to gange, før de slap HAP-S1 ud på markedet. Den kan ikke afspille musik direkte fra en netværkscomputer. Den kan heller ikke afspille musik fra USB-harddisk eller memory stick. I stedet må man downloade et program til sin computer, som man derefter bruger til at overføre musik til forstærkerens harddisk via netværket, hvilket tager lang tid og er meget besværligt. Hvis pointen med at downloade musik er at forenkle afspilningen, så har Sony fejlet stort.
Forstærkeren understøtter heller ikke streaming-tjenester. Den kunne i det mindste have haft AirPlay eller Bluetooth til dette formål, så man kunne streame musik fra sin smartphone eller tablet. Men nej.
Mens forstærkeren er et meget middelmådigt produkt, er højttalerne gode. Hvis du kan lide et pænt lydbillede med meget luft og pænt dyb bas, så bør de overvejes. Selv om vi godt kunne tænke os en lidt mere fyldig mellemtone-gengivelse, hvilket ville have give mere fylde og varme til hvert instrument.
