For at få mest mulig fart i musikken benytter System Audio hellere flere små elementer end få store. En række med flere små elementer giver bedre hurtighed og desuden mindre refleksion af lyden via loft og gulv, så mest muligt af den lyd, der når øret, kommer direkte fra højttalerne. I saxo 70’s tilfælde er der brugt to 5 tommers bas-elementer, som sammen sørger for basrespons ned til respektable 40 Hz.
Over bas-elementerne sidder der to mellemtone-elementer, adskilt af en diskant. Denne placering skal give en mere korrekt akustisk overgang mellem diskant og mellemtone, og sådan en kolonne med mange små højttaler-elementer tillader også en slank og elegant formfaktor, som igen giver et stivere kabinet med mindre forvrængning.
Højttalerne fra System Audio ser godt ud i både sort og hvid, men ellers er der ikke gjort noget særligt ud af detaljerne. F.eks. er fronten fastgjort med almindelige plastpropper – med synlige huller, når den tages af.
Lydkvalitet
Men det vigtigste er lydkvaliteten, og det bliver aldrig kedeligt med saxo 70. System Audio har en meget sammenhængende tonestruktur, og violiner breder sig godt ud i rummet. Diana Kralls stemme har en flot klang, især i mellemtoneregisteret.
Når bas og trommer kommer ind, er kropsligheden i basregisteret ikke den samme som med Dali. Men det har også sine fordele, da System Audio bedre kan tåle at blive placeret ind mod bagvæggen, hvor de fleste nok gerne vil sætte dem. Væggen giver lidt ekstra fylde i bassen, uden at det bliver trægt og svulstigt.
Rage Against the Machine lyder sejt, og vi synes faktisk, at System Audio har mere snert i lilletrommen end Dali. Bækkenerne er luftige uden at blive pågående, og der sker i det hele taget mere i trommerne. Der er ikke den samme fysik i basregisteret, men System Audio er mere kontrollerede og rytmiske.
Lordes “Royals” gengives med flot balance og et luftigt lydbillede. De dybeste bastoner er ikke lige så fremtrædende som med Dali og Focal, men igen har System Audio en rytme, som det er umuligt ikke at synes om. Rigtig gode højttalere, der fortjener at blive hørt.
Konklusion
Højttalere fra System Audio er gerne lidt mere rytmiske, og det gælder også saxo 70. Prøv bare at høre lilletrommeslagene! Instrumenter gengives med god detaljering, også opad.
Højttalerne hælder mod det varme i det vigtige stemmeregister, mens der er god luft i overtonerne. Lydbilledet er bredt, og det er i det hele taget bare fryd og gammen med saxo 70. Nogle vil dog savne mere krudt i basregisteret.
Også i denne test:
Scansonic M-9
Slanke rock-højttalere
Hvis du kan lide at mærke bassen i mellemgulvet, men ikke vil have for store højttalere, kan du få dit ønske opfyldt her.
Dynaudio Excite X34
Raffinerede allroundere
De er så små, at man spekulerer på, om der overhovedet er bas i dem, men Dynaudio lukker kæften på de fleste, når musikken starter.
Focal Aria 926
Fremragende allroundere
Disse højttalere kan håndtere alt fra klassisk over pop til hård rock med stor overbevisning. Og de er ikke bange for, at der bliver skruet lidt op!
Dali Opticon 8
Kolosser i små sko
Fra Dali kommer et par fuldvoksne højttalere, der kan spille forførende smukt og tordnende højt på samme tid.
Bowers & Wilkins CM8 S2
Skuffende opgradering
Normalt er vi meget begejstret for Bowers & Wilkins’ højttalere, men de forhåndenværende indfrier ikke forventningerne.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer