: Sony RX1

Man må tage hatten af for Sony. På rekordtid er de gået fra at være den grå mus til klassens duks. Vejen fra transistorradioer, Trinitron-tv’er og Walkman til ledende på digitalkameraer har været brolagt med forhindringer. Men den teknologiske kæmpe har gjort alle negative spådomme til skamme og er blevet en af de mest innovative kameraproducenter i nyere tid.

Efter en offensiv, men ikke alt for vellykket start i det voksende marked for kompakte systemkameraer er seneste generation af NEX-modeller blevet mange anmelderes favoritter. Og Alpha-serien med spejlreflekser må vi medgive er blandt de mest interessante på markedet i dag. Sådan skabes selvtillid i et selskab, som har kæmpet for at finde fodfæste på kameramarkedet.

Med selvtillid kommer også viljen til at tage chancer og løbe risici, og det kommer tydeligst til udtryk i Sony RX1. Verdens mindste digitalkamera i prof-klassen, med full-frame billedsensor og 24 x 36 mm billedflade. Noget der lyder som det perfekte værktøj til reportage, dokumentar, rejse og allround-fotografering.

Det er svært at se, at Canon eller Nikon skulle vove sig ind på et markedssegment, som hidtil ikke har eksisteret. Men Sony er legesyge nok til at prøve, og RX1 er endt som et af de mest interessante kameraer i dette årti. Men til 27.000 kroner også det absolut dyreste kompaktkamera.

Kombinationen af kvalitetsoptik fra Carl Zeiss – med 35 mm brændvidde og en god lysstyrke på f/2.0 – en 24,3 megapixel billedsensor i 24 x 36 mm småbilledformat og et meget kompakt ydre gør RX1 til et helt unikt kamera. Der findes ikke magen. Tættest på kommer Fujifilm X100, for nylig erstattet af X100S – som begge har en rigtig god 23 mm (svarende til 35 mm) f/2.0 optik – og Leica X2. Også det med optik svarende til 35 mm brændvidde.

Men ingen af dem har så stor billedsensor, hverken i billedflade eller opløsning. Selv om man kan argumentere for, at X100S’ og X2’s 16 megapixel billedsensor i APS-C format (16 x 24 mm) modsvarer opløsningen fra 24 megapixel i full-frame.

Rå optik
Hjertet og hjernen i RX1 er kombinationen af skræddersyet optik og billedsensor. Det fastmonterede objektiv er speciallavet til kameraets billedsensor og kombinerer otte linse-elementer i syv grupper, hvor tre er af såkaldt asfærisk slibning, som reducerer brydning betydeligt. Og den ene af dem kaldes sågar advanced aspherical lens, specielt tilpasset til maksimal jævn skarphed over hele billedfladen.

 

Med en nærgrænse på 20 cm og blændevalg i tredjedelstrin fra f/2.0 til 22, med ni afrundede blændelameller, er 35 mm objektivet meget anvendeligt. Billedvinklen passer til det allermeste, med undtagelse af portrætter med tætte udsnit. Men da kan man bruge kameraets indbyggede digitalkonverter, som med et knaptryk eller to giver dig billedvinkel svarende til 49 eller 75 mm brændvidde. Uden at det går ud over opløsningen, ifølge Sony.

Brugervenlighed
Alt dette er det lykkedes Sony at klemme ind i et kamera, som ikke er meget større end et Canon PowerShot G15. Det er også mindre end Fujifilm X100 og X100S, men de har til gengæld integreret hybridsøger. Leica X2 kommer tættest på blandt high-end kompakte uden søger, men Sony-kameraet hæmmes af, at objektivet stikker hele fire cm ud fra kamerakroppen og gør det betydeligt tykkere end både Fuji- og Leica-kameraerne.

Dermed er RX1 ikke ultra bærbart, men det er måske også for meget forlangt, i betragtning af at objektivets konstruktion er prisgivet ønsket om høj lysstyrke og ydelse på en full-frame CMOS billedsensor.

 

Kameraet har ikke noget håndgreb. To gummierede flader sikrer alligevel et godt greb, og betjeningen er forbilledligt overskuelig. Skærmen er skarp og lys nok til, at den fungerer godt i sollys; blænde- og fokusringen glider silkeblødt; og kvalitetsfølelsen er håndgribelig. Selv objektivdækslet i letmetal oser af kvalitet.

Sony har forkastet Minoltas blitzsko og lavet et nyt såkaldt multistik, hvor små kontaktpunkter i enden bruges til kommunikation mellem kameraet og ekstraudstyr som blitz og søgere.

Firevejshjulet og funktionsknappen på bagsiden afkameraet kan tildeles selvvalgte funktioner, det samme kan C-knappen på toppen. Her sidder også hjulet til eksponeringskompensation og programhjulet. Som kan give fotografen adgang til tre selvvalgte grupper af forhåndsindstillinger. Vældig praktisk for erfarne fotografer, som vil have hurtig adgang til indstillinger, de bruger ofte.

Skudhastigheden er respektable 5 billeder i sekundet, og autofokussen er hurtig. Ikke Olympus OM-D hurtig, men meget hurtigere og mere præcis end på de fleste – dyre – kompaktkameraer. Undtagen i svagt lys eller omgivelser med lidt kontrast. Da jager autofokussen unødig meget, men fotografen kan nemt overstyre autofokussen og selv stille skarpt med kameraets fokusmarkering (peaking).

Ekstraudstyr
Man kan argumentere for, at RX1 absolut burde have en integreret søger, den høje pris taget i betragtning. Men den er at finde blandt ekstraudstyret. Og en optisk søger med Carl Zeiss-glas og markeringer for 35 mm brændvidde koster 4.800 kroner. Den vipbare OLED-søger med 2,4 megapixel opløsning, som også kobles til multistikket på RX1, koster 3.300 kroner. Solblænde koster 1.400 kroner, skindtaske 2.000 kroner, og det praktiske tommelgreb, som fastgøres i blitzskoen, hele 2.000 kroner.

Kostbart tilbehør til et i forvejen kostbart kamera, som ikke engang leveres med en ordentlig batterilader – den koster 560 kroner ekstra. I stedet må man oplade batteriet i kameraet.

Klasseledende billedstøj
Jo da, der er tydelig billedstøj ved ISO 25.600. Men af den type, som ikke skæmmer et sort-hvidt billede, men i stedet bidrager til at give det karakter. Farvebilleder derimod får markeret kornstøj i kombination med farvestøj, og personligt vil jeg holde mig under ISO 6400, når det er muligt. Og i stedet udnytte lysstyrken på objektivet til fulde ved at vælge stor blændeåbning, typisk f/2.0 eller f/2.8.

Billedstøj er så godt kontrolleret, at man knap nok behøver at være bekymret for at lade kameraet styre ISO-valgene selv, i hvert fald op til ISO 6400, hvor kameraet virkelig banker det meste, vi har set. Opløsning og skarphed er i en klasse for sig, og bedre end fra Sonys eget SLT Alpha 99, som bruger en tilsvarende billedsensor. Nikon D600 kommer nærmest mikroskarpheden fra RX1 og har i praksis lidt bedre støj-egenskaber ved høj ISO, over 6400, men er et betydelig større og tungere kamera.

Kameraet skaber en dybde i billederne, som man næsten kun ser fra modeller med full-frame billedsensor. Og Fujifilms X-E1 med X-Trans billedsensor, i øvrigt. Billeddynamikken er bedre end på X100 og X2, og på højde med det, jeg har set fra Nikon D800, D600 og Sony A99. Med andre ord i verdensklasse.

Carl Zeiss-objektivet tegner et knivskarpt billede, selv ved blænde 2.0. Da er der godt nok synlig tøndeformet fortegning og vignettering i hjørnerne, men skarpheden er fremragende for denne type optisk konstruktion. Vignetteringen falder mærkbart allerede på blænde f/2.8 og er beskeden fra blænde f/4.0.

Billedkvaliteten er kort sagt fremragende og gør RX1 til et unikt kamera også på det område. Og da det er et Sony-kamera, er videokvaliteten af høj klasse. Man kan lagre HD-video i fuld 1080p/50-kvalitet med respektable 28 Mbit/s videostrøm, som giver støjfri og skarpe videobilleder. Det er der ikke noget andet kompaktkamera, jeg kender, der bare er i nærheden af.

Men …
Sony RX1 er det vellykkede resultat af en enestående bedrift. Ingeniørerne hos den japanske gigant er lykkedes over al forventning med at lave ikke bare det bedste kompaktkamera til dato, men også et af de allerbedste kameraer uanset kategori. Perfekt er det dog ikke. F.eks. er Sonys måde at lagre video- og stillbilledfiler på besværlig, da man skal skifte imellem mapper for at se videoerne.

Og …
Autofokussens respons kan sikkert blive bedre i en opdatering af kameraet, men nogle ting er ikke nemme at forbedre. Batteritiden er latterligt lav for et kamera i denne klasse. Der følger ikke engang en ordentlig batterilader med, og det kan anføres, at et kamera i denne klasse absolut burde have en integreret søger.

Sonys fremragende NEX-6 til 6.300 kroner har det i form af en nydelig OLED-søger, men her koster den 3.200 ekstra. Det er 30.000 kroner i alt. Mere end et Canon EOS 6D koster, med Canons nye 35 mm f/2.0. Så får man billedstabilisator og stor søger i det, der er det mest kompakte af alle spejlreflekskameraer med full-frame billedsensor.

Uden sammenligning i øvrigt.

Billedkvaliteten og den praktiske bærbarhed til trods kan prisen blive RX1’s akilleshæl: For selv om kameraet residerer i en klasse for sig, virker det højt prissat, og det kan holde mange potentielle købere væk. Selv om billedkvaliteten også er i en klasse for sig.