Yamaha er alle soundbars’ moder og var også først ude med soundbars, hvor mange højttaler-enheder brugte loft og vægge til at reflektere lyden fra bagkanalerne, så den rent faktisk ramte lytteren bagfra. Surround-lyden er således ikke virtuel, men ægte.
YSP-2700 anvender 16 højttaler-enheder, der arbejder sammen om at skabe ægte 7.1 surround-sound. En målemikrofon medfølger for at gøre opsætningen automatisk; ellers ville den have været meget besværlig og tidskrævende – for ikke at sige umulig – at lave manuelt.
De tre HDMI-indgange understøtter den nyeste HDCP 2.2 kopibeskyttelse, der er afgørende for at kunne gengive Ultra HD-video. På musiksiden bruges Yamahas multirumssystem MusicCast, så soundbaren kan kombineres med andre produkter i hjemmenetværket. Og det er endelig officielt, at soundbaren får understøttelse af Tidal og Deezer – ud over Spotify, som den har i forvejen – men det var ikke tilgængeligt i testperioden.
Brugervenligheden er rigtig god. Den automatiske opsætning med målemikrofon går som en leg, og tilslutning til netværket er meget nemt med MusicCast-app’en. MusicCast er også meget enkelt i brug og et system, som vi virkelig godt kan lide.
Lydkvalitet
Så langt, så godt. Desværre går det ikke lige så godt, når filmskuffen kører ind i Blu-ray-afspilleren. Det står hurtigt klart, at selve soundbaren slet ikke går langt nok ned til at fungere ordentligt sammen med den medfølgende subwoofer. Det er næsten kun diskantlyd, der kommer fra soundbaren, mens sub’en spiller alt for langt op i mellemtonen. Ikke langt nok, for der er et hul i frekvensområdet mellem subwoofer og soundbar. Men stadig alt for højt til, at der er orden på noget som helst.
Tag bare dialogerne. Konsonanterne fra skuespillerne kommer ud gennem soundbaren. Men resonansen – vokalerne – kommer fra subwooferen. Med surround-funktionen aktiveret bødes der noget på det; så tages noget af fokus fra fænomenet, og man kan til en vis grad nyde surround-lyden. Men det er der hele tiden. Og jo længere væk fra tv’et subwooferen placeres, jo værre bliver det, så sørg for at have den så tæt på som muligt.
Med musik i stereo bliver der krise. Det nederste frekvensregister fra alle instrumenter kommer fra sub’en, mens soundbaren gengiver lyden fra øvre mellemtone og op. Hele lydbilledet bliver skævt, og det engagerer ikke.
Konklusion
Yamaha YSP-2700 anvender avanceret digitalprocessering og mange højttaler-enheder for at kunne gengive ægte surround-sound med hjælp fra rummets vægge og loft. Den har også MusicCast multirumsfunktion, som betyder, at den kan integreres i et allerede eksisterende multirums-setup fra Yamaha. Fint nok.
Det, der ikke er så fint, er at den falder totalt igennem på lydkvalitet. Soundbaren går ikke langt nok ned i frekvens, så subwooferen er nødt til at spille mellemtone. Vokalerne på sangstemmer og dialoger kommer fra sub’en, mens konsonanterne kommer fra soundbaren. Det fungerer dårligt.
Også i denne test:
Philips HTL5160
Klar tale
Philips’ soundbar gør, hvad den skal, med klokkeklare dialoger og ganske afbalanceret lyd.
Yamaha YAS-306
Rimelig komplet
Hvis du leder efter et overkommeligt alternativ med multirum og ikke vil have en ekstra baskasse, kan YAS-306 være god.
Samsung HW-MS660
Imponerende balance
Samsung har lanceret en soundbar, der lyder lige så godt til musik som til film.
Sony HT-NT5
Godt kompromis
HT-NT5 er lavet til at ligge ned og pege op mod loftet, men stadig lyde godt fremad. Det fungerer ganske fint.
Bose SoundTouch 300
Ikke godt nok
Bose satser på brugervenlighed, men har desværre glemt lydkvaliteten.
Sonos Playbase
Tv’ets hvilepude
Sonos’ nye lydsokkel Playbase fungerer som et underlag for tv’et. Men kommer den for sent?
Heos HomeCinema
Sej og brugervenlig
HEOS har forstået det med brugervenlighed, og her får du desuden rå og fyldig lyd for pengene.
Klipsch RSB-14
Meget lydtryk, ikke meget andet
Klipsch har det højeste lydtryk i testen. Men soundbaren skuffer på lydkvalitet.
Bluesound Pulse Soundbar
Den mest gennemførte
Bluesounds soundbar koster lidt mere, men det betaler sig i form af meget bedre oplevelser med både film og musik.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer