annonce
annonce
Sommertilbud: Få fuld digital adgang til Lyd & Billede i 4 uger for 0 kr Prøv i 4 uger
annonce
annonce
annonce

Skuffende opgradering

Normalt er vi meget begejstret for Bowers & Wilkins’ højttalere, men de forhåndenværende indfrier ikke forventningerne.

Les innledning:
6 gulvhøjttalere
Plus lbadvantages
CM8 S2 kan sagtens stå tæt på bagvæggen. De er heller ikke bange for at spille pænt højt med godt tryk.
Minus lbdisadvantages
Lyden er mørk med en tam gengivelse af bækkener, guitarer og violiner.

Der er ikke noget at udsætte på udførelsen af CM8 S2. Visuelt ligner de forgængerne, men på elegant vis er der ikke en eneste skrue synlig rundt om højttaler-elementerne. Meget lækkert! Man kan vælge imellem sort højglans, rosentræ eller hvid, som var farven på dem, vi fik til test. I hvid er valget faldet på halvmat i stedet for højglans – meget vellykket i vores øjne.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Højttalerne kan uden problemer sættes ind mod bagvæggen, uden at bassen bliver svulstig og ikke-lineær. Synes man alligevel, at det bliver for meget, medfølger der puder, som man kan sætte i basportene for at justere basresponsen.

Alle højttaler-elementer og delefiltre er fremstillet hos Bowers & Wilkins i Brighton. De to bas-elementer har 5 tommers membran af papir og kevlar, mens mellemtonen er af ren kevlar, som er et materiale med meget lav forvrængning. Membranen har ingen suspension, men går i ét med elementets ramme.

Både spikes og gummifødder medfølger, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til underlaget.

 

Lydkvalitet

Mens vi var ganske begejstrede over forgængernes lydmæssige egenskaber, med et åbent og klart lydbillede i en stram præsentation, er lyden af S2-versionen noget anderledes.

Det eksemplar, vi fik til test – et demo-eksemplar fra Hi-Fi Klubben – har godt med punch og energi fra et stort orkester, og højttalerne formår at gengive basrytmer med god fylde, samtidig med at de starter og stopper, når de skal. Men opad i overtonerne går det ikke lige så godt.

Mens Diana Kralls stemme på “California Dreaming” er fyldig nedad i registeret, bliver den for tilbageholdende opad. Den lyder dæmpet og nærmest indelukket, og tangentanslagene dør ud for tidligt. Det skinner aldrig rigtig i overtoneområdet, hvilket er lidt underligt, da B&W trods alt er kendt for deres distinkte diskantgengivelse.

Med heftig rock fra Rage Against the Machine noterer vi os, at guitaren lyder mørkere, end vi er vant til, og at tonerne fra elbassen ikke er detaljerede nok. Bækkenerne lyder også mere afdæmpet, end de skal, og Zack de la Rochas stemme er ikke tilstrækkelig klar og åben.

Der er ikke noget galt med basrytmerne på Lordes minimalistiske “Royals”, men hendes stemme kommer ikke ordentligt ud i rummet, og lydbilledet mangler luft og format.

 

Konk

usion

Afbalanceret lyd er nærmest et kendetegn for Bowers & Wilkins; derfor er det lidt mærkeligt, at vi her har nogle højttalere, der lyder energisk i det nedre toneregister, men ikke kan følge ordentlig med opad. Diskanten lyder for tamt til at give nogen stor oplevelse med akustiske instrumenter. Det åbner sig aldrig rigtig, og CM8 S2 er derfor lidt af en nedtur.

Til gengæld er de nemme at placere og relativt lette at drive, hvad forstærkerkraft angår.

Bowers & Wilkins CM8 S2

  • Type: 3-vejs gulvhøjttalere
  • Følsomhed: 88 dB/8 ohm
  • Frekvensområde: 48 Hz – 28 kHz (+/- 3 dB)
  • Mål: 25,2 x 95 x 29,8 cm

Pris: 13998 kr
Bedste pris på Bowers & Wilkins CM8 S2
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    6 gulvhøjttalere
    Også i denne test:
    Slanke rock-højttalere
    Hvis du kan lide at mærke bassen i mellemgulvet, men ikke vil have for store højttalere, kan du få dit ønske opfyldt her.
    Læs hele testen
    Raffinerede allroundere
    De er så små, at man spekulerer på, om der overhovedet er bas i dem, men Dynaudio lukker kæften på de fleste, når musikken starter.
    Læs hele testen
    Gang i det lille hjem
    Det bliver aldrig kedeligt, når System Audio styrer musikken. saxo 70 er et mønstereksempel på dynamik og liv.
    Læs hele testen
    Fremragende allroundere
    Disse højttalere kan håndtere alt fra klassisk over pop til hård rock med stor overbevisning. Og de er ikke bange for, at der bliver skruet lidt op!
    Læs hele testen
    Kolosser i små sko
    Fra Dali kommer et par fuldvoksne højttalere, der kan spille forførende smukt og tordnende højt på samme tid.
    Læs hele testen

    Læs også

    Google Nest Hub lanceres i Danmark

    Google Nest Hub lanceres i Danmark

    I dag bliver Googles “smart-skærm” tilgængelig i danske butikker!Tilføj som favorit
    Naim Mu-so 2

    Naim Mu-so 2

    Glem de andre. Naim Mu-so 2 sætter standarden for lydkvalitet.

    Tilføj som favorit
    Fornem klang fra Sverige

    Fornem klang fra Sverige

    Vi har smuglyttet til Marten Oscar og er blevet forført.Tilføj som favorit
    Ny højttalerserie fra Audiovector

    Ny højttalerserie fra Audiovector

    Den nye R-serie slægter high-end-udgaverne på.Tilføj som favorit
    Harman Kardon Citation One

    Harman Kardon Citation One

    Harman Kardon Citation One er et basmonster. På den dårlige måde.

    Tilføj som favorit
    En pandekageflad soundbar med det hele

    En pandekageflad soundbar med det hele

    DALI lancerer trådløs soundbar på high-end messe.Tilføj som favorit
    Dynaudio sætter pris på Confidence

    Dynaudio sætter pris på Confidence

    Et år efter annonceringen er der kommet priser på Confidence-højttalerne.Tilføj som favorit
    Focal fejrer 40 år

    Focal fejrer 40 år

    Fødselsdagsfest med nye højttalere – og bilstereo!Tilføj som favorit
    Luk menu