Mens JVC har en særdeles avanceret tilgang med næsten uendelige kalibreringsmuligheder, har Sonys udviklere tydeligvis tænkt på enkelhed og brugervenlighed.

Den avancerede
JVC har i længere tid haft et samarbejde både med THX og ISF. Gennem sidstnævnte samarbejdspartner er der knyttet bånd til SpectraCal og integrering med deres kalibreringssystem CalMAN. Det er spændende for os, som arbejder professionelt med videokalibrering, da projektoren i teorien kan kobles direkte med kalibreringsværktøjet og lave helautomatisk kalibrering. Problemet er bare, at projektoren er så fejlkalibreret fra fabrikken, og at der ikke er headroom nok i forhold til gråskala og farvejustering, så systemet fejler groft hver eneste gang. Jeg krydser fingre for, at dette er fikset i næste (fjerde) version.

Selv uden CalMAN integreret har JVC-projektoren et vældig avanceret kalibreringssystem, tydeligt rettet mod professionel installation. Her findes alt det, en kalibratør kan drømme om, enten direkte via fjernbetjeningen eller styret med endnu flere muligheder via en tilsluttet pc (adgang til software kræver ISF-certificering). Det eneste, der mangler, er en nogenlunde god grundkalibrering, for her fejler JVC som sagt stygt. Det er i grunden mærkeligt, at en producent, som prioriterer et så avanceret kalibreringssystem, ikke har det mindste fokus på korrekt grundkalibrering af projektoren!

KISS (Keep It Simple Sony?)
Sonys tilgang til kalibrering er så uendelig meget enklere end konkurrentens. Her er der lagt vægt på et minimum af det, man har brug for for at perfektionere i forhold til rummet og lærredet. Sony inkluderer også software, som gør det muligt at justere gamma via tilsluttet pc, men dette er meget nemt i sin opbygning i forhold til tilsvarende fra JVC. Den største forskel er alligevel, at man ikke behøver dette “værktøj” fra Sony, for projektoren er helt lineær i sin grundkalibrering. Det eneste, vi savner fra Sony, er mere avanceret hukommelseshåndtering, så kalibratøren kan lagre flere kalibreringer end i dag. Låsning af kalibreret modus burde også være muligt.

Kalibrering
VW95 behøver kun en lille korrektion af farvetemperatur (sænkning af rødt i gråskala), før både gamma og gråskala er perfekt. Som du kan se af gråskala før kalibrering, så er farvetemperaturen langtfra ideel, men den er faktisk lineær hele vejen fra sort til hvid. En sænkning af rød gain og bias korrigerer størstedelen af afvigelsen. Ligesådan er det med farverummet, hvor vi stort set bare behøver at ændre til farverummet kaldet “normal” og så korrigere lysstyrken på enkelte af farvekanalerne. Lineariteten i grundkalibreringen gør, at vi taber lidt lysstyrke under kalibreringen, og at slutresultatet giver en helt lineær gråskala.

I stærk kontrast til VW95 er kalibreringen af X70 en helt anden oplevelse. Grundkalibreret gråskala findes ikke lineær og lader sig derfor heller ikke kalibrere via RGB gain og bias uden alt for højt tab af lysstyrke og kontrast. Ergo må vi kalibrere gråskala via gammaværktøjet. Dette giver rigtig god kontrol på alle niveauer, hvor vi kan justere (12 punkter), men mellem disse vil farvetemperaturen fortsat være præget af dårlig grundkalibrering. Via ISF-software kan det justeres på langt flere punkter, og på den måde opnås samme linearitet som på Sony-projektoren. Langt mere tidskrævende, men da også med større mulighed for påvirkning af slutresultatet.

Det prækalibrerede farverum er også noget mindre nøjagtigt fra JVC, foruden at der igen er for lidt headroom i CMS-systemet til at kunne korrigere 100 procent korrekt. Slutresultatet er alligevel højest acceptabelt.

Mange veje til Rom
Mens Sony har valgt den korteste vej mod målet med få muligheder for afstikkere, er JVC gået efter flest mulige afstikkere helt uden genveje. Begge ender ved målet efter kalibrering, men kun én af dem er “tåleligt god” allerede fra start. Begge projektorer fremviser en enorm billeddynamik, godt sortniveau og næsten perfekt farvegengivelse efter kalibrering.

JVC

Sony

Også i denne test: