: Sony VPL-HW50ES 3DHD

Den ser lige så kedelig ud som de fleste projektorer, men billedkvaliteten er alt andet end trist. Hvis man er seriøst interesseret i film og skal bygge sig en hjemmebiograf – eller udskifte en ældre projektor – er det her det bedste køb, man kan gøre for tiden.

Med en butikspris på 28.000 kroner er Sonys projektor ikke blandt de billigste. Men jeg vil vove den påstand, at den er hver eneste krone værd. En projektor til 10.000 kroner er ikke i nærheden af at give samme skarphed eller kontrast som HW50ES.

På mange områder overgår den ydelsen fra den dyrere VW95ES fra Sony. Hvilket siger ikke så lidt. VW95ES er en af de bedste projektorer, vi har testet, men den er større, dyrere og tungere end den, vi tester her. Sammenlignet med den dyrere model er HW50ES på enkelte områder som en opgraderet udgave af forgængeren HW30, bare i samme kabinet. Her får man et enklere zoomobjektiv med manuel fokus, linseforskydning og zoom, som dækker op til 300 tommers lærredsstørrelse. Et 6,5 meter bredt lærred, hvis du spekulerer på det. Til sammenligning er et 60 tommers tv 1,5 meter bredt.

Reality Creation er godt for dig
Stort er fedt og giver dig en enormt troværdig biograffølelse. Men kun hvis billedkvaliteten holder mål. Efter at Gorm havde kalibreret vores eksemplar (se egen rubrik), forventede jeg billedkvalitet på niveau med 95ES. Altså dybt sortniveau kombineret med udsøgt farvegengivelse, enestående detaljeskarphed og overlegen kontrastgradering.

Jeg tog fejl.
Eller rettere sagt: Jeg havde for lave forventninger. Død og pine, sikke et billede! Sony-projektoren er en ulv i fåreklæder. Ser man på specifikationer alene, er der ingen grund til at juble. 1700 lumen lysstyrke og 100.000:1 i maksimal kontrast er alligevel kun teoretiske angivelser og fortæller ikke meget om oplevet billedkvalitet. Men HW50ES har et trick i ærmet, som den har lært af den vanvittig højopløste VPL-VM1000ES – Sonys 4K-projektor med over fire gange opløsningen fra en 1080-projektor.

Hemmeligheden ligger i Sonys Reality Creation (RC). Som man opsigtsvækkende nok ikke behøver at have aktiveret for at få maksimal detaljeskarphed på lærredet. Men det hjælper. Lidt. Projektoren understøtter ikke fuld 4K-opløsning som Sonys VW1000ES projektor eller deres 84-tommer med 4K billedpanel. Det ser bare sådan ud.

Side om side med VW95ES er billedet fra HW50ES mærkbart skarpere. Man ser det på teksturer, rynker og hår samt konturer, som alt sammen er skarpere fra HW50ES. Uden RC aktiveret. Blad frem til RC i billedmenuen og vælg den – og vups er detaljeskarpheden blevet endnu to hak tydeligere. Ulempen ved RC er, at det også kan give dig mere synlig billedstøj og tydeligere korn på film, som er indspillet med grovere filtereffekter.

Knivskarpt og super detaljeretDen kalibrerede projektor viste sig også at gengive hudtoner med samme fabelagtige overbevisning som storebror VW95ES. Røde billeder, grøn skov eller blåt hav ser ret naturtro ud, hverken for meget saturering eller for blege farver. Sony kalder farvekontrollen Real Color Processing. Den bruges under kalibrering af farverne – primært RGB  – men når du har lagret ændringerne, må du vælge dem manuelt, for hver gang du skifter videokilde eller videomodus. Besværligt og ikke overbevisende brugervenligt.

Meget overbevisende er dog kontrasten, selv om grundkontrast og sortniveau på ingen måde overgår VW95ES. Men du store verden, hvor ser det godt ud på et gråt lærred. Min subjektive opfattelse af billedet fra projektoren er, at det ser mere realistisk ud end billedet fra Epson TW9000 eller JVC X30B.

Projektoren har to lampemodi. Under normale forhold bør man holde sig fra Eco-modus, hvis man værdsætter korrekt farvegengivelse. For lavere lampespænding forrykker farvebalancen, som Gorm hurtigt fandt ud af under kalibreringen af projektoren.

Og for resten, det ser ikke mindre overbevisende ud på 3D. Det eneste, jeg fandt værd at kritisere i 3D-modus, er de lejlighedsvise billedartefakter i scener med meget action. Da ser det ud, som om billedprocessoren slider med at følge med hele datamængden i billedet, og du kan se en antydning af dobbeltkonturer og “hængende pixels” i actionscener med meget billedinformation. Ellers er der ikke meget crosstalk at tale om, her er billedkvaliteten i 3D også godt varetaget.

Prøv dig frem med Sonys Motionflow aktiveret, helst i laveste indstilling, og tænd og sluk for den for selv at finde ud af, hvad du foretrækker. Det kan ske, at du kan lide Motionflows lidt mere glidende bevægelser bedre end mig. For jeg oplever lidt tab af detaljeskarphed med den aktiveret. Og foretrækker egentlig bare at bruge Motionflow, når jeg ser fodbold i HD.

De medfølgende aktive 3D-briller synkroniserer med projektorens indbyggede 3D-sender, men det er også muligt at tilslutte en separat 3D-sender, hvis man behøver en. Lysudbyttet i 3D falder normalt kraftigt, så da må projektoren øge lysstyrken herefter – med det resultat, at farvegengivelsen og kontrasten ofres. Sådan er det heldigvis ikke her.

Forskellen i oplevet billedkvalitet i 2D kontra 3D er meget mindre her end på nogen anden 3D-projektor, vi har testet. En smule farvestik tolererer man altid, og sortniveauet bliver ikke lige så dybt med briller på, men jeg tvivler på, at du har set bedre 3D fra en projektor end fra HW50ES. Inklusive 3D i biografen!

Konklusion
Sony sætter standarden for projektorer til under 30.000 kroner med HW50ES. Indtil vi får testet Panasonic PT-AT6000 og JVC DLA-X35, er det her referencen på billedkvalitet både i 2D og 3D. Med motorstyret optik og et lidt mere stillegående blæsersystem ville den have været helt perfekt. Men billedkvaliteten er på alle måder overbevisende og vil få dig til at tabe underkæben – og give dig en biograffølelse, som er stærkt vanedannende.