Der er ikke meget, man ikke kan lide ved A99. Kameraet er rettet mod fotografer, som stiller store krav til funktionalitet og billedkvalitet. Og her får man virkelig både i pose og i sæk. Bortset fra fraværet af trådløs tilslutning er der ikke meget, der mangler i kameraet. Som også leverer billedkvalitet af ypperste klasse.
Med en nyudviklet 24 megapixel billedsensor i såkaldt 24 x 36 mm full-frame størrelse stiller A99 i samme klasse som Canon EOS 6D, EOS 5D Mark III og Nikon D600. Med andre ord: I high-end klassen for spejlreflekser. Skønt spejlrefleks er kameraet konstrueret anderledes end traditionelle spejlreflekser, ved at spejlet ikke vippes op under eksponering. I stedet er det gennemsigtigt, så lyset alligevel træffer den store billedsensor.
Samtidig reflekteres lys til en sensor, som sørger for, at du ser søgerbilledet i en stor, højopløst elektronisk søger.
Fordelen ved denne spejlløsning er, at skudtakten kan øges lidt, da spejlet står stille under eksponering. En bonus er også, at søgerbilledet ikke bliver sort mellem hver eksponering, og at autofokussen fungerer mellem hver eksponering på serieoptagelse. Op til 6 billeder i sekundet.
Sony har ikke sparet på noget i A99. Store knapper og hjul, flere af dem konfigurerbare, vrid- og vipbar skærm, integreret GPS-modtager, som logger, hvor billederne er taget, stereo-lydindgang til mikrofon, hovedtelefon-udgang, fuld 1080p/50 fps HD-video, ISO op til 25.600, 6 billeder pr. sekund, en ny blitzsko med flere kontaktpunkter og en ny 24 megapixel CMOS billedsensor med fasedetekterende autofokus. Det er bare noget af indholdet på den lange udstyrsliste.
Full-frame billedsensor
Når man læser, at et kamera har full-frame billedsensor, betyder det, at billedfladen er lige så stor som på traditionel 135 mm film: 24 x 36 mm. I modsætning til de fleste spejlreflekser, som bruger APS-C formatets 15,6 x 23,5 mm billedflade. Tidligere var det en fordel for billedkvaliteten, at kameraet havde full-frame billedflade, men nyere tids udvikling har på det nærmeste udvisket den fordel, og forskellen er mindre end før. Men én fordel har full-frame utvivlsomt: Dybdeskarphed.
Da billedvinklen ikke ændres, når en 50 mm f/1.4 sættes på A99, bevarer man også den smalle dybdeskarphed, som blænde 1.4 giver. Mindre billedflade giver nemlig smallere billedvinkel og større dybdeskarphed. Typisk 75 mm og f/2.1 på APS-C format. Hvilket er grunden til, at bl.a. kompaktkameraer med blænde 1.4 ikke har i nærheden af samme dybdeskarphed som et full-frame kamera med samme blænde og billedvinkel på objektivet.
Som eksempel kan jeg nævne det Carl Zeiss-objektiv, jeg testede A99 med. En 24-70 mm zoom med f/2.8 som største lysåbning. På et A77 med APS-C format svarer billedvinklen på akkurat det objektiv til 36-105 mm zoomrækkevidde.
Bedre fokus
Men det er ikke bare full-frame billedsensoren, der gør A99 til et sjældent kamera i en verden fuld af små billedsensorer. Den CMOS-sensor, kameraet benytter, har fasedetekterende autofokus med over 100 målepunkter, som er meget hurtigere end traditionel, kontrastbaseret autofokus.
I praksis betyder det, at man kan have konstant og præcis autofokus uanset optagemetode.
Stor og skarp søger
Den traditionelle, optiske prismesøger foretrækkes endnu af mange fotografer, men en elektronisk søger har flere fordele. I svagt lys ser du stadig motivet, og det er muligt at vise eksponeringsinformation, effekt af hvidbalancejusteringer, lysmåling og f.eks. histogrambillede i søgeren.
Til A99 har Sony valgt en stor OLED-søger med 2,36 megapixel opløsning, som er så skarp og kontrastrig, at den viser et meget virkelighedsnært søgerbillede. Den er også hurtigere og mere støjsvag end de fleste LCD-søgere, jeg har set, og man kan regulere lysstyrken i søgeren fra skærmmenuen. Og kompensere for det marginale lystab, som OLED-søgeren har sammenlignet med en optisk søger.
I brugSony har virkelig lagt sig i selen for at få brugervenligheden op og gøre kameraet så intuitivt som muligt. Det er lykkedes langt hen ad vejen, efter min mening. Store knapper og overskueligt layout gør det avancerede kamera legende let at bruge i praksis. Skærmen kan anvendes som infoskærm, hvor man har hurtig adgang til de vigtigste indstillinger med Fn-knappen og joysticket på bagsiden.
Et lydløst indstillingshjul på venstre front giver dig valget mellem indstillinger af fokusmetode, fokusområde, fokuspunkter, eksponeringskompensation, ISO og lysmåling. Bare hold knappen inde et halvt sekund for at vælge, og rotér hjulet til det foretrukne indstillingsvalg. Ingen kliklyde høres, når du trykker eller vrider. Praktisk, særlig under video-optagelse, hvor man ikke vil have, at kliklyde skal havne på optagelsen.
Kameraet ligger rigtig godt i hånden. Et generøst gummieret håndgreb og tommelgreb på bagsiden giver mine hænder perfekte arbejdsforhold. Eneste skår i glæden er, at strømafbryderen er placeret for tæt på det forreste indstillingshjul.
Flere af knapperne kan programmes, så fotografen selv kan bestemme, hvad der sker, når de trykkes ind.
Kvaliteten føles gedigen. Kamerahuset er forseglet med gummipakninger mod regn og støv, og alle knapper og hjul på det massive letmetalhus føles solide og giver tillidsvækkende tilbagemeldinger, når man trykker og vrider. Der findes også et vertikalgreb til A99 – VG-C99Am – med plads til ekstra batterier for flere eksponeringer samt dubletter af flere af knapperne på fronten og bagsiden af vertikalgrebet. Som også er vejrtætnet med gummipakninger.
Udsøgt billedkvalitet
Når man bladrer igennem alle indstillingsvalgene i A99’s omfattende menuer, finder man endnu mere at skrive hjem om. Men til syvende og sidst er det billedkvaliteten, alt står og falder med. Da hjælper det ikke, at kameraet er nok så avanceret og poleret, og hvis billedfilerne ikke står mål i denne klasse, er det en sejr til Canon og Nikon.
Men ikke uventet banker Sony-kameraet konkurrenterne på det, de traditionelt har været bedst til. Billedkvaliteten holder meget høj klasse med ekstrem detaljeopløsning. Billeddynamik og kontrastgraderinger er bestemt på højde med det bedste, jeg har testet, og for dem, der kan lide det, er det muligt at skyde serier med billeder, som sættes sammen til et HDR-billede (High Dynamic Range) for udvidet dynamik.
Man behøver ikke at frygte billedstøj. Filerne – hvad enten vi taler 14 bit rå- eller jpeg-filer – har kun marginal billedstøj ved ISO 3200 og 6400, og moderat kornstøj og farvestøj ved ISO 12.800. Grumset bliver det først ved ISO 25.600, men med lidt efterbehandling kan selv disse billedfiler bruges, også på forstørrelser.
Farvegengivelsen kan selvsagt finjusteres i kameraet for jpeg-filer, men er på sit bedste meget neutral og heldigvis blottet for de “Sony-farver”, som giver for meget farvemætning og kontrast. Særlig rød. Kvaliteten på video-optagelse i 28 Mbit/s datastrøm er fortræffelig. Video-optagelser ser bedre opløst ud, end de egentlig er, fordi videostrømmen er så fri for støj og artefakter. Og skarpheden så høj. Under manuel fokus kan man desuden bruge fokusmarkering (peaking), som viser på skærmen, hvor fokusplanet ligger. Og sikrer, at man kan indstille fokus præcist.
I pose og i sæk
Sony er lykkedes over al forventning med Alpha 99. Billedkvaliteten står ikke tilbage for noget, vi har testet, på enkelte områder er den bedre end det meste, og selv krævende fotografer vil finde meget at glæde sig over i A99. Kameraets design og brugervenlighed er gennemført fra a til z, og fotografen har næsten uendelige muligheder for at finindstille og tilpasse kameraet til ethvert behov.
Action og sport er omtrent det eneste, andre kameraer kan beherske bedre. På alt andet er Sony A99 så godt som det mest komplette systemkamera, man kan få i denne prisklasse. Særlig for dem, der lægger vægt på videokvalitet på linje med stillbilledkvalitet.
