TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Nintendo Switch

Hverken fugl eller fisk

Nintendo Switch er ikke som andre spilkonsoller. Den er helt sin egen!

Af / 09/03/2017 - 11:08
Nintendo Switch

Lad os bare sige det, som det er: Nintendos Wii U floppede. Heldigvis er japanerne tilbage på hesten og er nu klar med en spritny maskine, som har fået sit eget unikke navn – fri af fortidens tøjler. Nintendo Switch er ikke en traditionel spilmaskine og kan derfor ikke direkte sammenlignes med Xbox One og PlayStation 4. Den er hverken fugl eller fisk.

I stedet for en stor plastickasse, som kobles direkte til dit tv og styres med en kedelig controller, er Switch en håndholdt enhed, som også har mulighed for at agere klassisk konsol. Det er skævt tænkt, men det fungerer overraskende godt. Spørgsmålet er så, om man er gået for meget på kompromis med indmaden for at bevare en lille og transportabel formfaktor.

https://youtu.be/S1r369yv2Uk

Mere tablet end konsol

Selve maskinen består af en tablet med en touch-skærm på 6,2 tommer. På hver side af den kan der monteres styreenheder, så maskinen minder mere om en håndholdt a la PlayStation Vita.

Annonce

Skærmen har en opløsning på 720p. Det lyder måske ikke af meget, hvis vi sammenligner med moderne smartphones, men det er heldigvis alt rigeligt. Billedet står skarpt med gode farver og ditto kontrastniveau. Skærmen klarer sig dog bedst indendørs eller uden for direkte sollys. Vil man spille på en større skærm, sætter man maskinen ned i den medfølgende dock, der kobles til fladskærmen.

Takket være lidt ekstra hardware kan Switch nu spytte et billede ud med en opløsning på 1080p. Desværre er det rent grafisk ikke specielt nemt at se forskel på de to tilstande. Skiftet imellem dem foregår dog både meget hurtigt og gnidningsløst. Det tager få sekunder, før billedet skifter fra tablet til skærm og omvendt. Det er faktisk ret imponerende.

En tredje måde at bruge maskinen på er ved at klappe en lille fod ud fra bagsiden af skærmen, så den kan stå på et bord. Det fungerer knap så godt. Foden er simpelthen alt for tynd og skrøbelig, og man frygter, at den hurtigt vil brække af. Samtidig undrer det, at man ikke har overvejet at give skærmen nogle gummifødder, så den ikke glider på overfladen, hvis man f.eks. bruger den i et fly eller tog, som man ser i reklamerne. Lidt turbulens, og Switch ryger på gulvet.

HACS 001 play09 BRK R ad 0 LR
(Foto: Nintendo)

 

Joy-Cons

Traditionen tro har Nintendo fundet på et nyt navn til styreenhederne til den nye konsol. Nintendo Wii havde Wiimotes, og Switch har fået Joy-Cons. De kan enten benyttes trådløst, hvor du holder en i hver hånd (lodret eller vandret), eller som tidligere nævnt påhæftet hver side af skærmen.

Det første, man bemærker, når man står med dem i hånden, er hvor små de er. Man skal ikke have alt for store hænder, før de forsvinder helt mellem fingrene. Også knapperne er uhyggeligt små, og særligt når man holder Joy-Cons vandret, risikerer man ofte at trykke forkert. Det er lidt bekymrende.

Der følger selvfølgelig remme med, som du kan tage om håndledet, så de ikke flyver igennem luften, når du fægter med armene. Sørg dog for, at den skinne, de sidder på, monteres korrekt på Joy-Con controllerne, da de ellers sætter sig noget nær uhjælpeligt fast. Vi måtte ty til instruktioner via YouTube for at skille et eksemplar ad igen.

Alternativ holder

Bryder du dig ikke om at holde de små Joy-Cons i hver hånd, kan du montere dem i den medfølgende holder. Heri minder de mere om en traditionel controller, omend problemet med små knapper stadig er til stede. Heldigvis har Nintendo også produceret en spil-controller i almindelig størrelse, som kan købes separat. Det er selvfølgelig en smagssag, men vi foretrak den, når vi alligevel sad i sofaen og spillede på storskærmen.

Kommunikationen mellem Switch og Joy-Cons foregår via Bluetooth. Her kunne man så tro, at man også kunne bruge forbindelsen til at koble et sæt trådløse hovedtelefoner til maskinen. Det er desværre ikke tilfældet, og der er heller ikke indbygget mini-jack port i controllerne, som vi kender det fra Xbox og PlayStation.

NintendoSwitch BoxContent C EUAC EN
(Foto: Nintendo)

 

Hvornår kommer de gode spil?

Et tilbagevendende problem ved konsollanceringer er spillene. Det er i sidste ende dem, der skal sælge maskinen, og her må vi desværre sige, at Nintendo kommer skidt fra start. Sølle fem fysiske spil var klar i butikkerne, hvoraf det eneste rigtige trækplaster, The Legend of Zelda: Breath of the Wild, er et spil, der er overført fra forrige generation, Wii U. Det er simpelthen ikke godt nok, og vi savner virkelig et Mario-spil til at sælge maskinen.

Det til trods er de trofaste fans stadig henrykte. Zelda får topkarakterer over hele linjen, og kvaliteten er da også indlysende. Det er bare ikke helt nok.

Heldigvis er der lidt flere spil klar via download. Dertil har Switch 32 gigabyte indbygget lagerplads, hvoraf en mindre del går til selve styresystemet. Løber du tør for plads, kan du udvide med microSD-kort på op til 2 terabyte. Det er rart, at Nintendo ikke gik samme vej som PlayStation Vita og udviklede sit eget format til overpris.

Ikke en direkte konkurrent

Rent grafisk kan Switch ikke hamle op med nutidens kæmper, PlayStation 4 og Xbox One. I stedet for teraflops, gigabyte, megapixel og megahertz har man som tidligere satset på innovativt design og styring af enheden. Det er rart at se, da Switch herved skiller sig positivt ud fra konkurrenterne og ikke bare bliver endnu en i rækken.

Kigger man på de fysiske rammer for enheden, må man ligeledes rose Nintendo. Størrelsen taget i betragtning er det meget imponerende, hvad den spytter ud. Af samme årsag er det ikke fair at sammenligne Switch direkte med Sonys og Microsofts udspil. Switch er nogen helt nyt og anderledes – et friskt pust.

HACS 001 imgePL03 BR R ad 0 LR
(Foto: Nintendo)

 

Konklusion

Nintendo Switch er et sjovt bekendtskab, der skiller sig meget ud i forhold til, hvad der ellers findes på markedet. Den er hverken fugl eller fisk, men i stedet en ting midtimellem. Nintendo skal have ros for at tænke ud af boksen og lave en konsol, der både kan bruges derhjemme og på farten. Nogle vil måske mene, at man er gået for meget på kompromis og dermed er endt med en for svag maskine, mens andre er fint tilfredse og sætter større pris på alsidigheden.

Uanset hvad, så er Switch et hit. Vi håber dog, at Nintendo snart spytter nogle af deres sikre spiltitler på markedet, så vi får lidt mere grund til at tænde for den.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Den bedste håndholdte gaming-PC

Fantastisk skærm til gaming

Gaming du har råd til

Kongen af gaming-laptops

Skarp som en ragekniv

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?