TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Sony VPL-HW30ES

Mere dybde!

Intet er som film i storformat. Da kommer også 3D-effekterne til sin ret, men indtil nu har billedkvaliteten været mangelfuld. Men ikke længere.

Af / 27/10/2011 - 20:32
Sony VPL-HW30ES

Lyd & Billede mener

  • Vellykket 3D-processering Strålende farvegengivelse Stillegående blæser
  • 3D-sender og briller koster ekstra Størrelsen

I løbet af de næste to er det ventet at næsten alle fladskærme, som sælges, også er 3D-skærme. Indholdet findes snart overalt. På kabel-tv, Blu-ray og efterhånden også fra kameraer, HD-videokameraer og smartphones. Men intet sted er det federe at se 3D end på et stort lærred. 100 eller 200 tommer giver en meget stærkere 3D-oplevelse end 42-tommeren på væggen i stuen klarer.

Udvalget af projektorer med 3D i full HD-kvalitet er begrænset til nogle få, dyre modeller, som desuden lider under,  at 3D-teknologiens udfordringer ikke er lige elegant løst. Blandt de problemer, som kan opstå, er et markant fald i lysintensiteten fra projektoren, når man vælger 3D-modus. Et problem blandt andre Sony VPL-VW90ES har, som vi belyste i test tidligere i år.

Det gør det vanskeligt at finde et lærred som passer. Man har nemlig brug for et hvidt lærred med positiv refleksion – gain – som kompenserer for lystabet i 3D. Det må heller ikke være for stort, over 150-tommer falder lyset endnu mere fra projektoren, som må trækkes længere væk fra lærredet.

Et andet problem er crosstalk. Dobbeltkonturer, som kan opstå i 3D-modus, og som vises som antydninger af dobbeltbilleder på lærredet, noget som er irriterende og reducerer filmoplevelsen. Men Sony mener, de har løst alle problemer med den nye VPL-HW30ES. En ny billedprosessering og forbedret lampekontrol skal blandt andet sørge for endnu mere lys i 3D og reducere crosstalk. Bedst af alt, den koster mindre end VW90ES, som har synlige problemer med ydelsen i 3D. Man mister motoriseret fokus og zoom på HW30ES, men det klarer de fleste sig godt uden. HW30ES har heller ikke mulighed for at bruge anamorfe linseforsatser for at tilpasse billedformatet til 2.35:1 filmformat.

Konklusion
Sony har åbenbart lyttet til kritikken, de fik på 90ES, som er fantastisk i 2D, men mangelfuld i 3D. Den nye HW30ES er næsten lige så god, som den dyrere 90ES i 2D, men banker den fuldstændig i 3D. Billedkvaliteten er fremragende, også sammenlignet med den glimrende JVC DLA-X3. Med 30ES har Sony klaret at lave en HD-projektor, som vi virkelig kan lide. Vil man ikke have 3D, er Epson TW5500 og Sony HW20 gode og billigere alternativer, men er man villig til at betale ekstra for den fede 3D-effekt, som kun en projektor kan opnå, er Sonys HW30ES et oplagt valg.

Annonce
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *