Med motoriseret zoom og linseforskydning er X70R nem at sætte op. Den har også konvergensjustering, som er nødvendigt for at få de tre billedpaneler til at sidde på nøjagtig samme akse. Og den har en slags quasi-4K-opskalering, som nærmest interpolerer et almindelig HD-signal (1920 x 1080 pixel), til næsten 4K – e-Shift kaldes det. Men det bliver ikke ægte 4096 x 2160 opløsning; i stedet sørger interpoleringen for, at den subjektive opløsning, som modsvarer 3840 x 2160 pixel, giver lidt bedre detaljeskarphed.

Men det fungerer bedst på stillestående motiver og ikke på 3D i det hele taget. Faktisk har X70R lidt større problemer med bevægelige objekter end VS95ES, f.eks. i actionscener, hvor projektorens ekstreme skarphed og detaljeopløsning viskes ud for så at falde på plads igen, så snart der er ro i billedet.

Den understøtter også 2D til 3D-konvertering, hvor almindelige dvd- eller tv-billeder konverteres til 3D. I ægte 3D er kvaliteten langt bedre både på bevægelser, lysstyrke og kontrast end fra den billigere X30B. Men også på X70R er der crosstalk at spore på flere scener. Dobbeltkonturer, som det også kaldes, kommer lidt for tydeligt frem, særligt når der er stor afstand i dybde mellem objekter tæt på og objekter langt fra kameraet.

Farvegengivelse og kontrast (efter kalibrering) er fremragende. Se kalibreringssektionen for flere detaljer. Først og fremmest overbeviser sortniveau og kontrastgraderinger stort – især i mørke partier – men hudtoner og komplementærfarver fremstår som næsten optimale på lærredet efter kalibrering.

Også i denne test:

Sony VPL-VW95ES vs. JVC DLA X70R